På en skovtur med hundene har jeg fundet en busk, med nogle underlige stjerneformede bær. Jeg har holdt øje med den nu i nogle måneder, da jeg tænkte at de i foråret grønne og bløde bær/frugter måske var blomster der ville springe ud i løbet af sommeren.
Nu er de så begyndt at blive rødlige (især dem der står så de får sol) og hårde.
Inden i er der fire bløde gule/orange kerner eller hvad man skal kalde dem og inden i dem er der igen to hvide kerner.
Nogen der ved hvad det kan være?
På billede er det kun den der er skåret over der har den rødlige farve, det er derfor lidt svær at se...
At Benved har fået sit navn efter den hårde, hvide ved. Udbredelse
Benved er udbredt i det meste af Europa, fra Nordspanien og Sicilien i syd til det sydlige Skandinavien, fra Irland i vest til Litauen og Kaukasus i øst. I Danmark er arten almindeligst i den sydlige og østlige del af landet. I Danmark findes bestande op til Mariager fjord og over til Daugbjerg og ude på Djurslands østkyst. Udbredelsen i Danmark synes at være betinget af jordbundsforholdene (kalk). Udseende
Benved gror oftest som en mindre busk på 3-6 m, men kan undertiden vokse til et mindre træ på op til 10 m. Grenene er modsatte og vækstformen er åben. Unge grene er firkantede med lys bark. Knopperne er modsatte, smalle og grønlige. Blad Bladene er 3-8 cm lange, elliptiske med fint savtakket rand. Blomst Blomsterne er små, grønlige og uanseelige. Blomstringen er i forsommeren maj-juni. Frugt Frugterne er kødede orange kapsler med hængende frø. Frøene er omgivet af en orange, kødet aril. Frøene modnes i oktober-november. http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdon...omstogblad.jpgVoksested
Benved vokser naturligt spredt i skovbryn og hegn og i lysåbne skove af eg og ask. Den vokser på god næringsrig jord, og er speciel hyppig på kalkrig moræneler og kridt. Der er pletvise registreringer i Vendsyssel og vest for israndslinien, hvor den vokser ved kridtgrave, mergelgrave og enkelte skove med god muldbund. Den tåler lidt fugt og tåler vind. Anvendelse
Benved spredes let af fugle og forekommer som pioner-busk i det meste af landet. Benved tåler stærk beskæring, og kan formentlig for meres ved stiklinger. Benved er en populær prydbusk både p.g.a. de farvestrålende frugter og de smukke høstfarver. Busken tiltrækker bærædende fugle, f.eks. solsort og sjagger. De nye skud er eftertragtede af hjortevildt. Benveds træ er meget hårdt og blev tidligere brugt til dreje- og husflidsarbejde. Bærrene (frø) og de andre plantedele er meget giftige og bør undgås, hvor børn færdes almindeligt, f.eks. i parker. Selvom benved forekommer almindeligt i den danske natur, har dens anvendelse givet anledning til diskussioner. Foruden dens giftighed, så værtskifter benved med bedebladlus (Apis fabae), og derfor har den tidligere været frarådet i læhegn. Dette anses dog ikke længere for at være noget problem.
Det er benved.
Jeg har arbejdet som forsker i 9 år indenfor planteskoleplanter og har været med til selektion af forskellige benved sorter... så er ikke i tvivl .
Skøn busk/træ, som er rigtig flot om efteråret, dog meget giftige bær. Og nogle år er der nogle larver der er helt vilde med dem og æder alt så busken kun er et stort spindelvæv.
Der findes også sorter som får rigtige flotte høstfarver, rød-orange.
Og sorter med forskellige farver bær; orange, pink, røde, hvide.
Ret spændende verden