Jeg vil lige fortælle om mit første (mislykkede) filteforsøg. Jeg har lavet, troede jeg, en rigtig flot booga bag. Men kun til den havde været i vaskemaskinen. Her gik alt galt! - Og jeg vil bare lige fortælle andre nybegyndere om det, for man lærer jo af sine egne og andres fejl.

For det første, havde jeg smidt den i vaskemaskinen sammen med et par håndklæder, men ak, min gamle vaskemaskine blev "sidetung", så jeg blev nødt til at fylde noget mere tøj i den. Mens jeg lavede aftensmad, gik jeg spændt og ventede på, at vaskemaskinen skulle blive færdig.

Men ak og ve. Den så noget træls ud, da den kom ud af vaskemaskinen. Den var fint filtet på den ene side, på den anden side var den også filtet - sammen . Selvfølgelig pga. at der havde været for meget tøj i vaskemaskinen, så den har været foldet sammen i maskinen, og har ikke kunnet bevæge sig frit. - Og ikke nok med det, så var den petroleumsblå farve smittet af på den råhvide, så den så heller ikke længere så køn ud. Jeg har brugt Peru uld, så pas på hvis I bruger det, - det smitter altså af. Jeg vaskede på 60 grader.

Jeg havde lavet kant med Hjertegarn Up21. Det så stadig fint ud.

Så kære venner - I får altså ingen billede af min første hjemmestrikkede "sommerhat¨", og efter mine første ærgelser, - ja så må jeg le, - og så kan jo bare lære det. (Men jeg kan så meget andet)

Er nu igang med min første buttonhole bag, - takket være dig, Olivia! (Godt du lige fortalte det med, at strikke de masker man samler op. Det havde jeg aldrig tænkt på).
Den er jeg spændt på!! Historie følger. Ha ha