Ja i dag har jeg været en hel del i haven - og været aktiv

Kræfterne er dog ikke blevet brugt på havearbejde...

Min ældste og min mand var afsted til fodboldkamp i dag - og imens fik jeg spillet basketball først med min næstældste dreng - det tog jeg ikke tid på, men da jeg så spillede basketball med min næstyngste pige så synes jeg godt jeg kunne skrive det ned som motion i en app jeg er begyndt at skrive ned i.
Vi spillede i hele 35 minutter - solen var heldigvis ikke stegende så det var behageligt vejr - og en del af tiden skulle der jo også snakkes om regler og pludselig opståede nye regler

Efter alt basketball spil så var min yngste pige klar - hun havde sat 5 bamser rundt i haven for nu skulle vi på pokemon jagt.
Hun var udstyrret med et fiskenet så vi kunne fange pokemons ind og det var bare super hyggeligt og sjovt fundet på - så det ikke kun er noget man ser på en tv skærm, men også kan lege selv og få frisk luft samtidig...

Så har jeg også været ude flere gange for at lufte vuffen - han nyder sine snuseture i skyggen når det er så lummert som det har været i dag

Forresten - gode nyheder - min ældste søn og mand vendte tilbage med en sejr på 1-3 så det var dejligt