-
Husforbi digt/tanker
Den ensomme Hjemløses sidste nat
Sidder her i skoven denne nat
Ensom og forladt
Bålet er gået ud endnu engang
Mens natte frosten synge sin sang
Tæerne er frosset til benene stive
Efter vejret jeg stille hive.
Hvad gik galt i mit lille liv
Ikke en smøg så ikke et hiv
Selv flasken er tom denne nat
Tænker tilbage da den var min skat
Trøsten ved det snart er forbi
Er ham der oppe han kan mig li´
Måske det tid at sige farvel til alle derude
R.I.B i blot men ikke tude.
Jeg er blot en blandt mange derude
Mine veje jeg gik. Da fik jeg lært
Livet kan være smukt men også svært
Elsk hinanden hvor i end er og bor
Livet kan være smukkere end i tror
Mine øjene svigter mig de svier i kuldens skær
Jeg glemmer aldrig alle jeg jeg havde kær
Når solen står op og natten er forbi
Er pladsen tom hvor jeg solgte mit husforbi
Pas godt på mine smukke kunder med hjerte
De elsker jer, og føler jeres smerte
Giv dem et smil fra mig
Og sig jeg er på ny er på vej
Ind i noget smukt ingen kan se
En fremtid uden kulde og sne
Der er varme og kærlighed til alle
Når tiden kommer og der på jeg kalde
Så ses vi igen alle sammen derude
Glæd jeg over jeg fandt freden i nat
Jeg elskede jer alle som var i min skat
Dette var orden på den sidste nat.
Skrevet af Conny Karina Andersen den 25/01/2014 i nuet
Som mine ord ville være hvis det var mig selv en dag.
Med tilladelse fra Conny
-
Stort, varmt kram til Conny
og Julemor
-
Århhh, det sætter tanker i gang...
Smukt, smukt digt...
Det kræver ærlighed, at sælge elastik i metermål..
-
Meget smukt og tankevækkende.
Stor hilsen til Conny.
-
Sådan noget får mig til at tude, altså.....
Venlig hilsen BenteM
-
Med tilladelse fra Conny Karina Andersen
Lige en sidste på falderebet i denne omgang som jeg skrev da jeg fandt min hund for ca 2 år siden kærlighed ved første blik En lille hilsen fra mit indre dyb Dejlig skat jeg sidder og tænker på dig her i nat Tænker på hvor heldig jeg er du blev min kostbare skat Tanken om fremtidens smukke toner skal gløde og tænde lysets for os begge På livets hårde vej. Mit hjerte banke jo kun for dig. Jeg ejer ikke gods eller guld hus bil eller andre døde ting Men mit hjerte blusser op og siger mig smukke ting Dine øjne gør mig hed og slap. Salig og fortabt Selv om livet kan være åhh så svært vil jeg gøre alt for det ikke skaber besvær Værne om den skat livet har skænket mig i en som dig og vise jeg er til for dig Elske dig selv når stormen prøver at vælte alt omkuld være dit læghegn og støtte I livet. Bære dig gennem livet efter bedste evne jeg formår Jeg håber du mit budskab forstår Du min elskede hund som ved min side står Hermed du al min kærlighed i denne får. Til min dejlige hund Bøwle
-
Conny Karina Andersen -
Tak for dit smukke digt, er dybt rørt.
-
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2014-0...gen-rykkede-ud
Når i nu sidder med jeres strikkepinde så tænk over mit lille digt her jeg skrev idag til ære og minde for en ukendt bror der ikke stod mod kulden derude forleden at i med til at gøre en forskel hver dag mvh conny
Minde ord til den ukendte hjemløse der gik bort.
Sidder med dig i mine dybe tanker. Trods jeg ikke kendte dig min ukendte ven.
Tiden står stille nu. Vi ved det vil ske igen.
En dag må andre vidne om.
Verden uden dig og andre kan føles tom.
Hvor var de som burde træde til henne i nødens stund
Inden den sidste luft forlod din mund.
De sidder bare og fletter røv og vil skide os alle et stykke.
I håbet om at klare frisag, det de andres skyld tillykke.
Der er mange som dig derude i landet.
Som blandt de øvrige borgere bliver blandet.
Nogen så dig og gjore det de skulle, men uden held desværre
Men dem som burde være kommet, vil intet lære.
Nu fryser du ikke mere ved frihedens station, i ensomhedens vælde
Men vidner om en forskel kan tælle.
Måske man kan se fra himlens smukke flor
Disse mindes ord.
Jeg ved det ikke. Men håber da på
Du som nu hviler, freden må få
Du sidder i 1000 vis af hjerter over det ganske land
Vil mindes som den ukendte mand.
Et stille R.I.P fra mig og dine lige
Det var de ord jeg frem kunne sige
Ære være dit minde
Conny karina andersen D.19/02/2014
Sidst redigeret af hundeuld : 19-02-2014 kl. 18:43
-
Et smukt digt fra Conny Det gør mig så ondt, at nogle bare trak på skuldrene, da der blev bedt om hjælp via alarmcentralen. Jeg læste om det tidligere idag. Hvor er det lavt og afstumpet, at et menneske ikke betyder mere.
og Julemor
-
Skrevet af Conny Karina Andersen den 22/02/2014
En lille perle mere at varme sig på her.
Jeg var idag inde i h.c ørstedsparken hos de kørende dyrelæger der tager sig af hjemløses hunde. Det var den smukke forening projekt udenfor som delte lækker varm med ud samt kaffe. Cacao
Da jeg stod der og drillede med jeg gerne ville have en ugandabejer viste den smukke rare kvinde ikke lige hvad jeg mente og forklarede det varm cacao.
Vi faldt lige i snak omkring mine skriverier om hjemløse og mit afsked og farvel hilsen til den ukendte mand fra hvidovre osv.
Så fortalte jeg om denne gruppe og Tænk hun kom herind for kort tid siden, sikke smil vi fik og jeg måtte lige vise min hudforbi legimitation så hun kunne se jeg er den jeg er he he
Jeg tror man skal opleve en sådan dag for at forstå den, Dejlige smukke mennesker man ikke kender dukker op fra nær og fjern alle er gode ved hinanden hilser som havde man kendt hinanden i 1000 år. At se dem spise og nyde maden og glæden fra de smukke kvinder der servere ved vognen og Knud som altid er på og delte tøj ud osv.
Hjerte varme dyrelæger der tar hånd om vores dyr med et smil uden de store ? om noget som helst.
De har alle sammen både læger personlae som gør en frivillig indsats same alle de sjove rare hjemløse fortjent et mega cyber krams så jeg lægge ud KRAMS dejlig dag mit humør er i top kan ikke være andet mvh conny husforbi sælger osv osv
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke besvarer
- Du kan ikke vedhæfte
- Du kan ikke redigerer din post
-
Forum Regler