Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 17

Emner: jule vers til rokken.dk

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075

    jule vers til rokken.dk

    Hvor er det dejligt du vil være med.

    Det det drejer sig om, er at få lavet 24 vers til vores næste julekalender i 2013 på melodien Glade jul. Sådan om hvad der sker på rokken igennem året ..
    Det er for meget for 1 person syntes jeg, så derfor søger jeg mange, men du må meget gerne skrive flere vers..
    Når de er skrevet, så send dem til hundeuld@rokken.dk

    Nej det er det ikkemen falder du over et indlæg eller flere indlæg du syntes der skal skrives om, så kan man bare gøre det. Jeg skal bare have dem i hus den 1-11-13.




    Knus Bente


    Med
    bonderosen
    hende52
    lis heidemann
    Strikkelene
    Minda
    Myre

    http://rokken3.dk/forum/showthread.p...387#post360387
    Sidst redigeret af hundeuld : 22-06-2013 kl. 10:37
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075

    Michsu

    glade jul ...
    Her kommer et bud på et vers ....

    Rok og rul, kurven er fuld,
    af det bløde, kartet uld!
    Heddi spinder af krøllede får,
    Bente gør det med hundehår,
    Hvad mon de tryller i år?
    Finurlige ting de formår.
    Knus fra Sus


    Michsu
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Rokkefirkant, tæppefirkant
    Ikke bare noget fjant
    Det er nemlig en hemmelighed
    Så sig ikke noget, hvis du ved
    Hvordan man firkanten strikker
    Det er en hemmelighed
    Strikke Lene
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Eva Myre

    Glade jul, Rokkens jul
    En ide fra Hundeuld
    Blev til sangen om året der gik
    Med alt fra smykker til Rokke-strik
    Det inspirerer enhver
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Slangen er løs … strik nu ”min tøs”
    Mange nøgler ligger nu klar.
    Strømper strikke, du skal til mænd
    Farven bliver hvad du har gemt
    Mange fryser deres tær
    Du strikker og gir’ dem klær’


    Michsu
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    www.kigkassen.dk
    On 19/08/2013 09:32 "Lis Vibeke Gjørup Heidemann" <flis122@gmail.com> wrote:
    Holbæk, den 19/8 2013

    Her er et par vers, som du måske kan bruge:


    Rokken består, flittigt den går,
    også i det hengangne år.
    Der for Rokken må gøres honnør.
    Den kan kalde sig hoflev’randør.
    Det er da ikke så ringe.
    Det er da ikke så ring’.

    Hjemløsestrik! Alt kan den trækk’.
    Oss’ i ventevær’lser ses strik.
    Jo, de hjemløse varmen vist får.
    Pindene gløder, så ret det forslår.
    Det er da ikke så ringe.
    Det er da ikke så ring’.

    Kigkassen må også her få
    roser mange; den kan slå
    andre gavebutikker med stil
    med blandt andet garn og tekstil.
    Det er da ikke så ringe.
    Det er da ikke så ring’.

    Tasker af flet! Hvem ku’ nu gæt’,
    at det blev et hit så net.
    Jo, der skabes på smukkeste vis
    flotte tasker i hundredevis.
    Det er da ikke så ringe.
    Det er da ikke så ring’.

    Omkvædet er jeg ikke så tilfreds med. Det må du gerne udskifte, hvis du har et bedre.
    Venlig hilsen
    Lis Heidemann
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Pinde og saks, nåle og tråd
    Rokken kan du spørg om råd
    Det er her at ideer bli'r til
    Alle rokker de hjælpe vil
    //: døgnet er bare for kort ://

    Minda
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  8. #8
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075

    julehygge trøje



    mel: glade jul

    Hundred og tyv’ x hundred’halvtreds
    Brug pind 6, du bliver tilfreds
    Strik nu tæppet, det er så let
    Brug fantasien, og saml det på tværs
    Se på billede og lær,
    Den er slet ikke så svær
    fra Michsu

    Ja, jeg har leget lidt bente_1.jpghvad i alverden er det? I løbet af dagen løses gåden;men kom med et bud


    Hjemliv, Sæd og Skik i Darum nr 3

    Naar der skulde bages, begyndte Forberedelserne nogle Dage forud. Nogle Skpr. Rug blev sendt til Møllen at males, og hjemkommen skulde en Del deraf timses med en Tims over et Seldelev, en stor rund Kurv Det tilbageblevne grove Mel blandedes i Brødmelet, og af Sigtemelet lavedes Sigtekager og Kringler. Man spiste kun Kage de første Dage efter Bagningen og nogle Kringler blev bragt til Naboens, at de skulde smage, og til Gengæld fik man nogle igen, naar de bagte. Rugmelet blev dejnet og tilsat Surdejg, der stod fra sidste Bagning. Anden Dagen blev Brødene slaaet op for at hæves om Natten og inden de blev sat i Ovnen vædede med tyk Raamælk. Det var Mandens Arbejde at fyre Ovnen varm, saa Konen kunde sætte Brødet derind paa en Skødsel, naar der var raget ud. Der bagtes ofte 8 a 10 Dage før man havde opspist, da det var for udrøjt at spise det helt nybagte Brød. Paa Bagedagen fik man Sættekage til Unnen, en Slags Buddingdejg af Bygmel, der blev sat ind i Ovnen i en Sæt, (sort Fad af Pottetøj). Rage og Skødsel var uundværlige Redskaber i en Gaard.
    Tiden spildtes ikke med Rengøring i Huset. Æ Sturdaans blev maaske fejet en Gang daglig og strøet Sand. hvidt Sand brugtes der et Par Læs af aarligt, Gardiner, Urtepotter eller Skilderier fandtes ikke og savnedes ikke.
    I tidligere Tider hørte det ogsaa til Husmoderens Arbejde at brænde Brændevin. Der fandtes da i de fleste Gaarde et Sæt Brændevinstøj, undertiden var de flere om et Sæt. Det havde nogen Lighed med Brygning, men der kunde bruges alle Slags Korn og Ukrudt dertil. Det malede Korn blev rørt sammen i et Kar og sat til Gjødsning et Par Dage. Derpaa kom denne Mask op i en Kobber Gruekedel at blive kogt under tæt Laag "æ Hat”, hvori der var en Pibe. Denne stod i Forbindelse med et Rør, som gik igennem "æ Sueltønd” (Svaletønden), der var fyldt med koldt Vand. Dampen fra Kornet fortættedes derigennem til Draaber, der løb ud i en Spand. De første Draaber kaldtes "Kobberdraaber” og var særdeles velsmagende, de nødes af Kvinderne med Velbehag til et Stykke Brød. Nabokonerne blev gerne tilkaldt.
    Der skulde, passes paa, at det ikke blev sveden. Det var ikke underligt, at en Del, baade Kvinder og Mænd blev hengiven til Drik, den idelige Smagen Kobberdraaber baade hjemmne og hos Naboerne kunde godt vække Lysten. Tillige brugtes Brændevin daglig i Huset, til Gilder i Overflod, Barselkvinder skulde fyldes med Puns, og tillige var det Medicin baade for Mennesker og Dyr.
    Hjemmebrænding blev ved Lov forbudt i Trediverne i f. Aarh., nærmest for Toldskattens Skyld, til megen Utilfredshed imellem Bønderne. Brændevinen mente de at have gratis, da Spølet var bedre til Svinene end Kornet. De vedblev derfor at brænde i Smug om Natten, blev en Mand udspejdet, kom Controllørerne og gjorde Hussøgning, og fandt de Tøjet, blev det slaaet sammen og maatte sælges som gammelt Kobber.
    Naar Høsten var tilendebragt holdtes "Opskjøwer”, Festen for at have opskaaren. Den gamle Runnevædder maatte gerne lade Livet i den Anledning, eller ogsaa et Lam. Den nærmeste Familie spiste til Middag, Naboerne kom til Kaffe og Mellemmad. Hver af Tjenestefolkene fik sin "Opskjøwr kage", der i Reglen skulde veje 8 a 10 Pd. Laa deres Hjem saa langt borte, saa Kagen ikke kunde bringes dertil, fik de som Regel en Daler eller en Specie i Stedet. Husmændene og deres Hustruer, der havde deltaget i Høstens Arbejde, blev indbudte.
    Ungkreaturerne gik sædvanligt ude til sidst i November, undertiden til Jul, indtil de blev indstaldet med Sneen paa Ryggen. De gamle Heste kom heller ikke under Tag, men maatte selv sørge for Føde og Ly i Uvejr. Efter endt Arbejde om Dagen blev de jaget ud af Gaarden, først naar de ikke kunde rejse sig selv, fik de en Kugle, Rakkeren flaaede dem, og Kroppen blev liggende udenfor Kaalgaarden at skyde Ræve i.
    November Maaned hed ikke for ingen Ting "Slagtemaaned” i Almanakken, da skulde der slagtes en 4 a 6 Beder og Faar og et voksent Kreatur, Stud eller Udsætterko. Det var den eneste Tid af Aaret, hvor der spistes fersk Mad. Der kom ingen Slagtere, det eneste var, om et Dyr forulykkede, saa købtes et Stykke af Naboen. Der blev lavet Kødpølser, Finker og Blodpølser i store Mængder, der maatte intet gaa til Spilde. Henimod Jul slagtedes en gammel So. Svin holdtes der ikke mange af, en Griseso der fik et Læg Grise i Foraaret, hvoraf beholdtes et Par Stykker, den ene til en ny Griseso den anden solgtes til at dække Kræmmer Regninger med.
    Naar Slagtningen var endt, blev al Tælle af Faar og Kvæg samlet sammen, nu skulde der støbes Lys, det var først omkring 1860, at Petroleums Lamper kom i Brug. Nogle havde Støbetøj til det Brug, men de fleste brugte Loftstigen til at sætte Spilerne i. Der lavedes Væge af enten Linned eller Bomuldstraad, det sidste var bedst. Vægen sattes paa Spiler, en 4 a 5 paa hver, og disse dyppedes ned i den smeltede Tælle i Kærnen saa ofte, at Lyset blev af den Tykkelse, man Ønskede. Man havde Lys af forskellig Tykkelse, Kongelys, Skrædderlys og Praaser. For at kunne brænde hver Stump havde man en Profit at sætte de smaa Stumper paa. Efter Lysestøbningen hengemtes Lysene i "Lædiken” i Kisten, at Musene ikke skulde gaa i dem. Kom man i Forlegenhed for Lys, kunde de ogsaa støbes i en Form af Blik.

    Lidt julemusik her
    Sidst redigeret af hundeuld : 14-12-2013 kl. 21:39

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Lad os så se hvad i gætter på
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  10. #10
    Tilmeldingsdato
    27 Jan 2008
    Geografisk sted
    6971
    Indlæg
    2.001
    Jeg melder pas til billedet og takker for verset og et hyggeligt afsnit fra Darum.

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •