Så er jeg i fuld gang med mit kursus på Gartnerskolen, så i får lige et par billeder af noget af det, jeg har produceret de sidste par dage.
Husløg i glas. En stor og en lille flad pilefletkrans, hvor der er limet bunker af små kogler på. Derefter er de smurt med flydende stearin og pyntet med fyr og en julestjerne. Egentlig er det en adventskrans, hvor den store skulle hænge øverst med koglerne nedad, og den lille skulle stå nedenunder. Lysene skulle sættes på den store, men jeg har bundet en advendtskrans i gran og enebær, så jeg pyntede den med en julestjerne i stedet for.