Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 1 af 7 12345 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 63

Emner: Et strikke-eventyr (THE END)

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    23 Apr 2010
    Geografisk sted
    Gladsaxe
    Indlæg
    2.321

    Et strikke-eventyr (THE END)

    Og så sidder jeg her og skal igang med mit første "rigtige" strikkeprojekt (udover halstørklæder)

    Har fundet en nem opskrift, som jeg kan forstå, købt en spritny rundpind i Kigkassen, fundet noget lækkert garn...TADAAA..jeg er bare SÅ klar!!

    Så skal jeg slå masker op! Argh møg-rundpind, der bare ruller, så det er ski.. besværligt at slå maskerne op.
    Nåmen, jeg klør på med krum hals, og får slået de 77 masker op, som der står i opskriften (mens jeg tænker: "Arh, det er nu alligevel nemmere når man skal hækle)..nej nej, nu ikke så "strikke-negativ"

    SÅ SKAL DER STRIKKES!! Arghh...rundpinden driller stadigvæk, den ruller og ruller, og man skal hive i hver maske, for at få den stikket. MEN MEN MEN..."nu ikke så negativ overfor strik, der er jo mange der er glade for det, og det skal da lige have en chance", prøver jeg at overbevise mig selv om.

    Får med møje og besvær strikket pinden rundt...JUHUUUUU...fra nu af kan det da kun blive lettere

    "Strik 5 omgange ret" - YES, det gør jeg da bare. Pinden ruller stadig rundt som en gal...."nåmen, det bliver nok lidt bedre når jeg får strikket lidt flere omgange" (det bliver efterhånden et lille mantra jeg siger for at opmuntre mig selv - HEP HEP HEP)

    "Vend og strik 5 omgange ret"...hmmm...mener de virkelig det?? Jamen, så gør jeg da det.
    Strikke, strikke, strikke, tælle, tælle, tælle - JUHUUUU alle maskerne er der stadigvæk....men mon ikke snart den pind holder op med at rulle?!?

    "Vend og strik 5 omgange ret igen"...YES hvor det bare kører , nu kan jeg se, at idéen bag huen begynder at tage form. Kæft hvor jeg bare styrer det her strikkeri (men det er nu altså lettere og sjovere at hækle) nej nej nej...nu ikke så strikkefjendsk, det skal jo nok blive godt det her. ISÆR når pinden holder op med at rulle!!!

    Nå, nu har pindene da fået lidt garn og fylde, så behøver de da ikke rulle SÅ meget mere!! Jeg tager da lige og retter strikketøjet ud.

    Men HOV hvad dælan sker der lige her??

    HELE STRIKKETØJET VAR SNOET!!! *?()!"#¤%&/(=)(/&// Hrmpf!!!

    Så nu er rundpinden smidt hen i hjørnet, hvor den kan ligge og skamme sig, mens den kan få lov at tænke over tingene! Og imens har jeg pillet hele strikketøjet op igen!! Alle mine fine 14 jomfruelige strikkede rækker!!

    ØV ØV ØV ØV og ATTER ØV!!
    - Nu med blog med oversatte hæklemønstre

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.842
    Øvelse gør mester, Bubbihund!

    Jeg kender det godt. Maskerne drejer også tit for mig. Men så drejer jeg dem den rigtige vej, så det ikke bliver snoet. Der er ikke andet at gøre end at strikke baglæns (pille op) og strikke rigtigt uden snoninger bagefter.
    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

  3. #3
    Jeanne Thøgersen Gæst
    Bubbi - alle der strikker har prøvet dette X antal gange og de der ikke har har enten aldrig strikket på rundpinde eller med strømpepinde [eller også er de fyldt med løgn - lider af glemsomhed kald det hvad du vil].
    Tror nu at du bliver rigtig god til at strikke og ellers så finder du da bare en der vil strikke til dig i stedet og så kan du jo hækle for dem :-)))))

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    07 Oct 2010
    Geografisk sted
    Trekantsområdet - Jylland
    Indlæg
    3.285
    Hvem andre kan skrive en så spændende historie...


    Øv ja hvor er det bare træls - jeg har også prøvet det op til flere gange...skulle ellers tro, man blev så klog af skade, at man fik set ordentligt efter.

    Og jo, det er hurtigere at hækle - men du går bare helt sikkert i gang igen med strikkepindende
    Hvis du ikke bestiger bjerget -
    får du ingen udsigt over dalen.

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    17 Mar 2007
    Geografisk sted
    8600 Silkeborg
    Indlæg
    425
    Flot men de positive tanker du prøver at have for strikning - på trods og ja det sker også for os som har strikket i mange år - her fåer strikketøjet også en flyvetur

  6. #6
    nette strik Gæst
    Eventyr...............Et mareridt ville jeg da kalde det.

    Men husk op på hesten igen.

    DEt kan ske for selv mest øvede strikker, er sikkert sket mere en 1 gang for os alle. Især hvis der er rigtig mange masker på rundpinden skal man være meget ops. at det ikke bliver snoet.

    Når jeg slår op på rundpind, lægger jeg en strømpe pind sammen med, så bliver det ikke så stramt, gerne et nr. mindre som den jeg skal strikke på.

    Du kan også gøre det at du strikke 3 rækker frem og tilbage inden du begynder på at strikke rundt. så er det nemmere at se og det snorer sig.

  7. #7
    Rysse Gæst
    Jeg plejer at slå op på en jumber pind. Og så først derefter strikke maskerne over på rundpinden.

    Et lille tip til din rundpind der ruller: Hæng den hen over en lun radiator eller dyb den i meget varmt vand. Så bliver wiren blød og kan rettes ud ved at hænge den op.På den måde bliver det meget nemmere at strikke.

  8. #8
    Tina Gæst
    Op på hesten igen og fat rundpinden - vi har vist alle prøvet at sno den 1. pind, så det bliver noget værre møg.

    Hvis din rundpind er af plastik og snor sig meget, kan du med lidt held dyppe den i varmt vand - så skulle den rette sig noget ud.

    Og i andre : Hvis dette er helt ud i skoven, så ret mig lige

    Glæder mig meget til at se dit 1. hueprojekt.

  9. #9
    Tina Gæst
    Ihhh... hvor var du hurtig Rysse

  10. #10
    nette strik Gæst
    Citat Oprindeligt indsendt af tina Se meddelelser
    op på hesten igen og fat rundpinden - vi har vist alle prøvet at sno den 1. Pind, så det bliver noget værre møg.

    Hvis din rundpind er af plastik og snor sig meget, kan du med lidt held dyppe den i varmt vand - så skulle den rette sig noget ud.

    Og i andre : Hvis dette er helt ud i skoven, så ret mig lige

    glæder mig meget til at se dit 1. Hueprojekt.
    ja hvis den er af plastik, jeg kommer den i elkedlen, den kan tåle meget varmt vand, holder den stram medens den afkøler,

    men husk kun plastikpinde.

Side 1 af 7 12345 ... SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •