Synes det ser dejligt ud at spinde, men desværre har jeg vrikket om på begge ankelled et par gange, så bare det at køre bil kan nu overanstenge anklerne. Så på videopodden Let's Knit2gether at man i USA kan få en elektrisk "rok", så man slipper for at bruge anklerne til at holde rokken i gang. Se, det lader jo til at være en mulig løsning for mig - og andre, som gerne vil spinde, men ikke kan holde en ens rytme ved en almindelig rok. Ved nogen, om noget sådan findes i Europa (dvs. med vores form for strøm)?

Ellers kunne jeg godt tænke mig at se en forklaring på de forskellige typer af rokke, fordele og ulemper ved de forskellige (som også kunne være: "kan købes i DK"/"skal importeres fra NZ/UK"). Synes ikke lige at jeg kunne se dette besvaret andetsteds på rokken. Ellers må I gerne vise vej.