Tak for dit svar.
Kilde skrev:
Kan du lave en ritråd rundt om dit motiv, inden du starter selve broderiet?
Det ved jeg faktisk ikke om man kan. Jeg må lige suse manualen igennem og se om jeg kan finde noget i den stil.
Citat:
Jeg sprayer lim (noget midlertidigt lim du kan købe på spraydåse i de fleste hobby- og symaskineforretninger) på rivevliesen og lægger stoffet - i det her tilfælde håndklædet - stramt over rivevliesen og trykker det godt ned, så stoffet får godt fat i rivevliesen.
Det har jeg også gjort...
Citat:
Herefter lægger jeg et tykt lag vandopløseligt plastik over håndklædet. Det er vigtigt, at plastikken ovenpå håndklædet er tykt.
Det er måske her min fejl er - det plastik jeg har brugt er meget tyndt. Jeg har noget andet som er meget tykkere, så det vil jeg prøve at bruge næste gang.
Citat:
Men for mig at se ser det altså også ud som om, at det motiv du har fået fat i måske ikke er helt så godt? Er det et gratis motiv du har hentet på nettet? Mange af dem er rigtig fine - men der er også mange af dem, der ikke er stingsat så pænt og ikke kan blive pæne, uanset hvad du gør.
Du har helt ret i at motivet ikke er det bedste i verden. Det er et gratis et jeg har hentet på nettet, men jeg synes at det var OK på lagenet - ikke perfekt eller noget men fint nok. Var overrasket over at det blev så meget dårligere på håndklædet
Citat:
Håber, du kan bruge mine råd - ellers er der ikke andet at gøre end at forsøge sig med et andet motiv. Held og lykke med det
Det kan jeg helt sikkert - mange tak