Så kom dagen, hvor jeg skulle på kursus, så jeg kunne komme til at bruge den gamle strikkemaskine.
Det var en fantastisk god lærer, så det var nemt at "fange"hvad hun mente, når hun forklarede noget.
Pludselig siger en af de andre kursister, at hun da har en ekstra maskine som er lidt nyere end den jeg står med, og den må jeg da godt få
Senere, da vi snakker om at vi næste gang skal lære at bruge ribapparat, spørger jeg hende, om hun ved, om man kan få fat i et apparat til den maskine, hun vil forære mig,,,,,,,, så sir hendes veninde: Det blir nok svært, men jeg har en med ribapparat og bord, så den får du da bare i stedet for.
Jeg tabte både næse og mund, for selvfølgelig spurgte jeg begge gange, hvad de ville have for maskinerne, men begge gange fik jeg at vide at det var en foræring, og de vil endda komme og aflevere den, så de kan sætte mig lidt ind i brugen af den.
Jeg synes, det er fantastisk, at møde så venlige og rare mennesker, og jeg glæder mig til vi skal på kursus igen