Her lige før Kyndelmisse (imorgen) har de fleste nok svært ved at fornemme, at havesæsonen er lige rundt om hjørnet. Men det er den. Og for mig starter den så småt her i februar - ikke mindst med forberedelser; frø der skal sås, planteskilte der skal laves af hvide plastpersienner, oprydning og vanding i drivhus og idéer og planer.
Mit allerbedste råd til succes i haven er at sørge for, at den er så varieret som overhovedet muligt for at fungere. Variationen inviterer et rigt insekt- og fugleliv, som regulerer skadedyr. De eliminerer ikke aldeles ethvert angreb. Men de er med til at give et naturligt forløb, hvor skadedyrene ikke kommer i overtal og spolerer alle glæder. Og det er så fortrinsvis prydhaven, jeg nu taler for - køkkenhaven kan godt have brug for en lidt mere hjælpende hånd for et godt udbytte.
Uden, at jeg er ude på at fordømme, så vil jeg opfordre til, at man lægger kræfter i variationen og undlader at tilføre kemi til bekæmpelse! Kemisk bekæmpelse har som oftest "bivirkninger" - jeg bekymrer mig eksempelvis meget om netop bier, som vi er temmelig afhængige af til bestøvning af planter til vores mad. Vi kan komme rigtig slemt på ski....., hvis de pludselig er forsvundet. Så vil jeg langt hellere have en smule meldug, forskellige bladlus og andet blandt mine blomster.
Er man ved at gå helt til, fordi en eks. rose med en historie, måske et arvestykke ser ud til at dø for en (og det virkelig betyder meget for en), så grib til mere naturlige metoder end sprøjteflasken fra supermarkedet. Inge K har idag lagt et eksempel på en metode med hvidløg her: http://rokken3.dk/forum/showthread.php?t=34175 Jeg vil så tilføje, at jeg har urter stående imellem prydplanter. Netop hvidløg sætter jeg mange steder, fordi de skulle have en gavnlig effekt. Ligesom det er en god idé at variere køkkenhaven med blomster imellem afgrøderne.
Derudover har jeg en kvasrodebunke fast, hvor div. kryb og kravl kan bo - og det har ikke genereret flere dræbersnegle. Jeg er tæt på at sige tværtimod. Fra at have været voldsomt, virkelig voldsomt plaget, har jeg de seneste 3 sæsoner stødt på meget, meget få dræbersnegle.
Jeg kan ikke føre bevis for, at min naturlige tilgang til haven virker. Men jeg kan ihvertfald fortælle så meget, at sidste år, hvor jeg var afskåret fra havearbejde, så blomstrede og fungerede haven på imponerende vis
Ja i morgen er det kyndelmisse - så skal vi ud og gøre status: Har vi halvdelen af vinterforrådet tilbage? Hvis ikke skal vi berede os på hungersnød......nå det var i gamle dage, heldigvis.
Dejligt med alle de alternative råd, som måske ikke er så effektive som kemikalierne, men de gør dog hver for sig sit til et godt haveliv, både for mennesker, dyr og planter og uden at skade miljøet.
Her er én til: http://begynderhaven.dk/index.php/by...elavet-godning
Jeg er også utrolig glad for min (voldsomt) store have. Jeg er sidste år begyndt på at anlægge en køkkenhave, men havde netop bøvl med sommerfugle og møl larver, som ædte sig igennem alt. Også store snegle.
Siger du, at en kvasbunke kan hjælpe med at holde snegle/dræbersnegle på afstand? De formerer sig jo gevaldigt i min kompostbunke.
Jeg er helt enig i, at variation, mangfoldighed i både sol og skygge giver et rigt dyreliv. En dejlig ting at have er insektbo, fugleredekasser og flagermuskasser rundt omkring, som holder styr på insekter og skadedyr, både om dagen og om natten.
Jeg kan ikke svare med et klart ja eller nej. Men faktum er, at sneglebestanden er gået næsten i "nul", EFTER jeg har startet kvasrodebunke og tilført langt større variation af blomster/planter i haven. Så jeg siger snarere, at jeg tror på, at mangfoldigheden, som kvasrodebunken også giver som levested for biller, pindsvin osv. er med til at skabe balance...
Om kræfterne vil, starter vi i år op med køkkenhave igen. Det har ligget stille i mange år pga sneglene og kun i meget lille omfang været testet de sidste par år - med held. Jeg har tænkt mig at lave højbede. Og skal jeg have kål i dem, så kommer der buer med fiberdug over i den tid, hvor de er udsatte for at blive angrebet af larver. Til gengæld sørger jeg så for, at der er Tallerkensmækkere andetsteds og iø også små områder med brændenælder, som larverne kan hygge sig med
Ej, hvor er det dejlig læsning, jeg tror også meget på den naturlige urtehave og glæder mig også allerede til foråret og sommeren. I år vil jeg forsøge mig med jordskokker, det har jeg ikke prøvet før og jeg elsker jordskokker. Men de skal vist have en del plads, så jeg må have fundet det rigtige sted til dem. Jeg har allerede lagt 2 stk til spiring, det ved jeg slet ikke om man behøver, men nu ser vi. Det var lige nogen, der var tilovers i posen fra Brugsen.
Jeg kunne vildt godt tænke mig at have bier i min have, altså bistader. Jeg har set i DR haven, at man kan lave sådan nogen naturlige stader i træstammer osv. Må se, om jeg kan finde ud af at få en til at hjælpe mig med at lave en engang.
Sommer, sommer og sol, havet og blæsten og duft af caprifol......yes, det kommer snart, dejligt!!
Nu må jeg altså snart have prøvet at smage jordskokker... Har tænkt på det ca. 1000x Hvordan bruger du dem? Så vidt jeg ved (har luret mig til igennem årene), er jordskokker i familie med solsikker, ikke? Og ja jeg har også hørt, at de gerne vil have god plads at boltre sig på.
Jordskokker skal ha' plads ca. som kartofler. De bliver 2-3 m høje, så de vil skygge en del. Derfor er det en god ide at plante dem i nord-enden at køkkenhaven. De er lette at dyrke og ganske få planter giver rigeligt til lang tid.
De er i familie med solsikkerne og hvis sommeren bliver lang og varm kan de finde på at blomstre med små 'solskikkeblomster'.
Det er ikke nødvendigt at forspire dem - de kan lægges i jorden nu og så spirer de når det bliver varmt nok. Jeg lader mine overvintre i jorden og høster af dem når jorden ikke er frossen. I modsætning til kartofler er de fuldt vinterhårdføre. Til foråret graver jeg hele molevitten op og planter én jordskok ad gangen.
Jordskokkerne kan bruges rå i salat og de er gode i wok mad og i sammenkogte retter. De kan også koges som kartofler, blot noget kortere tid.
Jeg kender én, der bruger dem i tærter og gratin - det har jeg ikke selv prøvet.
Det var dejligt at høre noget mere om jordskokkerne, jeg ved nemlig ikke så meget om dem endnu og har kun prøvet dem i wokmad og som rå i salat. Det er især som rå jeg er vild med dem. Sprøde og lækre med en mild nøddesmag. Og så kan man skrælle flere og lægge dem i en pose i køleskabet og så gå og snitte af dem. UHM!
Du skulle prøve det, Zep ; )
Men Inge K, er det nødvendigt at grave dem allesammen op om foråret? Hvad hvis man ikke gør det?
og Julemor 
Besvar med citat
Hvordan bruger du dem? Så vidt jeg ved (har luret mig til igennem årene), er jordskokker i familie med solsikker, ikke? Og ja jeg har også hørt, at de gerne vil have god plads at boltre sig på.
