Jeg er en årgang 60, og kan huske fra min barndom, at der tit blev lavet skattejagt, når vi var til børnefødselsdag. Denne lille tradition har jeg taget med mig, og har selv lavet små skattejagte til mine børn, når de holdt børnefødselsdage. Nu har jeg 3 børnebørn, en på ca. 8½ og to på ca. 5 år. Vi har de sidste par år haft en årlig Tivoli-tur med hele familien, og børnebørnene har flere gange spurgt, om vi skulle af sted i år. Jeg tænkte, at jeg ville drille dem lidt, og sagde, at det vidste vi ikke endnu. Så de er sådan stille og roligt holdt op med at spørge. Så jeg lavede i lørdags en skattejagt til dem, hvor skatten var Tivoli-turen, og et lille skema, hvor de kunne sætte et kryds hver dag de står op, så de kan se hvor mange dage der er tilbage, før vi skal af sted.

Den store på 8½ er god til at læse, så der har jeg kun sat billeder på nogle få af ledetrådene, men de to små fik billeder på næsten alle deres. Den første ledetråd fik de udleveret, og så gik den vilde skatte ellers. Nøj det var sjovt at se, hvordan de gik til den - ja, de løb rundt, ude og inde og ud på legepladsen der ligger lige bag ved vores hus. Men de vidste, at skatten skulle de finde sammen, så det betød ikke noget hvem der kom først til sidste post, for den lå nemlig der hvor nisserne sover hele sommeren

Så har I tid til det, så lav en skattejagt til børn eller børnebørn, det er al arbejdet værd at se hvordan deres øjne lyser op, når de løser en gåde, og kan finde den næste ledetråd.

I får lidt billeder fra vores dag til inspiration.

God sommer til alle.
20160527_0172.jpg

20160528_0025.jpg

20160528_0044.jpg

20160528_0060.jpg

20160528_0069.jpg

20160528_0187.jpg

20160528_0219.jpg

20160528_0307.jpg