Idag stod sol, måne og stjerner endelig på rette sted, så græsset kunne blive slået for sidste gang. Det var naboen, der lagde ud med at køre med havetraktor på sin plæne. Men tanken var også født i mit hoved først på dagen. Jeg tog mig af alt det fortil og gemalen tog det omme i bag og fik samtidig pakket trampolinen væk

Igår var en anden snak. Da var jeg nemlig på fototur:

En sand heksejagt lakkede mod enden i køkkenet hen på formiddagen. Og slutteligt drev jeg mig selv ud i det halvlune, disede dagsmørke. Ikke lysten. Men en buket Chrysanthemum skulle plukkes til den buttede, græskaragtige lille kande i køkkenet. Den var blevet tømt for fødselsdagsblomster og vasket af.
Rask gik det med saks i hånd, hvor stilke blev skilt fra planten og ribbet for blade for ikke at komme til at rådne og lugte fæle i kanden. Øjet fangedes af knopper i en rose. Jeg kunne ikke modstå, de måtte med ind. Og just, da jeg sådan stod og fjernede blade fra dem, blev øret fanget.

Oppe over kvasrodebunken var der en skvidder og skvadder af den anden verden. Videbegærligheden tog over! Jeg listede mig nærmere, så godt jeg nu kunne i det våde, lidt for lange græs, som er ganske oversået med raslende blade. At jeg ikke havde hørt den palaver først, skyldtes ganske givet, at bonden lige over vejen kørte og pløjede. Som en panter i gummistøvler sneg jeg mig afsted og stoppede næsten åndeløst og prøvede at få øjnene i fokus oppe i trætoppene af Morellen, Hasselen og Æbletræet. Og i den sidste var svaret; Aldrig så snart var jeg kommet nær, før jeg næsten måtte springe for noget nær livet. Æbler kom ned i en susende fart og havde nær ramt mig, mens uenigheder udspillede sig oppe. I år sad de æbler iø og rådnede på træet. Og det fik de så lov til. At blive siddende. Og netop nu var de så genstand for en mellemting mellem tag-selv-bord og masseslagsmål. Stærene var det. Jeg
havde lidt gættet det, da jeg hørte skvidren. Men sjælen har ikke ro, før der er beviser. Ihvertfald på sådanne opdagelser.

Og da det så ovenikøbet var lykkedes mig at få fat i cameraet og zoome ind på en af grovæderne, så kunne jeg jo lige så godt fortsætte... På marken trak nogle af stærene indimellem ned og fik en godbid fra den sprøde, nypløjede muld. Sensommer og efterår er mig allermest kær, udenfor. At jeg så dette efterår ikke har været meget ude, skyldes, at det er så forfærdeligt mørkt og fugtigt det meste af tiden. Så trækker andre sysler, pligter og fornøjelser meget nemmere. Men der er nu så meget smukt derude alligevel. Og det har jeg prøvet at tage med ind idag...

Nov Blåbær.jpg Nov Chrysanthemum.jpg Nov Cikorie.jpg Nov Cotoneaster.jpg Nov Dahlia Dutch Carnival.jpg Nov Grønne Hyben Odyssey.jpg Nov Gul Lærkespore.jpg Nov Hvid Hortensia.jpg