Hermed min årstråd med nogle af mine færdige arbejder.
Efter at have syet et sæt sengetøj (junior), fik jeg af en stofrest lavet to hagesmækker/spisesmækker med vådliggerlagen på bagsiden.
Posebukserne er med fór, så barnet kan holde varmen. (Mønster: Minikrea 20300)
Elefanthuen et et hit i barnevognen. (Mønster: Onion 40001 D)
Dåbskjolen og -kysen er fra DROPS Design, og opskriften findes i BabyDrops nr. 13. Egentlig hører der også bukser med overdel og ærmer til, men da dåbskjolen er strikket i merinould, tænkte jeg, at det blev rigeligt varmt med kun selve kjolen (nederdelen og bærestykket med stropper). Til dåben blev derfor brugt en bomuldsbodystocking i råhvid, så den matchede garnet. Min søn, der blev døbt i kjolen, havde så kun bodystocking, buksestrømper og sokker på under kjolen, og han havde det dejligt og var hverken for varm eller for kold i kirken. Det har været en rigtig dejlig opgave at strikke dåbskjolen, og opskriften er nem at forstå og kan varmt anbefales.