Forår derude

[Zep]

Foråret er ganske tidligt på den i år! Sidste år havde vi sne på denne tid. Og sådan noget som Martsviolen springer sædvanligvis først ud i april. Men i år er den allerede begyndt Har snuppet lidt billeder ude, jeg tænkte, jeg ville dele med andre. Bliver selv i mægtigt humør af at kigge på dem

Bellis.jpgCrocus og græs.jpgKrukkerier01.jpgKrukkerier02.jpgMartsviol.jpgStinkende Nyerod.jpgTillykke Anita.jpgTillykke Lene Jensen.jpg

[Inge K]

Skønne billeder
I går fandt jeg den første mælkebøtte i blomst og påskeliljerne begynder at åbne sig - og jeg har taget min første lur i hængekøjen

[hundeuld]

Å hvor du bare gir den en lur i hængekøje.. her er et par billeder i fra vores have IMG_4873.jpg IMG_4874.jpg IMG_4876.jpg det er en skøn tid vi går i møde Zep og Tak for kigget.

[Zep]

Herligt herligt!!


Imorges, mens solen hang i en endnu søvnig dis og småfuglene kvidrede alt, hvad deres lunger kunne levere, hang vasketøjet duftende på snorene i gården og ventede på at komme ind efter nattens stjernedrys og nordlige lufte, for at tørre færdig. Hønepøne, den fritlevende skabning, som ikke har fået smag for at flytte ind i Lillebo trods lokken med mad mange gange i vinterens løb, skældte og smældte og gokkede, fordi de to røde laban'er, Mis (Fiona) og Fister (Finn) gloede lidt for meget på hende. Tøjet kom ind og en ny maskinfuld var i vaskemarie. Men der var endnu et kvarter, til hun var færdig.

Nuvel vinterdragten var jo på og det ville være spild at skulle krænge den af og sætte gummistøvlerne for så at tage det på igen inden længe. Nu antrækket var på, kunne jeg jo lige så snildt få givet en sjat regnvand i drivhuset og få klippet hindbærrene ned, som jeg har læst, at man skal (kan) her i marts. Forleden havde vi et forrygende vejr med både regn, sne(storm) og slud. Det væltede ned med vindstød fra nord den hele tirsdag næsten. Og det bedste af det hele var, at palletanken blev helt og aldeles fyldt med vand til kander.

Stedmoder01.jpg

Duften af solgul Gyldenlak væltede ind i næsetippen, da jeg trak glasdørene til side. Det var ganske overvældende forunderligt dejligt! Saksen landede på det lille bord og jeg fik vandet nogle af de store potter med Tulipaner. NU skulle efterårets pynt i form af div. Græskar altså på kvasrodebunken. Om ikke længe ville de ellers sørge for, at der dunstede vammeltråddent. Det skulle der ikke mere end et enkelt øjekast til at konkludere, så i samlespanden kom de. To skridt på vej mod døren faldt blikket på den første potte med Chrysanthemum, hovedet drejede sig mod den anden og derefter den tredie. Alle 3 var godt igang med at skyde nyt. Men endnu stod de med de visne toppe fra sidste års frodighed. Hmmm jeg kunne jo egentlig lige så godt få klippet det af og med i spanden til kvasrodebunken. Jeg havde jo saksen med og handskerne på...

I forgårs var der knald på liggehønen med at få lavet aftensmad, så vi kunne nå at komme til velgørenhedsbanko. Jeg havde om morgenen taget noget op fra fryseren, uden beskrivelse, som viste sig at være oksesmåkød. Det spruttede og brunede på sauterpanden, mens jeg i al hast besluttede mig for, at det skulle ledsages af løgringe. Frem med løget og skrælle, ryste ryste pande, skrælle, ryste ryste pande, frem med en grilkniv til at skære løget og snitte snitte snitte snitte ryste ryste snitte snitte AV FOR %#&¤(%"#"%¤%%"&% Væk med løgbiden fra langemand (troede jeg) og under hanen. Fat i køkkenrulle og vikle stramt om og derefter med tænder og en hånd i bøtten med plaster. Vikle stramt om og holde hårdt på med tommelfingeren. Ryste ryste panden med den anden hånd. Langemand og tommelfinger i vejret (i guder hvor den dunkede, langemand altså). På panden med løgskiverne og resten af løget ud... Ryste ryste ryste pande. Frem med glaschampignon, sigte og enhåndshåndtering mere eller mindre. Frem med nyt plaster. Riste sprutte på med bouillon og kinesisk soyasouce røre røre. Åbne dåse med bambusskud og hælde vand fra, stadig mest med en hånd. I panden, skrue ned og låg på. Nyt plaster. Simre.

