Jeg har været så heldig at få et sæt hæklenåle i str. 0.5mm til 6,0 mm i gave. Jeg er ikke så erfarren ud i at hækle med de små nåle, men har en enkelt gang hæklet en rund dug på nål 1,0 ud fra en video på youtube.com. Jeg var glad for projektet, bortset fra den del, hvor jeg sad og så videoen, pausede og skrev ned, hvordan jeg skulle hækle - det tog evigheder.

Jeg ville rigtig gerne hækle flere ting i fint garn på de små nåle, men orker næsten ikke youtube processen igen. Jeg har prøvet at lede efter opskrifter rundt omkring, men kommer ikke så langt; jeg finder masser af billeder men ingen opskrifter, det er ved at være lidt frustrerende, og jeg overvejder at opgive. Jeg ville gerne lave duge og mellemlægsservietter til det fine, gamle stel, som vi har arvet.

Er der nogen, der ved hvor jeg kan finde mønstre på duge og mellemlægsservietter. Det må gerne være både gratisopskrifter og købeopskrifter - gerne fra både net og butik (jeg bor i København).

På forhånd tak :-)