Mine to Ashford rokke, Traveller (den lille) og Traditionel har stået stille meget længe.
De var kortvarigt ude af hiet i december 2015. Den skæbnesvangre dag vart den 10. december, hvor jeg ikke længere var ryger. December afledte ganske lidt af trangen, med alle den gøremål op mod jul. Men det var ligesom ikke nok. Så en overgang kom rokkehjulet til at spinde i vinterens mulm og mørke - meget imod, hvad jeg tidligere har gjort. Jeg foretrækker at spinde i fri luft og det var så ikke ligetil der i december/januarMen det lykkedes alligevel. Jeg fik spundet garn til en sweater, som jeg blev næsten færdig med. Den manglede blot ærmer. Det må jeg få gjort noget ved snart...
Det lykkedes at komme igennem rygestoppet, som i parantes bemærket holder endnu. Men det var slet ikke godt for mig at spinde da, selvom det var 3 år efter jeg blev opereret for brystkræft, hvor jeg også fik fjernet alle lymfekirtler i venstre armhule. Blot en halv time med så ensidige bevægelser fik væske til at samle sig i armen. Så de blev altså sat på pause, de gode rokke!
I år havde jeg sat mig for, at i eftersommeren, ville jeg prøve at spinde igen. Det ligger ligesom i blodet på mig, det der med at se ulden forvandle sig, fornemme den i fingrene, mens tiden flyver rask afsted.
Men sådan skulle det faktisk ikke gå. Da vi kom hjem fra rejse til Jylland, hvor vi havde været borte i 4 døgn og siddet på vores flade det meste af tiden, fik jeg mig et hekseskud. Det er virkelig uvant for mig med rygproblemer og det skyldes sikkert, at jeg foretager mig meget varieret fysisk hver eneste. 3-4 dage trak det tårer, hver gang, jeg havde siddet lidt og skulle op at stå. Et mareridt med panodil og voltaren, som fik det til at lette lidt, altimens jeg prøvede at komme i så meget bevægelse som muligt igen. Og hvad har det så lige med rokkene at gøre, tænker du nok. Jo ser du, da de værste 3-4 dage var gået, fik jeg den idé at hive rokkene frem.
Den ene rok trængte meget hurtigt til ny bremseline, da den pludselig sprang. Den anden til ny snor, hvilket ikke kan undre efter så lang tid. Og så havde jeg kort inden kræften kom ind i min tilværelse ønsket mig jumbospoler og hvad dertil hører, som aldrig havde været monteret. Det blev det på min Traditionel, da jeg havde været igennem de første 4 dage med blot en halv times spinding hver dag på Traveller for at se, om jeg kunne holde til det. Og ganske, som jeg havde forventet, så gav træden på rokken en bevægelse i lænden, som var med at til få den på rette vej igen. Noget garnet blev tvundet på jumbospole.
Det blev en længere historie om min tilbagevenden til rokken
Garnet er en blanding af Såne (det mørke) og hundeuld, jeg havde på en spole i gemmerne samt en rest BFL på en anden spole.
Tilbage til rokken.jpg
|
|
og Julemor 
Besvar med citat
Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige! 
