Esbjerg Mølle blev opført i 1893. Møllebyggerne Wilhelm og Peter Petersen fra Vamdrup stod for opførelsen. Møllen var oprindeligt bygget i Bogense i 1838, men blev nedrevet og sejlet til Esbjerg i 1893. I 1900 blev møllen købt af møller Hans Laugesen Winther, som døde i 1950. Derefter overtog sønnerne Harry og Chr. Winther møllen i Storegade 35 og førte den videre.
Nicholas Winther Skov er barnebarn af møller Christian Winther og fortæller om traditioner i møllen, som han har fået det beskrevet det af sin mor, Grethe Skov (født Winther):
”En tradition var, at de hvert år fik trykt Esbjerg Mølles årskalender, som min mor skulle sende ud med posten til alle landmændene omkring Esbjerg. De gode kunders koner fik også en begonie”.
”En anden, mere uofficiel historie var, at min bedstefar kørte ud med julekurve til trængende familier. Min mor har aldrig gennemskuet, hvorfra han fik listen over familierne”.
Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
Depotbestyr for Limfjordsgruppen + Varmestuestrikker
Tilmeldingsdato
29 Feb 2012
Geografisk sted
Vodskov
Indlæg
567
Det er da en værre drillenisse, ham der .... så ligger der pakke i min postkasse. Men jeg siger Nissen tusinde tak, og belønner den med en skål grød IMG_1083.jpg
slutningen af 1950’erne boede Ulla i Esbjerg sammen med sin mor og far og sine fire søskende. Ulla Reffs fortæller:
”Min far var remisearbejder, og vi boede i en toværelses lejlighed i Arbejdernes Boligforening. Vi var fem børn, og vi sov i spisestuen, hvor der var tre køjer i den ene side og to køjer i den anden side. Der var et indbygget garderobeskab, og der stod også en kommode ved vinduet. I stuen sov min mor og far på ottomanen. Trods den trange plads har vi ofte haft overnattende gæster – og hvordan de fandt en soveplads, undrer mig nu; men dengang tænkte jeg aldrig på, at der var trangt, fordi jeg var barn”.
”Til jul pyntede min far juletræet i stuen for lukket dør, og vi så først juletræet om aftenen. Min farmor fejrede jul sammen med os. Jeg husker også, at min far lavede en løber i rødt og hvidt crepepapir, som blev krøllet i siden og pyntet med glansbilleder. Løberen pyntede på sofabordet. Til nytår slæbte vi juletræet hen foran en dør, helst i en anden blok, og ringede på døren. Sådan kom vi af med det”.
Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
Luciaoptog er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed på mange hospitaler, plejehjem og skoler. Skikken, som i virkeligheden intet har med julen at gøre, kom til Danmark fra Sverige, hvor det første officielle optog fandt sted i 1927. I 1944 fandt det første Luciaoptog i Danmark sted i National Scala i København.
Her fortæller lederen af skolefritidsordningen (SFO) på Rørkjær Skole om Luciaoptoget:
”Jeg husker, vi i SFO’en skulle gå Luciaoptog til en juleafslutning for pensionister på Esbjerg Slagteri, der lå på Gammelby Ringvej (slagteriet lukkede i 2012). Normalt var det musikskolen, der stod for Luciaoptoget; men det år kunne de ikke, og så var det SFO-børnene, der var Luciabrude. Det var stort, fordi børnene for første gang skulle ud af huset og gå Lucia. Børnene var meget spændte. Det var en stor succes”.
En tidligere fritidspædagog fra Esbjerg fortæller om Luciaoptog:
”Jeg husker, vi var bange for, at der skulle gå ild i pigernes lange hår, når de holdt lysene i hænderne og drejede hovedet for at kigge over på forældrene. Det var nervepirrende som pædagog. Børnene var små, de gik i anden og tredje klasse. Senere brugte vi elektriske lys, så var vi ovre det problem”.
Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
Søren N. Sørensen skriver om julen på slægtsgården i Briksbøl (ca. ti km. nordøst fra Esbjerg) under besættelsen (1940-1945):
”Juleforberedelserne begyndte midt i december, hvor julegrisen blev slagtet ude i gårdspladsen. Der blev fyret godt op under gruekedlen i bryggerset. Vandet skulle være kogende, når slagtermester Lund fra Andrup kom. Skoldekarret og en stige var stillet frem. Grisen blev hentet i sin sti. Den blev slået bevidstløs med et hårdt slag i panden. Kniven blev stukket i grisens hals, og blodet flød ud i en spand med lidt vand i bunden. Blodet skulle omrøres godt, så det ikke stivnede. Det skulle senere bruges til blodpølse. Når grisen var død, blev den puttet i skoldekarret. Derefter kom grisen op på stigen, som lå hen over karret og blev skrabet ren for hår og urenheder. Stigen blev rejst op af en mur, og grisen blev hængt i bagbenene. Indvoldene blev taget ud, og blæren fik jeg som en slags fodbold.
Grisen blev hængende nogle timer, indtil den var kold. Så kom slagteren igen, og grisen blev parteret. Mor og den unge pige gik i gang med at lave blodpølse, medisterpølse og lungepølse. Kød, flæsk og pølser skulle bruges i juledagene og blev lagt et køligt sted; resten blev henkogt i store glas eller lagt i saltkarret”.
Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk