Så blev jeg endelig færdig med en eventyrkjole til min niece i fødselsdagsgave.
Jeg skulle egentlig bare sy nogle nye bluser til den store af mine drenge, men så faldt jeg over noget pink jersey med drager. Og det sparkede i den grad til fantasien, for til sådan en bluse er man da nødt til at have en kjole med slot, prinsesse, ridder og hele molevitten, ikke? Så er det godt, man har en niece på snart 4 - og er på barsel, så man har tid til den slags.
Her er så det færdige resultat - en eventyrkjole:
Det ene tårn er en lomme, hvor prinsessen bor. Hun kan tages ud og krammes.
Jeg fik også forsøgt mig med selv at lave knapper - naturligvis med navn og krone ;)
Og endelig fik jeg da også syet lidt nye bluser til min egen 4-årige, når jeg trængte til en pause fra eventyrkjolen.
:-D Anna