Det blev ikke til en julegave men en november gave i stedet.
Min mormor blev meget dårlig i starten af denne måned, og jeg gav hende vesten på det tidspunkt, da jeg ikke regnede med, at hun ville være her til jul. Mormor blev så glad for vesten, og ville hele tiden have den på eller røre ved den. Trods hendes fremskredne demens var hun klar over, at det var hende, der lærte mig at strikke.
Mormor fik vesten på på sin sidste rejse og fik den fineste bisættelse i sidste uge. Jeg er rigtig glad for, at hun var min mormor, og at hun lærte mig at strikke, bage, sylte og lave mad. Tror også at morfar er glad for det, er ved at strikke strømper til ham, efter mormors opskrift naturligvis
Det var mormors og min historie om, hvordan håndarbejde og madlavning kan binde generationer sammen. Skønt at tænke tilbage på og have med mig ❤️