Fra http://go.tv2.dk/articledag/id-60329...e-uld-på.html

Uld er kun til vinterbrug, det kradser, og så er det besværligt at vaske. Sådan tænker de fleste småbørnsforældre. Men er det egentlig sådan, det er?


Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen fortæller dig her, hvad der er sandt og falsk om uld - læs med her og bliv meget klogere.

Myte 1: Det er alt for varmt med uld
Fakta: Uld hjælper med at regulere barnets temperatur. Uldens lange snoede fibre skaber millioner af luftlommer, som hjælper barnet til at regulere temperaturen, så barnet hverken får det for varmt eller for koldt. Uld kan absorbere op til 40% af sin egen vægt og holder derfor barnet tørt.

Myte 2: Uld skal kun bruges, når det er rigtig koldt!
Fakta: Uld anbefales i måneder der ender på "r", men kan bruges hele året. Med det skiftende vejr og de skiftende temperaturer, vi har i Danmark, er ulden god at bruge, og det kan være en god idé at se på vejret, mere end at se på måneden vi er i.

baby i uld

© Colourbox.dk


Myte 3: Uld er besværligt og skal håndvaskes!
Fakta: Mange ulddragter er i dag lavet, så de både kan vaskes i maskinen og også tåler tørretumbler. Det anbefales at bruge et uldvaskemiddel, som skåner ulden og forlænger uldens holdbarhed. Der findes uldvaskemidler beregnet til vaskemaskine.

Myte 4: Uld kradser!
Fakta: Man kan godt få uld, der ikke kradser, og man skal være opmærksom på, at ulden føles anderledes i hænderne, end når man har den på. Det kan være en rigtig god idé, at forældre selv køber en uldundertrøje og fornemmer, hvordan det er - uld er anderledes i dag, end da vi var børn i 70Žerne og 80Žerne. Man kan også købe uld, der er blandet med f.eks. bomuld.

Myte 5: Har man en gang brugt uld, skal man altid bruge uld!
Fakta: Man kan sagtens skifte mellem uld og bomuld! Ulden hjæper barnet med at regulere temperaturen men påvirker ikke barnets temperaturreguleringscenter. Små børn mærker ikke, når de fryser og vågner f.eks. ikke op i barnevognen og græder, hvis de har det koldt. Derfor er det godt at bruge uld. Men at man bruger uld om vinteren betyder ikke, at man ikke sagtens kan bruge bomuld om sommeren, ligesom man også kan bruge en blanding af uld og bomuld.