Min farmor elsker elefanter og har tidligere holdt af at gå i Frederiksberg Have for at kigge ind til elefanterne i Zoologisk Have. Det har hun desværre ikke mulighed for at gøre alene mere, da hun nu sidder i kørestol og ikke kan komme til haven alene. Vi tager ind i mellem på udflugt sammen med hende og kigger til elefanterne. Og det er så hyggeligt :-)

For at glæde hende, ville jeg gerne hækle hende en elefantbamse til hendes fødselsdag, men jeg mangler en opskrift. Er der nogen, der ligger inde med en opskrift på en sød hæklet elefant?

Jeg er ikke vildt erfaren ud i at hækle andet end tæpper, klude og mællemlægsservietter, men har lige nu gang i en uglebamse i fastmasker, og det går fint ind til videre.

På forhånd tak og god søndag aften til alle :-)