Jeg tænker tit på hvor meget min mor har stået med selv og hvor meget min far mistede og gik glip af, fordi han netop var sømand. Han var hjemme et par måneder om året, ellers sejlede han på Østen.
Året før min fødsel, fik mine forældre en lille pige, der blev født alt for tidligt og hun døde bare 3 dage gammel. Min far nåede aldrig at se min søster og var heller ikke hjemme til hendes begravelse. Det kastede en stor skam over min mor, der bare var 19 år og tilmed ugift. Min far nåede dog hjem til deres bryllup i november 1950 - og pudsigt nok kom jeg til verden 9 måneder senere.
Han gik glip af min fødsel, så mig første gang på min dåbsdag og så mig først igen da jeg var næsten 1 år gammel.
Min mor havde været rigtig god til at vise mig billeder af ham og det gav pote, da han kom hjem lige inden min 1 års fødselsdag. Min mor vågnede nemlig ved at jeg stod op i sengen og sagde "det er bar" (det er far) så jeg havde lært lektien.
Min far gik i land da jeg blev 15 og sejlede derefter en del år med Englandsbådene fra Esbjerg til Harwich - og først da oplevede jeg at have en far
|
|
Besvar med citat
- Så meget kan jeg da huske, men historien bag selve dåbskjolen er desværre længere væk i hukommelsen 
Og så vidt jeg husker har min ældste søsters drenge også haft den på.
