Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 2 af 3 FørsteFørste 123 SidsteSidste
Viser resultater 11 til 20 af 24

Emner: Hjælp til at komme i gang igen..

  1. #11
    TulleMomsemor Gæst
    Hej Hyldevej

    Tak for dit svar :)
    Jeg bruger meget tid på at læse diverse kreative blogs som jeg er tilmeldt. Hele denne verden af garn og stof er et vidunderland for mig og det er at være en del af det, jeg savner.

    Jeg har købt bøgerne "Hæklede dyr" og "Flere hæklede dyr". Det er små, sjove projekter og de 3 dyr, jeg er blevet færdig med har vagt stor glæde. Nu ligger "Karen ko" og venter på blot 3 ben - det er jo til at overskue, men jeg kan simpelhen ikke tage fat i det.

    Jeg ved godt at det nok skal komme tilbage, jeg er blot utålmodig ;)

    Citat Oprindeligt indsendt af hyldevej Se meddelelser
    Hej

    Ved ikke om det er nogen hjælp og måske du allerede har prøvet? Når jeg selv har en "død" periode, hvad angår kreativitet, synes jeg det hjælper, at kigge på diverse kreative hjemmesider/blogge, at låne en stak kreativ bøger/blade på biblioteket og måske se andre lave noget kreativt. Nogle gange er det måske også et forsøg værd at starte på noget helt nyt, et lille projekt i en helt ny "genre". Jeg tyer ofte til småting i papir, når jeg ikke kan komme i gang med andet.

  2. #12
    TulleMomsemor Gæst
    Hej Enya

    Tak for de søde ord, jeg har skam savnet at deltage lidt igen, men har fulgt med på sidelinjen :)

    Jeg er bare SÅ stolt over at have kvittet smøgerne og det er ALT værd, også denne depression - det lysner jo på et eller andet tidspunkt.

    Du har ret, det skal nok komme og det ved jeg, jeg er utålmodig for jeg savner glæden ved at skabe :)

    Citat Oprindeligt indsendt af Enya Se meddelelser
    Du har også været savnet, Tullemomsemor.! Jeg tænkte "bare", at du nok havde travlt med at være mormor.
    Flot gået med rygestoppet - men noget skidt med den depression... :(
    Måske skal du bare tillade dig selv ikke at "skulle" lave noget kreativt - og så først gå i gang, når du simpelthen ikke kan lade være.
    Det var ikke meget hjælp, jeg kunne give, men jeg er sikker på, at lysten nok skal komme tilbage.

  3. #13
    TulleMomsemor Gæst
    Hej MHJ

    Det er faktisk en rigtig god ide. En af de ting jeg kræver af mig selv hver dag, er at "komme i gang". Jeg skal op fra sofaen ellers går jeg i frø og selvom det er hårdt, er det faktisk lykkes mig at overholde de fleste aftaler som jeg har lavet.

    Ang. Rose så tænker jeg tit "det kunne jeg da lave bedre".. haha, så det er også en god ide. Lige nu har hun mistet den sidste suttesnor jeg lavede til hende og jeg har en, der næsten er færdig. Jeg har lovet mig selv at hun skal have den på søndag, så det løfte vil jeg holde.

    Er der links herinde til steder man kan komme?

    Citat Oprindeligt indsendt af MHJ Se meddelelser
    Hvis et af de områder du fungerer ok i, er samvær med andre, ville en strikkecafé eller lignende så være noget for dig?

    Ved at depressionen kan gøre det svært bare at komme ud af døren. Og hvis man så oven i købet også skal tage stilling til hvad man overhovedet har lyst til at strikke/hækle oveni?! En strikkecafé kunne måske give lidt fornyet inspiration og hyggeforum.

    Hvad med om Roses mor/far gav ønsker/"ordrer" mht hvad de kunne tænke sig til prinsessen? Evt også købte garnet? På den må skal du ikke forholde dig hvad du skal strikke eller hvilken farve, men bruge energien på at selve håndarbejdet og tanken om at Rose får endnu en lækker gave fra momsemor

  4. #14
    TulleMomsemor Gæst
    Hej Marion

    Tak for dit svar.

    Det er faktisk også en god ide, at sætte tid af og så sige at det er det eneste jeg må lave i den time. Den tager jeg til mig :)

    Tak for de varme tanker, I gør alle en forskel

    Citat Oprindeligt indsendt af marion Se meddelelser
    Ja det er jo desværre en af bivirkningerne ved de rygestop piller, men sejt at du er holdt op med at ryge...

    har selv været møllen igennem med en depression og der er ikke andet at gøre end at give det noget tid.
    mht. det kreative ja så kommer de andre med nogle rigtig gode forslag...
    Når jeg sådanne går lidt død i det hele, så laver jeg en plan for at imorgen mellem kl 10-11 bare et eksempel, der skal jeg strikke det og det, og ligesom tvinger mig selv igang. start evt. med et lille projekt, som er rimeligt overskueligt, som ikke tager for lang tid og som er alt for besværligt, og måske når du så har tvunget dig selv igang, kan det jo være, at lysten overskuddet kommer til dig igen.....

    men det er svært at hive sig selv igang ...

    sender mange varme tanker til dig...

  5. #15
    TulleMomsemor Gæst
    Hej Jettefb

    Tak for det :)

    Et rygestop betyder meget for os, nok mere end en ikke-ryger vil kunne forstå. Man har været slave af noget så dumt i så mange år :(

    Jeg kan godt forstå at du følte en stor lettelse da afgørelsen kom. Før det ved man ikke "hvor man hører til". Selvom det er en hård sygdom at leve med, så har du nu en afgørelse og, som du skriver, kan komme videre med dit liv.

    Jeg tror selv på at lysten nok skal komme tilbage. Det er bare slet ikke mig at sidde og stirre ud i luften eller bare "stene" foran dum TV. Livet er for kort og jeg har så meget jeg gerne vil fylde det med.

    Jeg er utålmodig :)

    Citat Oprindeligt indsendt af jettefb. Se meddelelser
    Dejligt at du er kommet tilbage
    For 11 år siden fik jeg førtidspension på grund af slidgigt. Jeg havde det bedste job i verden, var sygehjælper på et dejligt plejehjem i Bogense. Det var mit halve liv, vi var som en familie, mine kolegaer, beboer og jeg.
    Da jeg måtte erkende at jeg ikke kunne arbejde mere gik jeg helt ned, havde ikke lyst til noget håndarbejde eller noget som helst.
    Der gik et halvt år fra jeg blev sygemeldt til jeg fik tilkendt førtidspension. I det halve år lavede jeg "ingenting" Men den dag jeg fik at vide at jeg havde fået førtidspension, tænkte jeg at NU skulle jeg videre. Jeg gik ind på det værelse hvor jeg har mit garn, opskrifter og mange andre hobbyting og ville rydde op, kiggede lidt i opskrifter, fandt nogle "ufoer" og så fik jeg lysten tilbage.
    Håber du også får lysten tilbage.
    Jeg stoppede med at ryge for 3½ år siden. Fik lige en bay-pass operation og stoppede der.
    Håber det bedste for dig

  6. #16
    TulleMomsemor Gæst
    Hej Nette Strik

    Tak skal du have og ja, dem er jeg stoppet med. Jeg trappede ud 3 uger før tiden da jeg var træt af at være så "tom". Det hang dog ved og har vist sig at være en depression - øv!

    Sejt at du også er stoppet - det er det hele værd, syntes du ikke?

    Sikke en masse gode ideer, helt sikkert noget jeg vil kaste mig over - faktisk tror jeg at det med at bage en kage vil blive gennemført i dag. Så kan familiens fredags-kage for en gangs skyld være hjemmelavet :)

    Ja, depression er vist en folkesygdom. Det, der trøster mig mest er at vide at det "blot" er en sygdom som man bliver rask fra..

    Tak for dit svar :)

    Citat Oprindeligt indsendt af nette strik Se meddelelser
    Først tillykke med ryge stoppet, håber også du er stoppet med pillerne, er selv stoppet med at ryge efter 35 år. så ved godt hvor svært det er.
    Vejen frem er, der er jo ingen der siger du SKAL sy strikke hele tiden, lad for guds skyld værd med at have dårlig samvittighed over at der ligger noget og venter, lav det du har LYST til lige nu, bag en skøn krydderkage der dufter over hele husset, gå eller cykel en lang tur i guds fri natur, få noget luft og ikke mindt lys, tag en dovne dag, med et karbad eller noget helt andet, blot det er noget du nyder lige nu, her hvor du er i livet nu, glæd dig over dagen idag, fortæl dig selv hvor dejlig du er, skriv 10 positive ting ned, eller noget . .... andet godt

    Ja, vi er mange der har prøvet det.

  7. #17
    TulleMomsemor Gæst
    Hej Bedstemor

    Tak for det - her er altid dejligt at være :)

    Ja, det er super dejligt at være fri og det bliver lettere for hver dag der går. Det er sjovt når jeg engang imellem får tanken at jeg lige skal ud og ryge og så et roligt "nå, nej" - DET er skønt. Brugte du noget til dit rygestop?

    Der er ingen sorg større end at miste et barn. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor stor en kamp det må have været at holde fast i livet bagefter

    Jeg har svært ved at give mig selv lov til at være syg, jeg har altid haft den ide at det er mig, der har ansvaret for alt i min og min families liv og hvis jeg "giver slip" går det hele i stykker..

    Det blev dog gjort til skamme da vi holdt barnedåb for mit barnebarn i søndags. Alt gik som det skulle og det var en dejlig dag, til tros for at jeg ikke havde kunnet deltage så meget i forberedelserne ;)

    Jeg tager små skridt og jeg ved også at det nok skal komme, tålmodighed er min svage side :)

    Tak for dit svar - I betyder faktisk en del for min dag, også selv om jeg er lidt usynlig

    Citat Oprindeligt indsendt af Bedstemor Se meddelelser
    Dejligt at "se" dig igen.


    Tillykke med rygestoppet - jeg fik for flere år siden stoppet efter 40 år med smøger - de sidste åre ca. 40 pr. døgn. Jeg ved hvor drøjt det var at blive fri.

    Jeg håber det hele snart må lysne for dig.

    Giv dig selv lov til at ha' det lige så dårligt som du har det, og derefter er det tid til at finde små ting du kan glædes ved. Fremtving ikke de store aktiviteter - kravl langsom opad - du kan godt.


    Har ikke selv haft en dep. men været på vej ind i mørket da min søn døde,
    men ved hvor smertefuldt det er/kan være, har i 25 år haft det tæt på i nærmeste familie.

  8. #18
    TulleMomsemor Gæst
    Hej Bernina

    Tak for krammet - det varmer så dejligt :)

    Citat Oprindeligt indsendt af Bernina <3 Se meddelelser
    godt at du har "smidt" smøgerne ... Kan ikke komme med det forløsende råd, men du får lige et ... Og jeg er sikker på, at lysten kommer retur lige pludselig ...

  9. #19
    TulleMomsemor Gæst
    Hej Dansbo

    Tak for det, jeg er også stolt :)
    Ja, Champix er giftigt og bør slet ikke gives hvis man døjer med depressioner - er dit rygestop lykkes dig?

    Tak for gode råd, jeg tror at både suttesnor og "Karen ko" er fare for at blive færdige i weekenden :)

    Hav en dejlig weekend!

    Citat Oprindeligt indsendt af dansbo Se meddelelser
    Tllykke med rygestoppet, det er rigtig godt gået! Jeg forsøgte mig også med champix på et tidspunkt men gik i depression ret hurtigt (døjer med depressioner generelt).

    Når jeg er "nede" har jeg heller ikke så meget overskud til det kreative, men jeg vil klart anbefale at du vælger et lillebitte projekt at lægge ud med, for ellers kan være alt for uoverskueligt at se sig ud af at blive færdig. Måske en hagesmæk, en hue eller sådan noget?
    Men det kommer sikkert snigende af sig selv, at du får lyst igen. Og de projekter du har liggende, ja de løber jo ingen steder, så bare glem dem hvis de virker alt for uoverskuelige at gå igang med, og vent med at tage dem frem til du kan mærke du har lyst og overskud til dem.

    God bedring og god håndarbejdslyst

  10. #20
    lis ai Gæst
    Strukturer din dag som skulle du på arbejde/skole:

    Morgenmad, frokost,aftensmad og mellemmåltider.
    Bad,indkøb, motion og kreativitet.

    Motion i frisk luft er sikkert en af de vigtigste ting ved depression.
    Husk at spise og holde hvilepauser.
    Sæt noget musik du holder af på anlægget.
    Har du nogen gode veninder du kan gå lange ture med eller
    være kreativ med ville det jo være super, så du er nødt til at komme afsted.

    Hvis du har råd kan du evt gå til noget ansigtsbehansling eller massage,
    zoneterapi, der kan løsne spændinger.

    Med ønske om du snart må være på vej op igen.

Side 2 af 3 FørsteFørste 123 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •