Det er vist kun på Rokken, at man finder de helt rigtige at dele sine blandede følelser med, når der sker følgende: Den store hunkat tisser i et jalousi-anfald i symaskinen (Pfaff creative broderimaskine) og undertransportøren virker ikke

Jeg har nu bestilt en brugt Creative Vision (topmodellen fra 2010) og forhandleren tager min sammenbrudte maskine i bytte. Jeg får den store 360x360 ramme med - det hele til en byttepris af 14.000.

Jeg er fuld af blandede følelser og ved ikke om jeg skal ærgre mig grøn over de 14.000 eller være vild af begejstring for den gode handel. Jeg har ikke set den "nye" endnu, og er selvfølgelig også lidt nervøs for hvor velholdt den er.