Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 1 af 4 1234 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 35

Emner: Chickabee - Makinbroderiet driller

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Chickabee - Makinbroderiet driller

    Hej rokker

    Jeg er snart ved at være helt gode venner med min nye Singer Futura CE-200. Men der er en ting som jeg ikke kan få til at blive godt - når jeg broderer på håndklæder bliver der "huller" i mit motiv

    Vedhæfter lige et billede så I kan se hvad jeg mener. Her er samme motiv broderet på et lagen og på et håndklæde, men på håndklædet er motivet helt hullet Hvorfor?

    I begge tilfælde har jeg brugt samme riveflies på bagsiden. På håndklædet har jeg forsvindingsplast på forsiden. Nogle idéer til hvad jeg gør forkert?
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 1.jpg (12,0 Kb, 57 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Kilde

    Det er brandirriterende, når det ikke vil lykkes!

    Jeg kan godt se, at motivet har rykket sig på håndklædet - men jeg synes nu også, at det er ret hullet på lagnet? Den sorte kant rundt om et motiv kan godt drille lidt, og der er meget forskel på, hvor god stingsætningen af motiverne er i forhold til at få den sorte kant helt lige.

    Jeg har broderet en del håndklæder, som plejer at lykkes rigtig godt. Det kan godt drille engang imellem, hvis håndklædet er meget tykt og motivet meget stingtæt, men jeg spænder aldrig håndklæder, velour og fløjl op i rammen. Min erfaring er, at det ødelægger både luven på stoffet og broderirammen også. Kan du lave en ritråd rundt om dit motiv, inden du starter selve broderiet? Det kan man på min maskine, men jeg ved ikke, om man kan på din - altså maskinen syr en firkant rundt om det areal motivet fylder, så stoffet fra starten og inden man begynder på selve broderiet er syet fast til underlaget med en ritråd. Hvis du kan, er det en god idé - så ligger stoffet også mere fast.

    Jeg sprayer lim (noget midlertidigt lim du kan købe på spraydåse i de fleste hobby- og symaskineforretninger) på rivevliesen og lægger stoffet - i det her tilfælde håndklædet - stramt over rivevliesen og trykker det godt ned, så stoffet får godt fat i rivevliesen. Herefter lægger jeg et tykt lag vandopløseligt plastik over håndklædet. Det er vigtigt, at plastikken ovenpå håndklædet er tykt. Dette stykke plastik sprayer jeg også på håndklædet med lim. Limen jeg bruger er noget der opløses i vand - du kan købe det i de fleste hobby- og symaskineforretninger. Det er uundværligt, når man laver maskinbroderi, synes jeg.

    Men for mig at se ser det altså også ud som om, at det motiv du har fået fat i måske ikke er helt så godt? Er det et gratis motiv du har hentet på nettet? Mange af dem er rigtig fine - men der er også mange af dem, der ikke er stingsat så pænt og ikke kan blive pæne, uanset hvad du gør.

    Håber, du kan bruge mine råd - ellers er der ikke andet at gøre end at forsøge sig med et andet motiv. Held og lykke med det
    Venlig hilsen
    Rokken

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Dorthe

    Hej Kilde ... sikke dog en fin vejledning ! Og velkommen her
    Hvad med solu flies .. har du prøvet med det ?? ( til andre .. et tyndt vliesmateriale der ligner alm. vliseline men forsvinder i vand)
    Venlig hilsen
    Rokken

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Kilde

    Jeg bruger næsten altid vandopløseligt, når jeg broderer til at spænde i rammen. Det er faktisk sjældent, jeg bruger rivevlies, medmindre selve broderiet godt må være lidt stift. Jeg har faktisk købt en stor rulle med 200 meter på og savet over i 5 mindre ruller, der passer i bredden til min store ramme. Jeg har en rulle hængende på væggen som jeg klipper af - efter toiletpapirmetoden - så jeg er storforbruger af vandopløseligt.

    Fordelen ved det vandopløselige er, at man slipper for at sidde og pille rivevlies af i mindre stykker inde mellem broderiet, og at broderiet bliver mere blødt og lækkert. Specielt synes jeg ikke om rivevlies på tøj og slet ikke mellem 2 lag stof (f.eks. når du quilter i broderirammen). Hvis det bliver vasket senere, kan man risikere, at rivevliesen laver "bumler" inde mellem stoffet.
    Venlig hilsen
    Rokken

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Chickabee

    Tak for dit svar.

    Kilde skrev:
    Kan du lave en ritråd rundt om dit motiv, inden du starter selve broderiet?

    Det ved jeg faktisk ikke om man kan. Jeg må lige suse manualen igennem og se om jeg kan finde noget i den stil.

    Citat:
    Jeg sprayer lim (noget midlertidigt lim du kan købe på spraydåse i de fleste hobby- og symaskineforretninger) på rivevliesen og lægger stoffet - i det her tilfælde håndklædet - stramt over rivevliesen og trykker det godt ned, så stoffet får godt fat i rivevliesen.

    Det har jeg også gjort...

