En dreng var først stor og modig nok til botlinefiskeri, når han kunne bide en sandorm over og holde halvdelen i munden indtil en af de større drenge sagde ”spyt ud”!
På Fanø fyldte man muslingeskaller i en rende mellem to rækker tørv; når tørven var udbrændt lå kalken færdig til læskning.
Skalotteløg i eddike var godt mod bændelorm og mod indvoldsorm anvendte man rødløg på brød.
Piger der på Fanø`s nordende graver efter sandorm, kan daglig samle op til 800!
På Fanø stoppede man en klokkefrø i munden på en ko, hvis den skulle gøres brunstig.
På Fanø behandlede man hæmorroider med fedt fra stegte ål!
På Fanø lagde man tjørnegrene over den tang, der blev benyttet til havegærder
I 1760 blev de afskårne hoveder og indvolde af hvilling på Fanø betragtet som den bedste gødning!
Mod koldfeber tages anis kogt med fennikel og mod hikke anis med eddike, sagde man på Fanø.
I 1769 solgte man fisk kaldet ”Ribe-skuller” som en særlig specialitet, men den burde egentlig hedde ”Fanø-skuller” efter sit fangststed.
Torskerogn modvirker forstoppelse, sagde man på Fanø!
Hvis man stak en død rotte ned i rottehullet ville de andre forsvinde, sagde man på Fanø!
Tobis graves på Fanø op af sandet!
Små kranse af engelskgræs hænges op i stuens loftsbjælke, på den skal fluerne sætte sig.
For hoste indtages pebermynte med honning.
På Fanø blev saltet, tørret og røget ising solgt som Fanø-bakskuld; de gamle skippere fik hver morgen røget eller ristet bakskuld klippet i strimler og spist med ben og det hele.
De hvide vipstjerts ankomst på Fanø var signalet til rugsæd, den blev derfor kaldet ”vallingfugl” (valling = sommerrug)
Det er tiden at stange ål, når frøen begynder at kvække, sagde man på Fanø!
Matroser fra Sønderho på Fanø blev spottende kalde ”storke”, man sagde, at de nyfødte børn kommer derfra.
En æggesamler på Fanø samlede i 1929 6.000 mågeæg.
På Fanø hed det, at man kunne få lus af at snuse til en malurt.
Harer blev tidligere sat ud på Fanø for senere at blive fanget!
”Helmkonge” kaldes på Fanø den mand, der fører opsyn med, at marehalm bliver plantet (helm = marehalm)
Frostskader behandlede man på Fanø med harefedt!
En mand på Fanø flyttede markskel, men da han blev syg og ikke kunne gå, flyttede han skelpælene tilbage i skikkelse af en ræv.
Tran med stegte løg i, var godt mod kirtelsyge, sagde man på Fanø
Den gule vipstjert`s ankomst tog man på Fanø, som signal til at så byg, hvorfor man også kaldte den ”bygfugl”.
Omkring år 1800 sagde man på Fanø, at et stykke af kalmusplanten skulle hentes i Ribe år og anbragt i munden var det et middel mod difteritis og halsbetændelse.
Saften af roden fra en rødbede blandet med vin drikkes mod blegsot på Fanø!
Varm mjød med tranebær hjælper mod forstoppelse.
Krusemynte indgår sammen med 8 andre urter i rugmel mod brystknuder, Fanø
Duftene af planten morgenfrue blev indsnuset mod hovedpine (o 1880)
Kalmusrod der voksede ved bredden af Ribe å
Tyg det til forebyggels af smitte, troede man på nede i Sønderho i 1700-tallet, de fik det hos læge Wentzel i RibeH)
I 1754 ansøger en indvandret tysk Barber ved navn Johan Joseph Wentzel om Privilegium paa at være kirurg i Ribe.
Hans Ansøgning derom bliver sendt Stiftamtmanden til Erklæring, og i den af ham given Erklæring dat. den 15 Oktober 1754 udtales, at ved Reskript af 12 Avgust 1740 var der tilladt Ribe at faa en af de i Kjøbenhavn værende Reservekirurger ansat som Kirurg i Ribe, men trods set,at magistraten flere Gange havde henvendt sig til Generaldirektør for Kirurgien i Danmark og Norge Simon Cruger, var det endnu ikke lykkedes at faa en kirurg i Byen, efter som løn var henlagttil en saadan, "saa her i Ribe nu i samfulde Aar ikke har været nogen Stadskirurg, men alene nogle ueksaminerede Barbersvende, hvoraf Supplikanten Johan Joseph Wentzel er den sidste, som her i byen er ankommet og opholdt sig en tid og imidlertid upaaklageligt betjent enhver, som hans Tjeneste har forlangt, og da magistraten derhos deklarerer, at de ingen bedre ved, som vil paatage sig at være Stadskirurg her i Ribe og dertil hørende Distrikter, den og formener, at han ved den i Reskript af 3. Marts 1743 befalede Eksamen dertil skal blive dygtig befunden, saa indstilles allerunderdanigst om det ikke alllernaadigst maatte behage Deres Majestæt bemeldte Wentzel, saafremt han ellers ved første udstaaende Eksamen dertil maaatte befindes dygtig, til Stadskirurg her i Ribe maatte beskikkes_________________
Fanø noter
Besvar med citat