Mandag den 20. December 2021



Mads kiggede hen på Mormor og Mille. De havde ikke hørt noget og sad godt fordybet I deres producering af julekortene. Mads rejste sig forsigtigt op fra sin plads på gulvet ved siden af den lille blå dør.
“Jeg går lige på toilettet”, sagde Mads forsigtigt.
“Det er bare helt I orden”, sagde Mormor, uden at kigge op, stadigvæk fordybet I julekortene.



Samtidig et meget meget hemmeligt sted oppe på loftet…
Nissedrengen var meget spændt I maven. Tænk nu skulle det ske. Nu skulle han hilse på drengen nede fra stuen. Ville han mon være lige så sød og rar som den dreng hans egen far havde mødt dengang han var en lille nissedreng? Ville de mon have noget til fælles selvom drengen var en dreng og Nissedrengen selv var en Nissedreng? Ville de mon have noget at snakke om eller ville der blive tavshed? Nissedrengen kunne næsten ikke vente med at få svar på alle sine spørgsmål…



Nede I stuen havde Mormor og Mille imidlertid fået kreeret alle deres nylavede julekort. Nu skulle de til at sortere. Sortere på den måde at Mille skulle finde ud af hvilke hun skulle sende og til hvem, og Mormor skulle finde ud af hvilke hun ville sende og til hvem.
Mille fik selvfølgelig lov til at vælge først. Bagefter valgte Mormor iblandt de julekort der var tilbage. Mormor skulle skrive til flest. Hun kendte jo mange forskellige kreadamer. De skulle alle have en julehilsen hver. Så var der jo også familierne som skulle have hver sit julekort.



Mads var imidlertid nået ud I bryggerset. Han kunne se ud igennem vinduet, at Morfar var godt igang med et projekt ude I værkstedet. Han stod og høvlede noget på høvlbænken og han brugte også slibepapiret, som han brugte for at få sine træprojekter helt glatte, så man ikke lige pludselig blev overrasket af at få en splint I sin finger. Morfar var en dygtig snedker og tømrer havde han også været, men de mere fine ting lavede Morfar først da han var blevet snedker. Mads kunne stå I flere timer og se med når han var med Morfar på værkstedet. Mange gange fik Mads også selv lov til at prøve både at hjælpe Morfar, når Morfar var igang med et projekt, men Mads fik også lov til selv at starte sine egne projekter op, selvfølgelig med Morfar lige ved siden af, til at komme med råd og vejledning, hvis Mads var kommet ud på så dybt vand, at han ikke vidste hvad han skulle gøre.
Nå men I dag ville Mads ikke gå derud. For det første havde Mormor sagt at Morfar var igang med “hemmeligheder”, så derfor måtte Mads ikke bare lige løbe derud, men for det andet, så var der jo en hel anden årsag til at Mads stod her lige nu… Han havde jo hørt en drengestemme hviske bagved den lille blå dør… Var det mon nissedrengen han havde kunnet høre? Hvis det var, hvad ville nissen så sige til Mads? Hvorfor skulle de mødes oppe på loftet? Hvorfor kom nissen ikke bare ud af den blå dør? Det havde da trods alt været nemmere end at Mads nu skulle til at gå op på loftet…
Men Mads var ikke bare lidt, men MEGET nysgerrig efter at få svar på alle sine mange spørgsmål, så han gik hen til stigen...

Fortsættelse i morgen...