Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 6 af 6

Emner: Julehygge den 23-12 -18 Hjem til jul

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075

    Julehygge den 23-12 -18 Hjem til jul

    Som ung tog jeg hjem for at tilbringe julen på Fanø og det var en lang tur fra København dertil.
    Først med en bus over i S tog til hoved banegården og derefter over i lyntoget til Esbjerg med et stop på Storebælts færgen tog.jpg tog1.jpg , det tog sin tid at få togene om bord og lige ledes fra borde igen; men sådan var det jo , næste stop var så banegården i Esbjerg ud med alle pakker og kufferter ud på gaden for at finde Fanø bussen der gik direkte ned til færgen danmark-fanoefaergen-i-esbjerg-stenders-no-5622.jpgog var man heldig med tidvand is problemer osv. kom man med færgen med det samme OG så kom man til Fanø og der stod ens far og mor og tog imod nede ved færgen Så var det jul og eventyrlig dejligt at komme ind i varmen i huset som mange gange duftede af appelsiner med nelliker i.appelsin.jpg å ja det var tider.


    Jule aften på Fanø i 1950 erne

    Juleaften begynder ca. den 18 maj hvert år i mit barndomshjem.
    Den morgen på min fødselsdag, satte min far cykel anhængeren på sin cykel, og smed 2 brune sække op i anhængeren ( som han for øvrigt selv havde flikket sammen af gamle cykler, som han købte på politi auktionen i Esbjerg ), og mig oven i . Vi kørte op til Nørby drengene på Strandvejen nogen gange, og skulle så købe året lille grise basse. En rigtig marcipan lille gris, som jeg lige kunne bærer, den hylede og skreg som en stukket gris, men når den kom ned i sækken, så blev den rolig igen.
    Jeg satte mig så på den anden sæk, og skulle holde fast i den sæk med grisen , den skulle holdes stramt, og i kan tro den blev holdt stramt, så mine knoer helt var hvide .. Grisen prøvede aldrig at komme ud, men ved i hvad den gjorde, den tissede altid … derfor havde jeg en sæk at sidde på, så jeg ikke sad i det smask.. Grisen kom op i den rengjort grise sti, og den levede så af grissemad, som bestod af rester fra kroen, og andre steder, der blev kogt i en stor grukedder, der stod oppe i den lille gård i manegeriet, mere om den en anden gang.
    Grisen voksede sig stor og mægtig, og den sidste tid den levede i, så trak min storebroder rundt med den i området udenfor byen ( vi boede i udkanten af Nordby dengang ) så den kunne få noget motion, det fore gik på den måde 2 livremme om halsen på den, og en til at holde i, så ud af lågen, og lade den få og rode lidt rundt. Nogen gange stak den af, og gik ud i den lille skov, far blev tosset, så skulle han ud og finde den, når han kom sent hjem, men alle viste vis gris det var, og den blev altid fundet igen..
    Så nærmere sig december , og den første lørdag i december, skulle den nu ca. 200 kg tung gris slagtes. Det foregik derhjemme i haven, men den fortælling om slagtningen får i en anden gang. ( den er skrevet ) derefter gik det slav i slav med pyntning af huset og bagning af småkager, så hele kælderen var fyldt op med mad fra gulv til loft og vi kom til den sidste lørdag før jul, der skulle far og mor op i brugsen for at købe appelsiner – æbler og GODTER, uha hvor var vi spændte på hvad de havde købt, men vi fik det ikke at se, og hvis vi vovede os i nærheden af kælderen, så blev der bare råbt, kan i så se at komme væk..
    Lille jule aften uha hvor der var lang lang tid til jul .. vi kunne ikke vente; men her var mine forældre nok mest min mor lidt forud sin tid, for vi fik altid en lille juleaftens gave. Vi tøser fik som regel noget hjemlavet dukketøj og Søren fik en bog så vidt jeg husker, da vi piger blev større så fik vi også bøger, det var ikke nye bøger, min far og mor tog til Esbjerg og købte brugte bøger, men vi elskede de bøger, for de skulle ikke afleveres igen på biblioteket Det var mægtig fint at få dem, da den 24 december så gik med at lege/læse, så dagen fik en ende , så det kunne blive juleaften.
    Selve juleaften, jeg syntes altid vi havde gæster, mest dem fra København .. vi var mange .
    Nogle år var vi i kirke kl 15, nok også nogen gange for at give min mor et pusterum med forberedelserne ; men jeg husker da en jul hvor vi gik til kirke og det sneede ganske stille, og vi kunne høre kirkeklokkerne lige fra vi gik hjemmefra, den sidder på nethinden endnu..
    Vi startede med at spise flæskesteg med sovs – rødkål – brune kartofler og tranebær syltetøj, derefter fik vi … ananas fromage .. ja det er rigtig mors vidunderlige luftige ananas fromage, jeg kan smage den endnu. Et år hvor vi var rigtig mange omkring julebordet havde mor lavet 2 2 liters skåle ananas fromage, og puttet en mandel ned i den ene. Vi spiste og spiste, men mandlen kom ikke frem, så den anden skål kom frem, og der var næsten ingen af os der kunne mere, men min far og onkel Sigurd de ville finde den pokkers mandel, så de blev ved og ved.. til sidst var der ikke mere, og mandlen var ikke kommet frem, alle sad og gloede på hinanden, hvad var nu det ? Indtil min mor spyttede mandlen ud af munden, og grinede sagde, hun ville altså have den fromage spist op … det blik min far sendte hende, ja, jeg husker det endnu.. men jeg forstår hende godt, vi havde jo ikke noget køleskab, men bare et hejs fra et køkkenskab, der blev hejst ned i kælderen, igennem gulvet. Mere om det hejs en anden gang.
    Mandelgaven var mange år en bankbog.. hvor der var chokolade stykker inden i, vi delte den, så alle fik et stykke, så et år vandt min farmor den, og HUN tog den med hjem til Herning, da blev vi unger godt nok sure, dumme farmor altså.
    Vi rejste os fra bordet, nu skulle der vaskes op , absolut ingen dans om juletræet før det var gjort. Og den ene gang om året blev der vasket op på samle bånd, 1 ved opvaske . 2 der tørrede af, og 1 der sat på plads hu hej hvor det gik .. Og SÅ skulle der danses om juletræ(vks , og der blev sunget og sunget, og NU kunne det være nok, de julegaver trak altså.
    Så skete det.. jeg husker ikke hvem der gav os gaverne, men mon ikke det var min far der delte dem ud, da vi var små. Mange gaver var bløde gaver, men vi elskede dem, for tøj var ikke noget man bare sådan lige fik, men der var altid noget legetøj også. Vores faster Emma fra Herning sendte os altid en trøje af de sidste nye slags ( hun levede sammen med tøj fabrikanten Troelsen i Herning ).
    Og over fra min onkel Sigurd og tante Else, kom der 1 NY bog til os hvert år.. Jo vi var rige, og vi blev endnu rigere, for nu skete det helt store. Vi fik en juletallerken af pap hver, den havde bølgede kanter, og var på str. med en stor dessert tallerken, og den var fyldt med 1 appelsin 1 æble og GODTER nøøøj hvor var det stort, det slik skulle så slå til hele julen, om i spiser det hele i aften, eller hvad i vil gøre , det er op til jer selv, sagde min mor altid, og ja vi gemte altså, så vi havde til flere dage. Det næste slik vi fik i jule, var til juletræ i Strien mellem jule og nytår..
    Det var julen på Fanø anno 1950 erne

    Du kan læse om flere juleaftner
    Sidst redigeret af hundeuld : 23-12-2017 kl. 15:39
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.833
    Det var lige som min mormor fortalte. De boede i et villakvarter i Næstved. Min mormor var født i 1896. De havde også en gris, som min mormor og hendes 6 søskende gik og kælede for hele året. Den blev også slagtet til jul og min mormor og hendes søskende kunne næsten ikke få sig selv til at spise den gris, de var blevet så gode venner med. Den boede i et udhus.
    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    06 Dec 2007
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    1.526
    En fantastisk fortælling, bliver helt "sulten" efter mere

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Der skrives på mere :) til næste jul, for familien "skriger" også efter mere af indholdet i mit hovd...
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    06 Dec 2007
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    1.526
    Det glæder jeg mig rigtig meget til, du burde altså lave en "Fanø-bog" om livet "dengang"

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.833
    Ja, du kan kalde den: "Mine fanøske erindringer".
    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •