Hundeuld :Jeg må vedgå jeg er en samler H)
Jeg samler på spoler til rokke, ja, alt gammelt vedr. rokke.
Mange af de spoler der blev lavet til rokkene i gamle dage, blev håndlavet, små kunstværk, de skal jo kunne "ligge" lige med snoren, så det er ikke bare sådan ud fra luderkig man lavede dem, nej, de skulle passe nøjagtig, her er nogle fra min lille samling
1. de mørke på spole træet er de ældste, ca sidst i 1800 tallet
Jeg kan jo ikke lade være Når jeg ser rokke og redskaber, så flyver pengene ud af min pung Men her er den sidste rok som jeg dog har byttet mig til for garn.
Om jeg nogen sinde får den i gang, det er så en anden sag, for den står hvor den står, og er djævels tung, men prøves skal den .
Det ser ud til der er nogle ting fra en rok, som så er blevet supleret med andre ting.
Jeg vil prøve at få historien omkring den, , får jeg den, så får i den også ..
Jeg er ny i dette forum, men håber alligevel på lidt hjælp. Bor i Spanien og har fundet denne dejlige gamle rok ude i Extremadura provinsen, det er ikke en dyr fin rok, men en gammel rok brugt til meget arbejde ( 170€ har den kostet ).
Den kan ikke bruges til at spinde på, hjulet er skævt og snoren lægger sig i den ene side, men jeg vil gerne gøre den ren uden at ødelæggge den. Hvordan kan jeg bedst gøre det? Den fungere som en gammel dansk opstanderrok, man strammer spole/vingetrissen ved at dreje på et håndtag ( se billede ) som desværre sidder så fast at jeg ikke kan dreje på det. Er der nogen mulighed for at få det fri?
Tak. Marianne
Det er svært at guide dig, når jeg ikke kender overfladebehandlingen af træet - eller træarten, eller hvordan du vil have at den skal se ud bagefter, Men her er et par grove linier.
PS. LAV ALTID EN PRØVE PÅ ET USYNLIGT STED.
Den hurtige:
Jeg ville tage sæbespåner og piske det i vand og "vaske" rokken i skummet. - Det er vigtigt at det kun er skummet, ellers kan træet slå sig meget, ved tilførslen af den meget fugtughed.
sæbespånerne er nok blevet lidt nussede af vasken, så lav en ny gang meget tykkere, hvor sæben er for kraftig til at skumme ordentligt. Smør hele rokken ind i det og tør det af igen, så det kun har siddet ½-1 time.
Den grundige, som fjerner noget patina og charme, hvis du ikke passer på!
Brun sæbe opløst i vand. Vask rokken i det og brug gerne en skurebørste til at komme ned i porrene på træet. Læg træet til tørre og når det er knastørt pudser du forsigtigt på de steder hvor træet har rejst sig med max korn 150 - 180 (jo lavere tal jo grovere) sandpapir.
Derefter giver du rokken en overfladebehandling med enten sæbespåner, eller med blød vox eller olie.
Du kan hoppe over i denne tråd og se hvad en grundig behandling med afsluttende vox, gjorde for min garnvinde.
Ærlig talt, du skal ikke bruge den til at spinde på, nøjes da med at bruge en støvsuger, til at tage det løse snavs, og lad så mange mange års brug sidde i rokken, den har jo en ånd den rok, og lad være med at vaske den væk..
Men jeg bruge sæbespåner til mine rokke, men de er jo også kun bare nye
Og så Velkommen hertil, kom indenfor og vær med
Rigtig mange tak, imponerende så mange svar på så lidt tid. Jeg spinder på min nye rok, så I har måske ret, det er bedre at lade denne være som den er.
Den står jo dér og fortæller om sit arbejdsomme liv - Det er så smukt med gamle redskaber - de taler til én.
Lidt nænsom puslen er OK.
Ganske som en kær, sød, gammel og multirynket tiptiptipoldemor,
Tænk hvis hun fik pollifylla i alle rynkekrogene og fik spartlet de værste grater væk - og derefter fik lagt en makup som til en 25-årig.
Nej vel.
Jeg er faktisk drøn misundelig på ejerne af disse rigtig gamle håndarbejdsredskaber.
Og et tror jeg ikke, jeg er ene om - slet ikke herinde - så nyd du bare, at du har noget, vi andre vildt gerne vil ha´ fingrene i.
Og TIL LYKKE med det smukke klenodie.