Stedmoder03.jpg

Derfor blev enhver tanke om drivhusarbejde torsdag, som jeg ellers havde planer om, udsat på ubestemt tid. Men når nu jeg idag stod derude og havde en sæk lækker pottemuld lige indenfor rækkevidde efter at have plysset Chrysserne, såååå ville det da være tåbeligt ikke lige at forny og forøge mulden i deres potter. De trængte, for sidste år måtte de klare sig med omplantningen i 2012. Og herregud 3 potter kunne jeg vel klare. Det kunne jeg også. Det gik faktisk så godt, at jeg samtidig lavede stiklingeplanter af den ene Chrys.. Blikket faldt så på potterne med rosenstiklinger. Jeg var stadig ikke kommet ud med spanden, så jeg kunne jo lige så godt fylde den op med det ukrudt, der groede side om side med roserne. Og Hostaerne. Og rykke lidt rundt, inden jeg hentede mere vand til det nyplantede, efter jeg havde tømt spanden.

Da jeg nåede tilbage til gården og satte kanden til at blive genfyldt, kom jeg i tanke om vasketøjet. Det måtte da lige på snoren, for det var længe færdigt. Faktisk fandt jeg ud af, at det kvarter, jeg skulle slå ihjel var gået hele 6 gange, inden jeg var tilbage i gården... Tog en slurk kaffe, puttede mere tøj i vaskemarie og gik tilbage til drivhuset med kanden og vandede. Men det gik jo egentlig meget godt med at ompotte Chrysserne. Så hvorfor ikke også lige ordne rosenstiklingerne. De skulle bestemt klippes tilbage nu - væksten var i den grad igang. Og jorden så udpint ud. Nogle af dem skal ud i verden, men inden da skal de altså have lidt mere næring!! Som tænkt så gjort og sådan fortsatte det slag i slag efter devicen om, at når jeg nu alligevel... Og jeg stoppede først, da jeg var ved at omkomme af varme derinde i drivhuset. Men så var formiddagen også stort set slut og jeg igennem halvdelen af, hvad der skal gøres derinde her i foråret (minus rengøring). Og så var det da vist på tide at få klippet hindbærrene og derefter hænge 2. maskinfuld tøj på snorene, inden frokost!

Stedmoder05.jpg

Grunden til, at jeg pludselig fik så travlt i forgårs, at jeg var så dum at "lemlæste" langemand var, at noget lignende var sket indendøre. Altså med potter og jord. Denne uge har jeg været en del hjemmefra, men onsdag (og idag) var hjemmedag, hvor jeg skulle igang med sortering af alt mulig og oprydning/rengøring i den bagerste stue, hvor en del havde hobet sig op. På bordet stod vandfadet, hvor Pelargonierne forlængst havde drukket det hele og bare ikke kommet i vinduet igen. Jeg kunne jo starte med at ompotte dem i den ende af stuen, når jeg nu alligevel skulle sætte dem på plads. De havde også måttet klare sig med meget lidt omsorg sidste år. Ligesom alle de andre potteplanter inde. Og når jeg nu var igang....

Potterier01.jpg

Med andre ord, så løb tiden fra mig, inden jeg fik set mig om i onsdags. Og jeg fik i den grad travlt med at få lavet aftensmad. Og det endte jo så altså med, at vi ikke tog til banko, fordi langemand ikke var oplagt til det. Og måske undrer du dig over alle de billeder af Stedmoderblomster. Hvad de har med det hele at gøre, for dem har jeg jo slet ikke nævnt. Endnu. Men det skal jeg sige dig, for da jeg igår kørte fra Rønne og hjem sidst på eftermiddagen, så blinkede bilen pludselig ind til siden og holdt stille, mens alle de andre foran og bagved kørte videre. Det gik op for mig, at den og jeg bare var nået til Lobbæk og slet ikke hjem. Men i Lobbæk er der en salgsvogn med skønne p.t. Stedmoder og stauder fra drivhus. Det havde bilen vist en anelse om ;) Og knagme om ikke der stod enkelte potter med Stedmoder i nuancer, som jeg holder så meget af og sjældent finder i handlen ellers herovre. De måtte jo selvfølgelig med hjem - god bil. De blev plantet i en stor sort potte, som vinteren over havde stået i gården med en bid Rabarber i, som faktisk var begyndt at skyde. Det var god plads til toppen af potten, så i kom nogle spirede tulipanløg, som var blevet skammeligt glemt og derover de små nye planter og vupti på trappen ved køkkendøren, hvor de i morgensolen idag var noget så yndige!

Stedmoder02.jpg

Og snipsnapsnude, så er historien ude.

[hundeuld]

En herlig beretning fra dine dage TAK og hvordan har fingeren det nu ?
Jeg kan også godt lide den farve i stedmor planter, meeeen vi kan lige så godt give rådyrene dem med det samme, det er slik for dem, så jeg må nøjes med at nyde dine dejlige billeder.

[Hyggehækler]

Du skriver simpelthen så herligt Zep... tusinde tak for dine beretninger, du er bare skøn

[Zep]

Tak skal I have Hundeuld, et fuglebur burde kunne holde dyrene ude. Og så stikker blomsterne heller ikke af

Klokken 5.30 dut besluttede en solstråle, at jeg havde fået rigelig skønhedssøvn. Jeg kunne have fortalt den noget andet efter at have passeret spejlet i gallop ;) Men sådan er det med mig og solstråler i sommerhalvåret - de gør mig så vågen. Glæder mig imidlertid til at grine af den imorgen, for så er klokken nok 6.30 på samme tid - MUAHAHA!

Klokken 7 havde jeg fået tøj på, spist, tændt op i brændeovn, bagt rugbollerne af dejen fra køleskabet, jeg lavede i aftes og kaffen var indtaget og nyhederne læst på nettet. Resten af Lillebo boblede lystigt. Der skulle vist nærmest en solstorm eller noget til at vække dem. Såååå, når nu der ikke var noget vasketøj at hænge op eller tage ned idag, kunne jeg jo lige så godt få lettet luksuslegemet og få pottet de sidste stiklingebuske i drivhuset om og måske lægge an til at så salat....

På vejen ud gennem gården, kom jeg forbi traktordækket, som fungerer som bed (var engang sandkasse). Eller rettere, jeg kom ikke forbi, for jeg standsede. Midt i det stod den potte med "Glasbær", jeg havde båret ud af drivhuset igår og sat der for at beslutte mig for, om den skulle graves ned der eller ej. Det blev med et til "skal" og det blev den så og vandet. Mens regnvandet rendte fra palletanken og i kanden faldt blikke på Perovskia i et andet "bed" i gården.

Det er lidt et legeprojekt med spalter, som nok bliver sløjfet igen på et tidspunkt, fordi det blot er et forsøg og iø mest i vejen for færdslen. Perovskia blev ikke klippet sidste år. Og på det seneste har jeg været noget irriteret over, at den STRITTEDE ud til alle sider, når jeg skulle hænge tøj op. Og saksen var jo i lommen. Den fik lige en ordentlig studsning (så må den klare det eller lade være). Da jeg nu var dernede på alle 4, hvilket iø er den position, man oftest finder mig i i haven med enden struttende nærmest højest, kunne jeg jo med al uønskelig tydelighed se ukrudtet på vej i spalterne og langs kanterne foruden visne blade og andet småskrammel. Det kunne jeg ligesom ikke bare vende ryggen til... Grenene fra Perovskia skulle ikke gå til spilde. De dufter dejligt, når man rører ved dem, så de blev klippet lidt til og kom ind i vase i gangen sammen med genbrug fra en vase, som allerede stod der.

Perovskia buket01.jpg


Langt om længe nåede jeg HELT om til drivhuset, men ikke ind. Udenfor stod potten med Tibetansk Kirsebær. En skat af format, jeg fik af Sanne sidste år. Hun har selv podet den. Det er hun skrap til! Og de bedsteste venner havde den med til mig fra Jylland. Den har boet i drivhuset i vinter, men kom ud forleden. Jeg skulle have pottet den om i efteråret, men det blev aldrig til noget. Fortalte mig selv, at det virkelig var pinligt efterhånden! Jeg elsker jo det træ med den skønne, varme bark og det er på nippet til løvspring. Men en stor potte... Jow der stod den meget store, jeg havde Ærteblomster klatrende i hjemmesammensurium af pilegrene for et par år siden. Den ville være sagen.

Klatrestativet blev flået op og fulgt til kvasrodebunken. Potten blev tømt. Jeg havde ikke lagt drænhalløj i bunden - blot noget sand, som pilen var sat i. Inde i havestuen, vidste jeg, jeg havde samlet potteskår sammen. De skulle stå der et eller andet sted... Stødte på poser med mos o.a. der blev samlet i skoven af undertegnede og afkom i efteråret. Der blev kun brugt lidt til jul. Jeg fik ikke lavet pottepynt ude. Skulle lige til at tømme dem på kvasrodebunken, da jeg opdagede, at mosset faktisk så meget pænt ud. Ergo gik turen til potterne ved køkkendøren og surbundsbøren, hvor det blev lagt imellem planterne. Tænkte ved mig selv, at det nok var meget godt, hvis vi skulle få et par kolde nætter endnu (riiiiigtig god samvittighed)

Tilbage i havestuen fandt jeg potteskårene efter lidt mere søgen og heldigvis uden at støde ind i flere svinkeærinder. De blev smidt i bunden af potten, som blev båret ind i gården og sat på et læsted. Og så afsted efter krukkemulden, fylde i, for derefter at trave tilbage til drivhuset efter træet og retur til gården og plante. Stod og funderede, mens endnu en kande vand rislede fra tanken. Der var da noget med, at jeg for 2-3 år siden samlede blade i sorte sække til formuldning. Mon ikke det ville være godt at dække med ovenpå?! Fundet! Og fyldt på og vandet. Og så var der jo stadig mere bladsnalder...

Rønnen i potten i forhaven fik en portion og det samme gjorde den Japanske Hængekirsebær i den gamle gruekedel i den gamle indkørsel. Dén var jeg bekymret for. Den anden dag, da vi fik så dejlig meget væde fra oven, som jeg ellers jublede over ville gennemvande krukkerier, sank hjertet en anelse i livet på mig. Drænet i gruekedlen fungerede ikke særlig godt og træet soppede. Hmmm nå men et par dage, så var vandet vel væk?! Nope! Idag stod det stadig "under vand". Gode dyr var rådne. Jeg lagde kræfter i lår og overarme, som jeg egentlig ikke har genvundet endnu, stemte godt imod med fødder og overkrop og fik så tippet kedlen, så vandet kunne løbe ovenud. Gruekedlen havde trykket sig god ned i jorden med tiden, så den tippede ikke for mig. Men musklerne sitrede og værkede godt og grundigt. Så da jeg stillede mig tilfreds, besluttede jeg, at 3 timer ude, måtte være godt for denne gang - også selvom jeg aldrig nåede det, jeg havde sat mig for i drivhuset ;)

Og så skulle jeg jo ikke mere ude idag vel ;) Efter middagsluren, som i den grad var tiltrængt, skete der bare noget. Jeg stak næsen udenfor og konstaterede, at naboen slog græs for første gang i år. Den skønneste duft overhovedet på denne årstid! Næsten ihvertfald. Og det fristede aben, der så krængede vinterdragten på igen og sjoskede om i det gamle, frønnede, faldefærdige skur og gravede plæneklipperen frem fra sit skjul. Selvfølgelig ville den ikke køre. ½ time blev spenderet med utallige opstarter blot for, at den døde efter kort tid. Vejret blev trukket hivende igennem lunger og hals og pulsen røg op på småhysterisk til sidst, da gemalen kom tilbage fra flyvepladsen. Desværre havde han ikke mere held end jeg. Så græsset blev ikke slået, nej. Jeg måtte slå mig til tåls med at samle grene op, mens jeg faldt ned ovenpå anstrengelserne.

Bagefter satte jeg mig i en af havestolene på hjørnet af Lillebo, som står der året rundt. Blikket faldt på den Japanske... Jeg var alligevel betænkelig ved den velbefindende. Tænk nu, om de sidste dages undervandsliv havde sat forrådnelse igang derinde i gruekedlen. Gemalen havde opgivet klipperen og var trukket ind bag skærmen. Jeg besluttede at forstyrre ham, for træet skulle altså op og så ned i jorden istedet for, var jeg blevet enig med mig selv om. Jeg havde bare overhovedet ikke kræfter til den slags.... Vi fandt placeringen sammen og han og den ældste datter gik igang med gravearbejdet, mens jeg sad og filosoferede i stolen igen. Efterhånden med en ispind og kaffe i hånden. Hjemisbilen kom på besøg og så var der nemlig dømt midtvejsis. Årets første is i solskin.

Der sad jeg stadig og nød foråret, mens de andre gravede og min bror og svigerinde kom kørende og standsede. Vi hyggede en times tid og de kom på visit i det varme, duftende drivhus. Og lige derved står hindbærrene jo. Dem jeg klippede igår. Og udløberne fra dem, som jeg endnu ikke havde fået op og pottet. Godt det samme for jeg kunne nøjes med at putte dem i en spand, der drog herfra sammen med min svigerinde ;) De havde været i Netto idag og købe lidt forskelligt. Jeg prøver at opdrage dem til at lade være med at købe alt for meget (de har stort set intet i haven endnu - ihvertfald kan der være rigtig meget mere og de har fået blod på tanden). Nu hvor jeg igen skal genvinde mine havekræfter, er der jo et og andet, der skal deles og der er også frø - og man kan spare rigtig mange penge, når man ikke ligefrem har specielle ønsker! Især når de bor blot 7 km. herfra.

Træet nåede så ikke helt i jorden idag. Men det gør det imorgen og det har været en særlig, herlig sidste vintertidsdag i år :D

[Haven]

Dejlig læsning Dorte, jeg har lige været ude og købe rådyr slik idag, vi kan da ikke overleve uden stedmor planter; men de bliver sat i gården hvor de skal over et 2 meter højt hegn, det tror jeg ikke på de kan. Snupper et billed af dem i morgen.

[TIKTAK]

ZEP du skriver bare fantastisk!! - Tusind tak for endnu en dejlig historie...!

[Zep]

Dem, må jeg se, Haven

Tak TIKTAK

Her kommer så lige en lille palmesøndagshilsen:

Udenfor drivhuset, langs soklen mod syd, gror en flok Tarzetter. De regner sig selv for nogle af de fornemmeste, idet de hører til den oprindelige have, som der ellers ikke er mange planter tilbage af. Vi flyttede ind for snart 18 år siden i Lillebo. Haven var der ikke meget pjank i, bortset fra en del forårsløg og deriblandt Tarzetterne (tror jeg det er). Der var heller ikke drivhus, Men det har der nu været i ganske mange år efterhånden. Og Tarzetterne, er begyndt invitere sig selv ind til selskab med rosen 'Aloha' i hjørnet af glashuset. Og dér er de begyndt at springe ud.

Apr Tarzetter.jpg

Og som om det ikke er fest nok, så er der liv, jeg har ventet med neglebidende længsel på! Jeg byttede mig til lidt knold af Dahliaen 'Mambo', som jeg har ønsket mig et godt stykke tid. Byttet kom i januar og blev lagt i sin avis i fyrrummet med tanke på snarest at blive "plantet" i en potte let fugtigt pottemuld, indtil vinteren var omme. Da det skete, at vinteren var omme, kom jeg i tanke om, at det havde jeg slet ikke fået gjort. Mit bytte så temmelig indskrumpent ud og hjertet sank i livet, helt ned til knæene.

Blev enig med mig selv om, at der ikke var ret meget at tabe ved at prøve at plante den, der midt i marts, i en stor potte, som først blev stående inde et par uger, inden den røg i drivhuset, da vejrudsigten ikke længere bød på så mange isblomster. Den blev vandet sparsomt, så den ikke gik i den anden grøft og rådnede, og blev stillet i et sollunt hjørne. Og lige siden, har jeg næsten dagligt haft næsen nede i potten for at prøve at finde bare det mindste tegn på liv. De fleste af de tegn var falsk alarm og ukrudt og jeg var SÅ tæt på at begynde at kigge nærmere - med fingrene.

Men igår skete miraklet! Der var ikke den mindste tvivl; 'Mambo' er på vej frem og op i lyset!

Apr Dahlia Mambo.jpg

Og nu er det "ganske vist", at det er forår. Igår, da solen strålede om kap med mine øjne, mens jeg betragtede de foregående dages landvindinger omkring gården, kaldte gemalen fra indkørslen. "Kom og se. Du skal komme nu!". Jaja vinger har jeg jo ikke ligefrem, så det længste ben blev sat forrest igennem gården og ud af porten til indkørslen og helt ud til vejen. Nogle af markerne var begyndt at dampe. Rigtig forunderligt mosekonebryg i solskinnet. Og det var let at se, at det altså ikke var havgus eller andet, der krøb ind over landskabet, for de grønne marker omkring var ikke med i opløbet - de kom halsende bagefter. Og så er det rigtignok forår i min bog :D

Apr dampende mark.jpg