Hvordan holder I styr på alle strikkepindene?
Min mor havde et rør fra en plakat, hvor min far havde limet det ene låg fast. Inden da havde hun sådan en lille smart tingest af træ, som var meget udbredt i 70erne.
Jeg havde selv engang sådan et plastiketui, hvor overdelen skulle skrues helt ned over underdelen. Det tog en evighed.
Da den gik i stykker, fik jeg en rød aflang (selvfølgelig) plastikæske, men da jeg efterhånden har rigtig mange strikkepinde, kunne den slet ikke lukkes mere. De sidste mange måneder, har pindene blot ligget hulter til bulter i en pose, til stor irritation for mig selv. Da min kæreste sidste uge også begyndte at ytre sin irritation over mit strikkepindeetui, måtte jeg erkende, der skulle ske noget radikalt. Det blev til følgende etui, syet i en fart en eftermiddag, hvor jeg lige var alene hjemme.
Men hvad gør I? Hvordan ser jeres løsninger ud?
Nette