Byg fuglekasser

[rokken]

Byg fuglekasser - og få gratis fuglesang og biologisk insektbekæmpelse i haven.
Hvor boede fuglene egentlig inden vi fandt på at lave fuglekasser? Ja enten boede de her slet ikke eller også var de så heldige at der stadig fandtes et gammelt træ med nogle af de huller og sprækker som de naturligt bygger deres reder i. I dag er både skovbruget og have- og park-ejere imidlertid blevet mere "effektive" til at fjerne gamle og syge træer og derfor mangler der ynglemuligheder for disse fugle. Mad er der nemlig stadig nok af. Derfor: Gør både dig selv og fuglene en stor tjeneste og byg nogle fuglekasser.

Der er plads til adskillige i en almindelig villahave. Fuglene får en hårdt tiltrængt ynglemulighed og du bliver belønnet med både fuglesang, liv i haven og biologisk insektbekæmpelse. Et ynglende par musvitter eller mejser vil i den periode de opfostrer deres 10-12 unger fange i tusindvis af insekter og larver.


Lidt afhængig af hvor man bor kan man være heldig at få flere andre fuglearter som f.eks. fluesnapper, rødstjert, træløber, stær og måske endda tårnfalken, uglen eller en and på besøg.

Hvornår sættes kasserne op?
Efterår og vinter er den bedste tid at sætte kasser op. Så kan fuglene nå at vænne sig til synet af kasserne inden ynglesæsonen og en del vil også bruge dem til at overnatte i om vinteren.


Fuglekassens konstruktion og materialer
Standardkassen bygges af uhøvlet træ i ca. 20mm's tykkelse. Hvis man ikke lige har nogle passende rester liggende må man købe et bræt i den rigtige bredde; et bræt på 3-3,2m's længde vil f.eks. række til 2 mejsekasser. Sørg for at det kan tåle vind og vejr, dvs trykimprægneret træ. Hvis du ikke bryder dig om den slags kan du i stedet købe ubehandlet træ og selv behandle det med træolie. Kan du få fat i lærke-, cypres, cedertræ eller tilsvarende holdbare sorter behøver du slet ikke behandle det.


Brug aldrig spånplade!
Det suger meget hurtigt vand og rådner. Jeg foretrække at skrue delene sammen, det holder bedre, og så kan man f.eks. også nemt åbne kassen når den skal renses en gang om året. Bor for med et bor der er et par millimeter mindre i diameter end skruerne, så risikerer du ikke at træet flækker.

Man kan også bruge varm-forzinkede eller galvaniserede søm. Standardkassen er vist på fig.1. Den egner sig til musvit, forskellige mejser, skov- og gråspurv, stær og med et firkantet indgangshul også til fluesnapper. Målene på f.eks. indgangshullet skal dog være lidt forskellige fra art til art.

De indvendige mindstemål på bundfladen, højden og indgangshullet er angivet i tabellen nedenfor for hver enkelt art. Har man et stort hulbor eller kan bruge et stemmejern, kan man bore på langs igennem et stykke råt træ på ca. 15 cm i diameter eller dele det i to dele på langs og udhule halvdelene med stemmejernet.

Der laves et indgangshul i den ønskede størrelse og halvdelene sættes sammen igen og forsynes med tag. En sådan kasse vil falde mere naturligt ind i om-givelserne. Se fotoet i starten af artiklen. For alle kassernes vedkommende er det en god idet at bore et drænhul i bunden af kassen så evt. regnvand kan løbe ud.



Rødstjerten foretrækker også en halvåben type redekasse, men den må gerne være lidt bredere end standardkassen som vist på fig. 2. Solsorte vil ofte også kunne bruge denne type. Fordobler man målene til ca. 45 x 40 x 40 cm (højde x bredde x dybde) har man en redekasse der egner sig til både tårnfalken og natuglen.

Til de to sidstnævnte er placeringen af kassen dog noget anderledes, idet den som angivet i tabellen skal hænge betydeligt højere og helst med helt frit udsyn fra hullet, f.eks. ud til en åben mark. Dette kræver naturligvis at man udviser en del forsigtighed og omtanke ved ophængningen.

Træløberen og spætmejsen yngler normalt i sprækker i gamle træer og til dem er en 3-kantet kasse som en af de to typer der er vist på fig. 3 og 4 velegnet. Her kan det være nødvendigt at tilpasse udskæringen af tag og bund til træets form for at få kassen til at slutte tæt til træet.

Kassernes placering
Afstanden mellem kasserne afhænger af hvilke fugleart de er beregnet for. Man kan sagtens have flere mejsekasser i haven men der bør være ca. 10-15 m imellem dem da mejserne etablerer hver deres territorium. Stære og spurve vil derimod gerne bo flere tæt sammen, f.eks. på en husgavl, og det er endda muligt at bygge kasserne sammen til et "rækkehus". Større kasser til falk eller ugle skal man nok ikke regne med at få mere end en enkelt beboet med mindre man har mere plads end en almindelig villahave.


Ophængning
Skån de levende træer, brug ikke søm, men nylonsnor der fastgøre i øjer skruet i fuglekassen eller til en liste på kassens bagside. Sørg for at kassen sidder godt fast så den ikke blæser ned.
"Pasning"
Rens kassen én gang årligt ( om efteråret) for at slippe af med mider, lopper o.a. utøj.

Ubudne gæster i kasserne
Spætter, katte, mår m.fl. vil undertiden rydde en fuglekasse hvis de får chancen. Det kan man forhindre dels ved at sætte kasserne højt nok og sørge for at der ingen grene er foran indgangshullet. Man kan evt. montere en metalplade omkring indgangshullet der forhindrer spætten i at hugge hullet større og komme indenfor.


Herefter mangler du kun at hænge en hængekøje op i haven så er du klar til at nyde fuglesangen.

God fornøjelse.



Oversigt over mål og ophængning af fuglekasser til forskellige arter. Kun indvendige mindstemål er angivet da de udvendige mål vil afhænge af træets tykkelse.