Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 2 af 2

Emner: Julehygge på Rokken 5. December 2021

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    21 Jan 2011
    Geografisk sted
    Esbjerg V.
    Indlæg
    2.733

    Julehygge på Rokken 5. December 2021

    Søndag den 5. December 2021



    Nissefar er nu kommet over I sin gyngestol. Det holdt hårdt, men da lammelsen af smerter havde fortaget sig en smule, så lykkedes det til sidst for ham at få møvet/kravlet og kæmpet sig derover. Og ved hjælp af både Nissemor, Nissedrengen og Nissepigen kom Nissefar godt op I gyngestolen.
    Benene er stadig meget ømme og smerter, men nu sidder han I det mindste godt med benene solidt plantet på sin skammel. På begge knæ havde Nissefar fået et koldt omslag med koldt risengrød.
    Ja risengrød er godt for mere end een ting, tænkte Nissefar.
    “Er du blevet færdig med risengrøden endnu?”, sagde Nissefar sultent til Nissemor.
    Som kaldet, kom Nissemor med en tallerkenfuld dejlig lun risengrød med en smørklat smør midt I og lidt sukker og kanel ovenpå. På vej over til Nissefar nynnede hun tonerne af “Julen har bragt velsignet bud”. https://www.youtube.com/watch?v=lUqd...Uqdj8xUosY&t=0



    Mormor havde også fået stillet sin nysgerrighed.
    Først skulle hun dog igennem lidt mere gætteri, men til sidst da hun havde fået et par flere ledetråde, blandt andet at det var en rund ting og at tingen skulle bruges med noget Mormor brugte dagligt, ja så var det endelig lykkedes Mormor at gætte at det måtte være en strikkering.

    Mads havde stolt sagt at Mille også havde fået en. Og han havde sagt til Mille at Mormor måske ville hjælpe dem med at starte op på strikkeringene. Måske allerede når hun kom til Milles 5 års fødselsdag næste eftermiddag, I dag søndag.

    Så Mormor var rigtig spændt på at skulle lære fra sig. Hun havde pakket en pose med forskellige typer garner, der passede godt sammen, både I farve og typer. Ja der var noget for enhver smag. Og alle garnerne ville passe fint som huer.
    “Ha”, Mormor grinte lidt for sig selv. Det ville være sjovt hvis de blev så bidt af at strikke på strikkeringe, at de måske ville have lyst til at lave mere end en hue. Ja måske ville de endda have lyst til at hjælpe til med at strikke huer til de socialt udsatte og hjemløse her I Danmark. Så de også ligesom hun selv kunne være med til at gøre en forskel.

    Mormor kunne næsten ikke vente med at poste en tråd inde på Rokken inde under strikkeringe. Hvad ville Strikkelene mon sige, for hun var en af top posterne inde under emnet strikkeringe og vidste nok mest om dette emne. Mormor vidste også at Ullatobiesen havde stor erfaring med strikkeringe, selvom hun ikke havde postet lige så meget som Strikkelene inde på Rokken. Det havde hun fortalt Mormor til det store varmestuestrikkertræf I Bramming.

    Ja det er jo en kæmpe stor verden med strikkeringe og dejligt nemt for børn at være med I. Hun var spændt på hvor hurtigt Mads og Mille ville knække koden. Om de ville synes det var sjovt og lærerigt eller om de ville miste modet og give hurtigt op…

    “Er du snart klar, så vi kan køre til Milles fødselsdagsfest?”, Kaldte Morfar spørgende.
    “Ja, jeg kommer nu”, svarede Mormor kærligt, og så var de på vej.

    Fortsættelse I morgen...
    Tovholder Sønderjylland og Fyn
    Bramming Depot/Garncentral Esbjerg V.
    Strikkeklub Esbjerg/Strikkeklub Bramming
    Nørklegruppe Hjerting Kirke

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.842
    Tak for historien, Lone Ida.

    Ja, det er næsten en hel videnskab at strikke på strikkeringe. Der er mange mønstre, som jeg endnu ikke har lært. Og jeg har forsøgt at lukke af på strikkeringen på den normale måde. Jeg bruger jo en hæklenål. Undtagen huer. Der trækker jeg bare et stykke dobbeltgarn gennem maskerne og trækker til på bagsiden, så hullet bliver så lille som muligt.

    Inde på You tube kan man finde mange videoer om strikkeringe (looms hedder de på engelsk). Man behøver ikke at være mester i engelsk. Man skal bare holde øje med, hvad de gør. Og man kan se videoerne lige så tit man har lyst.

    I udlandet har de strikkeringe (runde, aflange, S - strikkeringe og nogle, der ligner kors), som ikke findes her i Danmark.
    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •