Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 12

Emner: Valg af overlocker

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    26 Aug 2011
    Geografisk sted
    Østjylland
    Indlæg
    6

    Valg af overlocker

    Hej allesammen

    GODT NYTÅR!

    Jeg er ved at spare sammen til en overlocker, og jeg har, i forbindelse med valget af denne, nogle spørgsmål.

    Hvorfor anbefaler mange, at man holder overlock og coverlock i 2 forskellige maskiner? Der findes jo modeller der tilsyneladende kan begge dele.
    Eller mangler man noget, hvis man køber en kombi, i forhold til 2 maskiner?
    Umiddelbart synes jeg jo det er fristende at man sparer plads, og en kombi er også billigere end 2 maskiner.

    Det jeg gerne vil, er at lave meget af vores tøj selv.
    Og de maskiner jeg er blevet anbefalet at kigge på er Berninas 1150MDC og 1300MDC. Bernina pga. kvalitet og støjniveau, men jeg ved jo ikke om ikke også andre mærker leverer det samme.
    1300MDC er en kombi, men jeg kan ikke gennemskue om den kan det samme som f.eks. 1150MDC og en 009DCC dæksømmer. Jeg kan ikke finde nogle ordentlige beskrivelser af hvad maskinerne kan, som jeg kan forstå.

    Er der nogen der kan rådgive mig, og som evt. kender de omtalte maskiner?

    Med venlig hilsen
    Hyttemeier

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    05 Oct 2012
    Geografisk sted
    i
    Indlæg
    158
    Godt nytår til dig også!


    Skal du lave meget komplicerede ting, eller er det bare til almindelig brug til at sy i strækstoffer?


    Personligt kan jeg ikke se hvorfor man skal have alle disse sømme som en overlock og en coverlock kan, jeg bruger stort set kun min overlocker til at give klipkanterne et pænt finish, men hvis du gerne vil lave fladlock sømme og andet kan jeg godt se at en coverlock kan være brugbar.


    Den overlocker jeg har er en Bernina 700D, den fungerer godt og er meget driftsikker. Den larmer ikke meget, og jeg har ikke skulle gøre mere ved den end at rense og smøre den en gang imellem. Den er nu 10 år gammel, og kører stadig upåklageligt, så det er den model jeg vil anbefale dig, der får man meget for pengene.

    Jeg ville ikke købe kombimaskinerne, da de ofte har en tendens til at være svære at reperere selv, og gerne vil gøre knuder, da de har så mange funktioner samlet i en maskine

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    24 Jan 2011
    Geografisk sted
    ribe
    Indlæg
    423
    Babylock med jet-air trådning er en rigtig god overlocker - og trådning er nemmere end man skulle tro var muligt.
    Jeg har en kombi - babylock evolve - og jeg har fortrudt købet. Jeg kunne have fået to maskiner for de samme penge - altså en babylock overlocker og en Janome coverlock, begge er rigtig gode maskiner.
    Det er lidt besværligt at skifte mellem de to teknikker på en kombi, og man skal tit bruge begge dele til det samme stykke tøj. Så er det meget nemmere, hvis der står en anden maskine klar, og man bare lige går hen og tænder for den.
    Jeg troede også at det var en god idé at spare pladsen, men jeg bruger nu kun overlock-delen og lægger så op på alm symaskine med tvillingnål - det ligner da coversømmen lidt, og er meget hurtigere at gøre klar.
    Bernina er også et godt mærke. Hellere en brugt, men god maskine, end en billig efterligning. En symaskine skal være godt lavet for at klare opgaverne uden fejlsting og kludder.
    Du kan besøge en forhandler og prøve maskinen - prøv selv at skifte mellem sømmene, så du ved, hvad du går ind til !
    Hvis du ikke kan komme til at prøve, må jeg anbefale at finde en anden forhandler - det er vigtigt med god service til symaskiner.
    Hvis du bestemmer dig til en kombi, kan du forresten finde min på GulogGratis.dk :-)

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    26 Aug 2011
    Geografisk sted
    Østjylland
    Indlæg
    6
    Hmm, jeg bliver mere og mere forvirret.

    Det kan være jeg i stedet skal stille spørgsmålet: Hvad skal jeg bruge?

    Den symaskine jeg har, kan jeg f.eks. ikke sømme kanter på strækstof med. Hverken et eller flere lag. Og jeg har også svært ved at lave lige sømme, da stoffet bliver strukket. (Den kan heller ikke sy med dobbelt nål)
    Jeg kan så forstå på andre jeg har talt med, at det kan man med en overlocker, fordi den fører stoffet fra begge sider.

    Hvis jeg f.eks. skal sy en t-shirt i jersey, ville jeg jo gerne kunne lave dobbeltsømmen nemt, pænt og snorlige, og undgå at stoffet bliver strukket. Men hvad skal jeg så bruge til det?

    Skulle jeg hellere anskaffe mig en ny og bedre symaskine? Jeg har i eftermiddag hørt at disse også kan fås med overtransportør, så de ikke strækker f.eks. jersey. Min symaskinemand siger dog at har man en ordentlig overlocker, bruger man stort set kun symaskinen til lige sømme og knaphuller. Han siger også at jeg bør have både en over- og en coverlock, da omstillingen er besværlig, og mange "ødelægger" maskinen ved at gøre det forkert.

    Det er ikke kun de bløde stoffer jeg skal sy i, også faste. Jeg og min mand har ikke stangtøjsfacon, og vi har lige fået en lille datter, derfor vil jeg gerne begynde at lave en hel del af vores tøj selv, i stedet for at rette købetøj lidt til, så det nogenlunde passer.

    Hvad bruger I af grej, og til hvilke opgaver?

    Og til jer der har en ny symaskine med pyntesømme: Bruger I det? Dur det? Det kunne jo også være fedt at kunne, når man laver tøj til en lille pige. ;-)

    Skal man have 3 maskiner for at kunne lave sit eget tøj, med gode sømme der holder, og ser pæne ud?

    Med venlig hilsen
    Hyttemeier

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    05 Oct 2012
    Geografisk sted
    i
    Indlæg
    158
    Af symaskine har jeg har en gammel Pfaff 1209, der kan sy med tvillingenål, og lave et par forskellige stræksømme. Den har overtransportør, der forhindrer at stoffet bliver strukket.

    Min overlocker er som skrevet ovenfor en Bernina 700D, der er god til at lave nogle pæne afslutninger på klipkanterne.

    Min anbefaling ville være noget i samme stil, da jeg synes de opfylder mine behov godt. Jeg syr primært i faste stoffer, og bruger derfor mest min symaskine. Overlockeren kommer kun frem når jeg skal overlocke de rå kanter inden jeg syer stoffet sammen. Jeg har aldrig brugt overlockeren til at lave oplægninger eller andet på, da jeg enten laver dem på min symaskine eller i hånden.

    Jeg vil klart anbefale dig at anskaffe dig en god symaskine, da du sikkert kommer til at bruge den mest. De fleste Pfaff har overtransportør, og det ville jeg vælge hvis jeg var dig. Du kan sagtens købe den brugt. Min er købt brugt og fra 1978, den har aldrig været på værksted i de 15 år jeg har haft den. Overlockeren er mere en luksus ting i min optik og kan sagtens undværes hvis man har en god symaskine.

    Vil lige nævne at jeg er uddannet strædder og har syet meget på min symaskine, så den har ikke holdt så længe, bare fordi den har stået i skabet og samlet støv.

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    26 Aug 2011
    Geografisk sted
    Østjylland
    Indlæg
    6
    @ M Andersen

    Tak fordi du vil hjælpe mig med at forstå forskellene på maskinerne.

    Så du bruger overlockeren til at sømme de rå kanter med. Hvorfor er den bedre til det end en symaskine med overlocksøm/zigzag? Her ser jeg lige bort fra det med strækstof der strækker, da det jo formodentligt løses med overtransportøren.

    Er det korrekt at man i industrien syr delene sammen, sømmer den rå kant, og skærer overskydende sømrum af, i en og samme arbejdsgang? Og at det er det en overlocker kan, som en symaskine ikke kan?

    :-) Hyttemeier

  7. #7
    Inger1 Gæst
    Citat Oprindeligt indsendt af Hyttemeier Se meddelelser
    @ M Andersen

    Tak fordi du vil hjælpe mig med at forstå forskellene på maskinerne.

    Så du bruger overlockeren til at sømme de rå kanter med. Hvorfor er den bedre til det end en symaskine med overlocksøm/zigzag? Her ser jeg lige bort fra det med strækstof der strækker, da det jo formodentligt løses med overtransportøren.

    Er det korrekt at man i industrien syr delene sammen, sømmer den rå kant, og skærer overskydende sømrum af, i en og samme arbejdsgang? Og at det er det en overlocker kan, som en symaskine ikke kan?

    :-) Hyttemeier
    Ja det er rigtigt og i almindelig stof synes jeg kanten er 100% pænere end zik-zak

  8. #8
    Tilmeldingsdato
    05 Oct 2012
    Geografisk sted
    i
    Indlæg
    158
    Citat Oprindeligt indsendt af Hyttemeier Se meddelelser
    @ M Andersen

    Svar skrevet med rødt

    Tak fordi du vil hjælpe mig med at forstå forskellene på maskinerne.

    Så du bruger overlockeren til at sømme de rå kanter med. Hvorfor er den bedre til det end en symaskine med overlocksøm/zigzag? Her ser jeg lige bort fra det med strækstof der strækker, da det jo formodentligt løses med overtransportøren.
    Fordi det giver et pænere resultat, og overlock sømmen lukker trevlekanten bedre til end en zig-zag gør.

    Er det korrekt at man i industrien syr delene sammen, sømmer den rå kant, og skærer overskydende sømrum af, i en og samme arbejdsgang? Og at det er det en overlocker kan, som en symaskine ikke kan?
    Ja, lige præsis. Sidesømmene i en t-shirt er ofte lavet på denne måde. Den er rigtig god til strækstoffer, men hvis du syr i faste stoffer vil jeg anbefale at du overlocker de to stykker stof hver for sig, og syr dem sammen bagefter, det giver et pænere resultat

    :-) Hyttemeier

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    24 Jan 2011
    Geografisk sted
    ribe
    Indlæg
    423
    En almindelig symaskine med overtransportør løser ikke problemet med strækstoffer, der vil strække sig under syning helt. Det kan hjælpe, hvis trykfods-trykket kan reduceres.
    Overlockeren kan sy sammen, klippe rent og lukke kanterne i én arbejdsgang, og det går hurtigt. Overlockeren har dobbelt transportør og de to dele kan indstilles hver for sig, så alle stoffer kan transporteres korrekt. Der er simpelthen en knap, der stilles efter om det skal strækkes eller samles, når man syr en lille test.

  10. #10
    Tilmeldingsdato
    03 Feb 2007
    Geografisk sted
    7100 Vejle
    Indlæg
    436
    Skal du sy. Strikstof ,( tshirt mv. ) skal du bruge en overlocker til sidesømme. Og jo du skal købe 2 maskiner, ( prisen er næsten ens om du køber 2 eller en der kan begge dele. ) og grunden til du skal det , er at du skifter mellen de 2 sømme.
    Gå ind på berninas hjemmeside, der kan du se hvad de forskellige maskiner kan. Jeg har valgt en 1150 og covermaskinen. Men maskinen 800 er også et godt bud.

    http://www.bernina.dk/news-n237-sDK.html her har bernina lavet en video om overlockeren. Du kan også finde videoer på youtube. Der ligger 3 gode om brug af overlockeren
    Hilsen Knhobby - Kirsten

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •