Traditioner og Skikke
Jeg synes lige at jeg vil fortælle lidt om en gammel skik, der så vidt jeg ved, kun findes på Als og Sundeved, Kegnæs og Ærø. Hvert år den 5. januar, på Hellig Tre Kongers aften, klæder man sig ud til det ukendelige,
og går så fra hus til hus for at ønske hinanden et godt Nytår. De der vælger at blive hjemme, tænder så lys
ved hoveddøren, så man kan se, at man er velkommen i deres hjem.
Man bliver gerne budt på en lille én til halsen, men smider kun masken når man bliver gættet, så promillerne indtages som regel gennem et sugerør, hvilket både kan ses og høres jo længere aftenen skrider frem.
Ved 23-tiden samles man så på den lokale kro for at kåre årets bedst udklædte.
Børnene lægger ud om eftermiddagen, medbringende en bærepose til alt det slik, æbler og appelsiner, som de
bliver budt på, og det er ikke lidt, skal jeg hilse og sige..
Jeg har i mange år hørt til dem der klædte sig ud denne aften, men vælger nu at blive hjemme for at tage imod
”De helle kristne” i stedet for, da jeg jo ikke kan skjule min rysten, medmindre jeg da klæder mig ud som rytmeboks eller bartender – hi hi.
Men I skal da få et par fotos fra tidligere år, så kan I jo selv gætte hvem af dem der er mig.
Det skal lige siges at klovnene er min datter og en veninde.
Hilsen Parkie