Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 2 af 2 FørsteFørste 12
Viser resultater 11 til 13 af 13

Emner: Bornholm Depotåben

  1. #11
    Tilmeldingsdato
    09 Jan 2007
    Geografisk sted
    3730 - Bornholm
    Indlæg
    3.496
    Vi siger rigtig mange tak
    og Julemor

  2. #12
    Tilmeldingsdato
    09 Jan 2007
    Geografisk sted
    3730 - Bornholm
    Indlæg
    3.496
    Så er det på lørdag, den 26/10-19, fra kl. 10 til kl. 12, at Bornholms Depot slår dørene op for den månedlige depotdag i oktober

    Samtidig vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg er nødsaget til at flytte den månedlige dag i november, da jeg ikke kan møde op på den dato, jeg har angivet på hjemmesiden: http://varmestuestrik-vest.dk/hoveddepot/bornholm.html.

    Sidste åbningsdag før jul bliver istedet lørdag, den 23/11-19 fra kl. 10 til kl. 12
    og Julemor

  3. #13
    Tilmeldingsdato
    09 Jan 2007
    Geografisk sted
    3730 - Bornholm
    Indlæg
    3.496
    Det var en af de depotdage, jeg ville ønske, at jeg ikke havde glemt mit camera. Og Ulla var desværre forhindret pga sygdom, så billeder måtte vente til ugen efter – altså billeder af afleveringerne. Resten må jeg forsøge at genskabe i ord. Vores juleafslutning på Bornholms Depot den 23. november.

    Depotet åbnede kl. 10 og snart begyndte alle de faste strikkere at komme trissende med varme kram og en masse at lune sig på. Varmeblæseren kørte for fuld udblæsning og havde sit hyr med at drive kuldefugten på flugt, så overtøjet blev på til at starte med, mens hænderne omkring bordet straks greb strikkepindene og varmede fingre på dem.

    Lonny havde en skøn dekoration med med levende lys, som blev tændt midt på bordet. Hun havde haft gang i en masse af den slags og skulle på marked dagen efter med dem. Så travlt havde hun faktisk, men dukkede alligevel op den sidste depotdag inden jul ligesom Judith. Judith som havde det skønneste, store, rumpevarmende sjal med til Varmestuestrik. Kreativt sammensat og med små blomster på. Lonny havde også afleveret, skønne ting til hoved og hænder og sad og satte sættene sammen med tråd.

    Alice havde i oktober taget noget med hjem fra syslekassen. Altså kassen på bordet, hvori der gemmer sig UFO’er. Så faktisk var der kun starten på en slange tilbage. Alice havde hæftet div. tråde m.m. og i vort altid spøgefulde samvær blev hun tildelt en guldstjerne og burde faktisk have haft en tillægsstjerne, fordi noget af hendes strik ved en fejl ikke var blevet fotograferet i oktober. Allerede da var nisserne på spil på depotet. I stedet bød jeg hende og alle os andre på chokolade fra Merci – tak for alt i år. Men Alice havde mere strik med. En veninde til hende havde doneret et par strømper, som jeg sendte stor tak for med retur. Og Alice selv havde både luffer, dukketøj, hagesmække, grydelap og karklude med i posen.
    Alice var kommet sammen med Kirsten som så ofte før. Kirsten vores super herrestrømpestrikker. Indimellem undrer jeg mig over, om hun mon strikker i søvne tilmed. Denne gang havde hun en hel del børnestrømper med, som jeg havde ønsket til kasserne. Børnestrømper har vi nemlig ikke for mange af. Og så havde Kirsten bagt den skønneste kage, som blev nydt til kaffen – tak

    Signe havde også susende travlt og skulle videre, men blev dog overtalt til en tår kaffe og et stykke kage, inden hun måtte ile. Hun havde også strømper i mindre str. og i livlige farver tillige med huer og pandebånd. Pandebånd har vi heller ikke overflod af på Bornholms Depot. Foruden Signes, som var krydset foran havde Lonny et med flot snoning med. Og så kom beholdningen op på svimlende 11 stk..

    Ved kaffebordet var der også hovedbrud. Det er jo en erfaringsdatabase uden lige, der befinder sig der, når vi mødes. Så der bliver spurgt til råds, når man ikke lige selv kan gennemskue et eller andet. Denne gang var Musse i gang med en halsedisse og var i den grad i tvivl om, om det, der skulle syes sammen i skuldrene så rigtigt ud. Den der fornemmelse af, at det her ser helt forkert ud, som vi garanteret alle prøver på et eller andet tidspunkt. Der var dog udbredt enighed omkring bordet om, at det så helt rigtigt ud

    Så kom søstrene, Wanda og Goldie og tog næsten pusten fra mig. Først fik jeg en bærepose proppet med strik, som de skulle give til Varmestuestrik fra deres fælles veninde, som muligvis ville være fast strikker i det nye år. For at bevare overblikket, valgte jeg at tage posen med hjem efterfølgende og sortere/fotografere på låget af min fryser. Og sendte en stor tak og velkommen med retur til deres veninde. Dernæst var der blevet ryddet op i garngemmerne og derved blevet en god stor posefuld garn til Varmestrik. Tak for det også Og så havde begge søstre også haft gang i strikkepindene med alt til hoved, hals, hænder og fødder. Dog blev der afleveret garn retur, noget sort garn, som havde været ubehageligt at strikke med. Jeg husker ikke nøjagtigt hvordan, men muligvis afsmitning af farven. Tilgiv mit overvældede hoved… Jeg husker ikke engang, hvor jeg lagde garnet. Undskyld.

    Harriet var en af dem, jeg anbefalede at strikke pandebånd, da hun spurgte, hvad vi manglede. Vi var begge enige om, at det var smart at se på med de kryds i panden. Ellers hygger hun sig med at strikke halstørklæder, når fjernsynet kører. Og det er hun en knag til! De er store, lækre og virkelig jævnt strikkede. Men nu var både hun og depotet løbet tør for hendes yndlingsgarn. Så nu var det nok tid til noget andet. Og ellers havde hun de yndigste sæt dukketøj med. Den beholdning stiger støt.

    2019 har på Bornholm været både meget, meget produktivt og derudover også uendelig godt samvær og beredvillighed. Vi er faldet til på depotet i Pedersker. Og vi har fået et par faste Hjælpere i garnafdelingen, Signe og Lonny.
    Den 18. januar, kl. 10-12 åbner Depotbestyrer, Ulla dørene for den første depotdag i det nye år. Mig må I undvære, men jeg har hængte en nytårshilsen på opslagstavlen.

    Glædelig Jul og Alt Godt i Det Nye År til alle i Varmestuestrik Danmark og i særdeleshed vore strikkere og hæklere på Bornholm
    og Julemor

Side 2 af 2 FørsteFørste 12

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •