Uha det er hårdt at være en strømpegarn nøgle, her ligger man nede i Tyskland på et mørkt lager og keder sig guds jammerligt og vil så gerne have der sker noget.. tiden går hele 2 dage og nu bliver porten åbnet lyset tændt, lagermanden kommer ind med en stor seddel i hånden, begynder at rive ned fra hylderne, kommer jeg med!! Ta mig ta mig kære lagermand jeg keder mig, øv han går forbi mig jeg prøver på at masse mig ud af posen og falde på gulvet, så tager han mig nok; men se nu der han kom tilbage og tog mig med pyha. Nu skal jeg på eventyr.
Vi bliver pakket i store papkasser og kan slet ikke se noget, men mærke det går af sted i en lastbil hvor mon vi ender henne alle sammen, bilen standser og nogen taler et andet sprog end tysk; mon det er danske… godt vi strømpegarnsnøgler kan alle sprog i verden, så jeg stiller om til Dansk, bilen køre videre nu gider jeg snart ikke være med mere, jeg vil ud og se mig omkring stands så din dumme bil og om ikke den gjorde det, vi bliver læsset af og jeg kan hører hende der har købt os hedder Maria, hvad skal der så ske!! Kasserne kommer ind i hendes butik ved Grenå og vi bliver stillet flot op i reoler og hun går og gramser på os; men nu må der altså godt ske noget mere… der kommer kunder men de tager ikke mig, på den måde gik der 5 dage, så kom Maria ind med nogle store kasser hvad skulle hun nu lave? Hun begynder at læsse noget af garnet ned i de der kasser, hun må også gerne tage mig.. telefonen ringer jeg kan høre Maria siger hun skal på strikke camp ved Storebæltsbroen i weekenden jeg vil altså med, så jeg gør mig så lækker som muligt og om ikke jeg får lov til at komme med helt oppe på toppen af kassen og vi bliver sat ud i bilen.
Næste dag hvor jeg var heldig lige at kunne se ud af vinduet i bilen, går turen ned over Jylland over Lillebæltsbroen og videre over Fyn og så kom den store bro lige derefter skal vi ned på campingpladsen hvor strikke camp blev holdt ju hu vi skal ud og vise os frem, det er lige til at hoppe af og det gjorde jeg lige da Maria tog kassen ud og jeg lande lige midt i en stor vandpyt Øøøøøv nu kan jeg ikke blive solgt og mit mavebælte gik i stykker, Maria sagde fy skamme dig, hvad skal der nu blive af dig; men hun tog mig med ind på hendes stand hvor jeg lå og skammede mig og var bange for at blive smidt i papirkurv for våd var jeg. Men se om søndagen kom der nogle damer fra varmestuestrikkerne og jeg faldt sådan lidt ned på gulvet så Maria kunne se mig for de måtte da kunne bruge mig, Marie så det og samlede mig op og spurgte varmestuestrikkerne om de kunne bruge mig, jeg holdt helt op med at trække vejret jeg var så bange for de sagde nej, men der kom et ja og glad var jeg, jeg fik lov til at blive holdt i hånden hele tiden, for jeg var nok for våd til at komme ned til det garn der lå i deres poser i forvejen. Varmestuestrikkerne skulle over på cafeen og spise og jeg fik lov til at ligge på bordet så jeg kunne rigtig følge med i hvad de snakkede om, de snakkede varmestuestrikkerslange uha den vil jeg da meget gerne være med til, håber de kan bruge mig, jeg tager garnet med hjem, sagde en der hedder hundeuld og strikker et par strømpe af nøglet når det er blevet tørt, så er der en hjemløse mindre der fryser til vinter og hun strikkede og strikkede og se nu er jeg blevet til et par strømper str. 43 og hvor jeg glæder mig til at komme med til slange og ikke mindst komme på et par kolde fødder til vinter..
|
|
Besvar med citat
Det kommer der ud af at være et eventyrlystent og uartig garnnøgle
Sjov måde at fortælle historien på. Godt at garn, pinde og kvinde talte samme sprog. 
Sød historie