Hej med jer !
Jeg er gået i gang med at hækle en "ugle hue" til min datter på 2, og til trods for at jeg uden problemer fik lavet en prototype er jeg nu nået til den erkendelse at jeg ikke kan finde ud af hvordan jeg får lavet huen i den rigtige størrelse så den passer til hende!
Opskriften siger at man starter med 12 stangmasker i en magisk ring. Herefter 2 stangmasker i hver maske i 2., 3. og 4. omgang. Herefter laver man så kun en enkelt stangmaske i hver maske, og fortsætter sådan til huen er lang nok. - Det gav en ret lille hue første gang jeg prøvede.
Jeg har prøvet at hækle omgang 5. 6. 7. og 8. således at jeg hækler 2 stangmasker i en maske hver 6. maske. Men hvad er det rigtige at gøre??
Hendes hovede måler ca. 44 cm i omkreds, og allerede nu har jeg 47 cm i omkreds på huen og jeg er ikke engang begyndt at hækle længden på endnu.
Garnet vil måske også krympe lidt i vask?
Håber i har nogle gode råd til en nybegynder indenfor hue-hækling :-)