    Citat:
    Herefter lægger jeg et tykt lag vandopløseligt plastik over håndklædet. Det er vigtigt, at plastikken ovenpå håndklædet er tykt.

    Det er måske her min fejl er - det plastik jeg har brugt er meget tyndt. Jeg har noget andet som er meget tykkere, så det vil jeg prøve at bruge næste gang.

    Citat:
    Men for mig at se ser det altså også ud som om, at det motiv du har fået fat i måske ikke er helt så godt? Er det et gratis motiv du har hentet på nettet? Mange af dem er rigtig fine - men der er også mange af dem, der ikke er stingsat så pænt og ikke kan blive pæne, uanset hvad du gør.

    Du har helt ret i at motivet ikke er det bedste i verden. Det er et gratis et jeg har hentet på nettet, men jeg synes at det var OK på lagenet - ikke perfekt eller noget men fint nok. Var overrasket over at det blev så meget dårligere på håndklædet

    Citat:
    Håber, du kan bruge mine råd - ellers er der ikke andet at gøre end at forsøge sig med et andet motiv. Held og lykke med det

    Det kan jeg helt sikkert - mange tak
    Venlig hilsen
    Rokken

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Chickabee

    Kilde skrev:
    Fordelen ved det vandopløselige er, at man slipper for at sidde og pille rivevlies af i mindre stykker inde mellem broderiet, og at broderiet bliver mere blødt og lækkert.

    Det lyder spændende med det solu-vlies. Sådan noget vil jeg prøve at få fat i også
    Venlig hilsen
    Rokken

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Kilde

    Hvis dit plastik er tyndt, kan du bare folde det sammen flere gange, til du får den ønskede tykkelse. Der er ingen grund til at gå ud og købe flere forskellig slags....det er dyrt, det stads! http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/shock.gif

    Hvis du ikke har den ritråd, jeg nævnte på din maskine, kan du også prøve forsigtigt at sætte nåle i stof + underlag.

    Hvis du har tænkt dig at brodere meget, kan jeg anbefale dig at købe de store ruller vandopløseligt, jeg skrev om fremfor at købe stykker eller enkelte meter. Det er alt for dyrt! Men selv når du broderer meget, som jeg gør, er du ca. et års tid om at bruge sådan en rulle der er skåret op, så hvis du kender flere der broderer, kan du jo slå dig sammen med dem om at købe en stor rulle hos en grossist og dele den. Det har jeg gjort.

    Hvis du fortæller mig, hvilke motiver du helst vil sy (børnemotiver, blomster osv.), kan jeg give dig nogle links til nogle gode designere. Der er også stor forskel på, hvor gode de forskellige designere er - også selv om det er købemotiver. De fleste tager omkring 10-15 dollar for en serie med motiver, så det er overkommeligt....jeg holder mig langt fra gratismotiver, fordi jeg synes, det er så ærgeligt at sidde og brodere et mislykket broderi på f.eks. et håndklæde.

    Jeg var i øvrigt i Jysk i dag - de har tilbud på nogle gode kvaliteter håndklæder. Jeg købte nogle 70 x 100 hvide i en god kvalitet til 20 kr. stykket. ....bare til info

    Sig til, hvis du skal have hjælp - man laver lidt fejl i begyndelsen, men dem lærer man også af. Jeg har smidt rigtig mange mislykkede ting ud undervejs. Det er ærgeligt men sådan går det nogengange.
    Venlig hilsen
    Rokken

  8. #8
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet

    Kilde skrev:
    Hvis dit plastik er tyndt, kan du bare folde det sammen flere gange, til du får den ønskede tykkelse. Der er ingen grund til at gå ud og købe flere forskellig slags....det er dyrt, det stads!

    OK - tak for tippet

    Citat:
    Hvis du fortæller mig, hvilke motiver du helst vil sy (børnemotiver, blomster osv.), kan jeg give dig nogle links til nogle gode designere. Der er også stor forskel på, hvor gode de forskellige designere er - også selv om det er købemotiver. De fleste tager omkring 10-15 dollar for en serie med motiver, så det er overkommeligt....jeg holder mig langt fra gratismotiver, fordi jeg synes, det er så ærgeligt at sidde og brodere et mislykket broderi på f.eks. et håndklæde.

    Jeg vil meget gerne have links til gode designere. Lige pt. er det nok mest børnemotiver og katte som jeg har lyst til at brodere (fordi jeg er højgravid og katteslave).

    Citat:
    Jeg var i øvrigt i Jysk i dag - de har tilbud på nogle gode kvaliteter håndklæder. Jeg købte nogle 70 x 100 hvide i en god kvalitet til 20 kr. stykket. ....bare til info

    Tak for fiffet - min svigerinde arbejder i Jysk så jeg kan sikkert få hende til at købe nogle til mig - jeg kommer ikke så meget rundt lige for tiden for jeg kan ikke gå ret langt mere Endnu en grund til at glæde sig til fødslen er overstået

    Citat:
    Sig til, hvis du skal have hjælp - man laver lidt fejl i begyndelsen, men dem lærer man også af. Jeg har smidt rigtig mange mislykkede ting ud undervejs. Det er ærgeligt men sådan går det nogengange.

    Ja - man er nødt til at prøve sig frem. Det havde jeg også regnet med. Jeg er nu overrasket over at det gik relativt nemt for mig at sætte mig ind i maskinen og lære dens "særheder" at kende. Men det som driller mig er materialer. Synes at det er svært at få et overblik over hvad der findes, hvad der er godt, hvornår man skal bruge det ene og det andet osv.

    Men øvelse gør mester siger man jo så jeg må bare klø på og iøvrigt optage så meget viden fra jer erfarne som jeg kan slippe afsted med
    Venlig hilsen
    Rokken

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Kilde

    Links til firmaer som jeg ved giver gode resultater:

    http://www.astitchahalf.com/ - hun laver både enkeltdesigns men også superflotte (og lette) projekter som f.eks. tasker man kan lave i rammen. Der er også mange søde designs, du kan bruge til babyting

    http://www.amazingdesigns.com/amazingstore/home.asp - i den dyre ende! Men deres designs er fantastisk smukke, og jeg har syet mange af dem på børnetøj. Prøv bl.a. at se deres Lil Perrot og Baby Animals Two by Two

    http://www.daintystitches.com/ - her er også rigtig mange sjove designs - og mange børnemotiver også. Dog skal man passe lidt på med deres FSL, da det ofte går fra hinanden, når det bliver skyllet.

    http://www.emblibrary.com/EL/default.aspx - en af mine favoritter! De har et kæmpebibliotek og superbillige priser, så her kan man handle og få meget for pengene.

    http://www.hatchedinafrica.com/designindex1.html - de har også mange smukke motiver. Bl.a. kan du lave hagesmækker i din broderiramme

    http://heartnsole.com/baby_shoes.htm - utroligt hvad man kan lave i en broderiramme! Men næppe egnet som begynderprojekt, men der er smukke ting. Jeg har lavet noget af det, og der er gode instruktioner med.

    http://www.needlework.ru/indeng.htm - masser af børnemotiver...selv om jeg ikke tror, at det russiske firma måske lige har husket at spørge Disney om lov til at stingsætte deres serier...

    http://www.sewmanydesigns.com/homepage2.htm - udelukkende quiltede børnemotiver.

    http://www.smartneedle.com/thecollections.html

    http://www.stitchdelight.com/ - søsterselskab til Dainty Stitches. Også med mange børnemotiver og projekter til babyer

    http://www.zundtdesign.com/Collection.htm - min favorit! Deres motiver er dyre men efter min mening de smukkeste man kan finde.

    Udover det har Bernina, Brother, Husqvarna osv. lavet masser af kort af alle mulige forskellige slags.

    Der er mange, mange flere firmaer - men nu er der lidt at kigge på til at starte med.
    Venlig hilsen
    Rokken

  10. #10
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    7.139

    Overflyttet Kilde

    Det vigtigste er næsten, at du finder nogle gode steder, du kan købe billigt ind, dvs. hvor du køber din tråd, dit vlies osv. Det er alt for dyrt at købe de forkerte steder. Af tråd bruger jeg f.eks. Brildor, som jeg synes er supergod tråd med en flot glans. Jeg mener, at en rulle med 2500 meter koster 18 kr. - hvilket jo er væsentligt billigere end de små Sulky-ruller du køber i broderiforretningerne til vistnok omkring 32 kr. for 200 meter!

    Som jeg skrev før, bruger jeg næsten aldrig rivevlies - men det er nok et temperamentspørgsmål. Prøv dig frem med, hvad du synes virker bedst for dig, men med håndklæder ville jeg f.eks. aldrig bruge rivevlies, fordi det bliver for stift.

    Du kan i øvrigt spare rigtig meget vandopløseligt (soluvlies), hvis du - når du nu alligevel sender svigerinden i Jysk - beder hende købe en meter stiklagenstof (det der har gummi på bagsiden og en tynd frotté på forsiden). Jeg har lavet mig en "ramme" i stiklagenstoffet, som lige går med ind i broderirammen - altså ligger mellem det vandopløselige og broderirammen med gummisiden ned mod det vandopløselige og kun så den lige når et par cm. ud over rammen på ydersiden. Det holder nemlig det vandopløselige underlag fast i rammen, så det ikke rykker sig. Når du syr Freestanding Lace eller bare lægger stof løst ovenpå broderirammen, som jeg tit gør, vil det vandopløselige tit rykke sig i rammen, så dit broderi mislykkes og forhandlerne siger tit, at du skal lægge 3-4 lag vandopløseligt i rammen, for at få det til at blive på plads. Med stiklagenrammen bruger jeg kun 1 lag og sparer meget vandopløseligt på den måde.

    Jeg vedlægger lige et billede til fremmelse af forståelsen På billedet ser du min ramme og den hvide firkant er stiklagnet, jeg bare har klippet til efter rammen.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder
    • Filtype: jpg 2.jpg (8,5 Kb, 23 visninger)
    Venlig hilsen
    Rokken

Side 1 af 4 1234 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •