Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 1 af 1

Emner: Information om konkurrencen på Rokken 2021

Hybrid View

Foregående indlæg Foregående indlæg   Næste indlæg Næste indlæg
  1. #1
    Tilmeldingsdato
    21 Jan 2011
    Geografisk sted
    Esbjerg V.
    Indlæg
    1.958

    Information om konkurrencen på Rokken 2021

    Konkurrence I 2021 – her kan vindes præmier hver måned – del meget gerne på egne private sider.

    Information om Rokken.dk’s 2021 års konkurrence.

    Den 21. januar 2021 er det 10 år siden jeg blev varmestuestrikker og medlem på www.rokken.dk, og da det er en lidt hård og lige nu også kold tid for de fleste her mens Corona står på, så har jeg besluttet mig for, I stedet for at skulle lave et lille arrangement for de nærmeste her I området hvor jeg er depotbestyrer, at jeg I stedet for vil lave en konkurrence som vil løbe hele 2021.

    Konkurrencen består I at for hver ting man strikker/hækler/kreerer, så får man et lod I en pulje – jeg skriver dit navn på et stykke papir som kommer I en skål – og hver den 21. I hver måned vil jeg trække lod om hvem der er den heldige som modtager en præmie-gave.

    Præmierne er købt og betalt/doneret af mig LIAC og kan ses på vedlagte billeder – det er derfor ikke gaver til flere millioner, men jeg synes selv det er pæne og gode gaver, nogle er større end andre, men tanken bag er lige venligt ment uanset værdi.
    Jeg har også fået 3 flotte præmiedonationer af Karin fra Flittiglise Esbjerg og Vejers og nu også 4 flotte præmiegaver fra Jane fra Ho Strik. Dem kan I se på de vedlagte billeder. Karins donation er 3 fed strømpegarn der er på et billede og Janes er 4 billeder i sidste indlæg i billeder af præmier.
    Præmierne vil blive udvalgt I vilkårlig rækkefølge og mængde af mig og før jeg trækker vinderen.

    Da det er en konkurrence for medlemmer af Rokken, så behøver du ikke at være varmestuestrikker for at kunne deltage, men tingene som du kreerer for at være med I konkurrencen vil gå til De hjemløse og socialt udsatte igennem - Varmestuestrik Danmark.

    Det kan være helt gratis for dig at deltage – hvis du er varmestuestrikker under Varmestuestrik Danmark, så kan du få udleveret garn til at lave projekterne med, hvis du kun ønsker at deltage som medlem af rokken, så står du selv for prisen for de materialer du bruger.

    Konkurrencen starter 1. Januar 2021 og sidste dato hvor en eller flere heldige vindere bliver trukket bliver 21. december 2021, men du må gerne starte med dine projekter før denne dato.

    Regler:
    Du skal være medlem på Rokken.dk
    Du skal helst være aktiv dagligt, men mindst være aktiv 3 gange om ugen
    hvor du viser og skriver hvor langt du er nået med det du strikker/hækler/kreerer, så jeg og rokkens andre medlemmer kan følge med I hvor langt du er nået og blive inspireret af det du er igang med.
    Du skal lave mindst 1 ting I løbet af den måned. Hvis du kun ønsker at lave en ting hver måned er du velkommen til det, men har du mere tid og energi så bare kom igang og få lavet alt det du kan – jo flere ting du laver jo flere chancer er der for at jeg trækker netop dit navn op af skålen og jo flere ting vil de hjemløse og socialt udsatte derfor også kunne modtage.
    Hver gang det bliver den 21. I hver måned og de heldige vindere er trukket – så tømmer jeg skålen for lodder, så man skal lave 1 ting hver måned hvis man vil deltage hver måned.
    Uanset om du er varmestuestrikker eller ej, så skal du tage kontakt til det depot/garncentral under Varmestuestrik Danmark du er tættest på for at indlevere det færdigstrikkede/hæklede eller sende direkte til mig med post (her betaler du porto) og får udleveret adr. I personlig besked.

    Når vinderne af præmierne er blevet trukket så vil jeg finde stafetter inde på rokken så din præmie vil blive transporteret til det nærmeste depot hvorfra du kan afhente det – og her vil du blive nødt til at væbne dig med tålmodighed – både pga. Corona, men også fordi det kan tage tid at finde stafetter, men du kan være helt rolig - det vil komme så hurtigt det er muligt og du vil få besked på pb når din præmie står klar på det pågældende depot.

    Præmierne er købt hos Flittiglise Esbjerg, Ho-Strik og andre steder. Da det er et forum for håndens arbejde så er der også præmier til dem som ikke hækler/strikker I form af vinflasker og noget til den søde tand, men som strikker/hækler vil du også kunne modtage disse præmier.
    For at kunne modtage en vinflaske skal du dog være fyldt 18 år og kunne fremvise gyldigt bevis på alder I form af f.eks sygesikringsbevis/kørekort.

    Når man deltager med sit lod (navn) kommer der derfor til at stå hvilke præmier man gerne vil kunne vinde fx. Man skriver “det hele”, fra garnbutikker, vin, søde sager og I den rækkefølge man gerne vil vinde det I.
    Dvs. Har man garnbutikker som 1, men den præmie allerede er gået – og man så har vin som nr 2 prioritet, så er det vinen man vinder.
    Hvis man ikke drikker vin eller spiser søde sager – så bliver det også noteret, bare du husker at skrive det.

    Husk du skal tilmelde dig en ny konkurrencemåned hver måned senest den 20.

    Håber på at alle vil synes det er en sjov og hyggelig konkurrence og have forståelse for at det er første gang jeg står for en sådan, så har du spørgsmål eller har ubesvarede spørgsmål – så skriv til mig på liac @ rokken. Dk (uden mellemrum) så vil jeg svare så hurtigt som muligt.

    Denne konkurrence foregår herinde på www. Rokken. dk

    Mange rokkehilsener LIAC

    Ps. Skulle en præmie blive beskadiet på vej til depot og vinder af den pågældende konkurrence - så er LIAC/ Rokken.dk ikke forpligtet til at erstatte præmien.
    Sidst redigeret af LIAC : 17-01-2021 kl. 11:56 Årsag: tilføjelse gavedonation fra Ho Strik
    Tovholder Sønderjylland og Fyn
    Bramming Depot/Garncentral Esbjerg V.
    Strikkeklub Esbjerg/Strikkeklub Bramming
    Nørklegruppe Hjerting Kirke

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •