Min faster blev gift med min onkel i efteråret 2004. Det var deres 2. ægteskab, og de blev gift i "al hemmelighed" på Grenaa Rådhus. Mine forældre vidste det dog, og dukkede "PLUDSELIG" op dernede. Det var min faster nu ganske glad for, selvom hun havde frabedt sig AL opmærksomhed i forbindelse med deres vielse http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/icon_razz.gif
3.12.2005 holdt de så 121 års fest = begge blev 60 i 2005 + de fejrede deres 1 års bryllupsdag. Vi var inviterede til festen, og jeg tog en hurtig beslutning om tirsdagen, hvor festen blev holdt lørdagen efter: JEG LAVEDE ET BRODERI.
Sagen er nemlig den, at min søde faster broderede klokkestrenge med vores konfirmations-data til alle os fætre og kusiner, da vi blev konfirmerede. Faktisk var det min faster som fik min interesse for korsstingsbroderi vækket i sin tid...
Så jeg baksede tirsdag-fredag aften med det bette billede, og resultatet er jeg egentlig ret stolt af. Det skulle nemlig være et "neutralt" billede, som ikke "lugtede" af bryllup - der skulle bare stå deres navne + dato og klokkeslet. Og jeg blev anbefalet blomsterhjertet; som jeg KLART vil bruge en anden gang til lignende situationer!
Der var ikke langt fra tanke til handling - jeg brugte tirsdag/onsdag/fredag aften på det, og lørdag morgen fik jeg presset det + sat i ramme (som jeg først fandt lørdag formiddag, men så var den også P E R F E K T !). De blev meget meget glade for det, og min faster kneb en lille tåre ;o)