Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 3 af 3

Emner: Hvorfor går Paven i røde sko

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075

    Hvorfor går Paven i røde sko

    Sko ?? Håndarbejde sørma da ja, de er håndlavet men læs med her om de røde sko red_shoes_2.jpg

    http://www.dr.dk/P1/Spoergehjoernet/...1/17101132.htm


    Farverne i den katolske kirke har forskellig symbolsk betydning, - den røde symboliserer blod og ånd.
    Som i alle andre ordentlige hjem er der forskel på udesko og indesko. De pavelige tøfler - altså til indendørs brug - var håndsyede med rød satin, rød silke og syet med guldtråd. Der var broderet et kors på oversiden med guld og diamanter, mens sålerne såmænd blot var almindelige lædersåler. Indtil første halvdel af det tyvende århundrede var det kutyme, at pilgrimme, der søgte foretræde for paven, knælede og kyssede en af hans røde tøfler.

    Men så er der de pavelige udendørs sko. De var fabrikeret af rød marokko-læder, igen med et stort guldkors på oversiden. Et kors, der en overgang så at sige flød ud over selv skoen og helt ned i sålen. I det attende århundrede blev korset dog formindsket, så det holdt sig væk fra sålen. Det må også have slidt gevaldigt på guldet.

    Nå, efter 1958 tilføjede pave Johannes 23. guldspænder på de røde pavelige udendørs sko, hvorefter hans efterfølger Paul 6. afskaffede guldkorset og afskaffede også al kyssen af den pavelige fod. Men han gik videre endnu, Paul 6., for han afskaffede helt brugen af de pavelige tøfler, og i 1969 afskaffede han minsandten også guldspændet, så paven blot gik rundt udendørs i et par simple røde lædersko. Det lavede hans efterfølger ikke meget om på, men herregud pave Johannes Paul den første var også kun pave i 33 dage, og på så kort tid kan man næppe nå at koncentrere sig om noget så - bogstavelig talt - jordnært som fodtøj.

    Pave Johannes Paul II, der fulgte efter, gik i røde sko lige i begyndelsen af sin embedsperiode, dér i slutningen af 1970'erne. Men der gik ikke længe, før han dristigt kastede vrag på århundreders traditioner. Han smed de røde sko overbord, og brugte som pavelige udendørssko, almindelige brune lædersko, forarbejdet i hans hjemland, Polen.

    Men - det er jo ikke sidste kapitel, for da Karol Wojtyła døde i 2005 og en ny pave blev valgt, Joseph Ratzinger fra Tyskland under pavenavnet Benedikt 16, så kom de røde lædersko til ære og værdighed igen. Det lader ikke til, at han genindførte tøflerne, men de røde lædersko er helt på toppen igen.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  2. #2
    cubik Gæst
    Ja, så blev man så klog

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Gad vide hvad den nuværende pave bruger, han er jo meget jordnær. Nogen der ved det.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •