Nis overnattede hos Rosalinde og Jenny den nat, men sov alene på et tykt tæppe på sofaens armlæn, mens Rosalinde sov trygt oppe ved siden af hendes elskede bøger.
Den næste morgen vågnede Nis først, så han tog en hurtig beslutning om at han ville overraske Rosalinde med morgenmad. Han skyndte sig og smutte ud i haven for at se om han kunne finde nogle bær, men Jenny havde altså ingen bær i sin have, hvilket Nis syntes var for ringe, for hvem kunne leve uden friske bær. Nu måtte han gå på opdagelse for at finde nogle, men det varede da heller ik' længe før at han fandt ud af at naboen havde noget af det rigtige, så han krøb under hækken, for at gå på rov hos naboen.
Da Rosalinde vågnede stod det fineste lille bord fyldt med friske bær og fyldte hele stuen med den skønneste duft. Hun skyndte sig at gnide det værste søvn ud af øjnene, og hoppede glad ned og tog et bær. Hun nåede faktisk at spise mange af bærrene, før Nis kom ind fra sin have vandring, men han nåede dog at få lidt morgenmad inden han måtte drage videre i sin søgen efter Elverfolkets dal.
Da han havde sagt farvel til Rosalinde begav han sig ned mod engen og Tokkerup å igen, på vejen passerede han en dejlig stor sten, som han klatrede op på for at få lidt solstråler på kroppen. Da han atter travede videre kom han efter et stykke tid til endnu en stor sten, denne var dog meget større end den forrige, og der stod noget med mennesketegn på den, som Nis godt kunne forstå - for han var jo ik' en nisse for ingenting. Nisser er utrolig dygtige til sprog http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/icon_razz.gif
Da han havde læst havde der stod dragede han atter videre.....
Gad vide hvor Nis er på vej hen nu ?? Bliver han på Sjælland eller rejser han over mod Fyn og Jylland ?? Det ska' blive meget spændende at se hvor han næste gang dukker op
Se nu her hvem der kommer machrende ind til os..
og hvem har han i hånden Roselinde.. jeg troede hun var blevet nede i Osted.. Mon Jenny ved hun er smuttet ud af huset.
Den 30 / 5 06 kom jeg til Vordingborg med postvognen til Hr og Fru Vordingborg .
jeg kom i en kasse jeg lige kunne være i , jeg blev lidt klemt , men overlevet .
Jeg blev budt velkommen af en stor mand ,han hed Steffen ,en herlig fyr
hans damemenneske var ikke hjemme og det led jeg under ,
Steffen havde meget travlt med at lave knapper, som han kaldte dem for .
Jeg fik lige lagt rygsækken og en tår at drikke , så gik det løs .
jeg blev sat til at skære klodser på en maskine som var en båndsav , jeg
vil bare sige , at Steffens maskiner er kæmpe store , de klodser jeg skar skulle blive til knapper .
Derefter skulle der bores hul i , 2 i hver , det er et meget hårdt arbejde, at
stå ved en søjleboremaskine .
Derefter skulle de pudses på en båndpudser , man skulle holde fast på klodserne ,
ellers blev de revet ud af hænderne på mig . men sikkerheden var i top , det sørgede Steffen for .
Så kom Steffens damemennesket hjen , mit held , hvor er hun sød , Winnie er hendes navn .
Winnie skændte på Steffen fordi han havde sat mig til at arbejde , men hvad , jeg syntes det var sjovt ,
Winnie fortalte , om vinteren ved juletid, boede der nisser på stedet , men de er rejst nu ,
så Winnie hentede deres indbo og dækkede op til mig
og fr. Vordingborg hr, Hordingborg var ikke hjemme lige nu, men konmmer senere . FORSÆTTES I NÆSTE INDLÆG
Efter den lange rejse og arbejde i Steffens værksted , tog så meget på mig, at jeg var nød til at tage et par dages hvil .
Lørdag efter frokost gik turen til Rosentfelt gods og skove for at finde elverfolkes dal .
Det er en lang vej at gå ,så det var godt at jeg havde min stav med .
Da vi kom frem til godset var jeg godt træt og måtte hvile lidt , det er stort og flot ,
det siges ar Dronning Margrete og prins Henrik har holdt feriedage her ,
ude i skoven er der en kilde, hvor den tidligere godsejerfrue sendte sin køkkenpige ud , i alt slags vejr ,
for at hente vand til hendes morgenthe, stakkels pige .
Vi gik ikke ind på godsets gårdsplads for der var gæster , men der var en masse dejlige bakker jeg kunne rende op og ned af ,
men auuuuu , der faldt jeg og min stav knækkede midt over , jeg slog mig ikke ret meget , men min stakkels stok.
Steffen den rare mand, har lovet at lave mig en ny vandrestav .
Billed 1:
Her er så den lange lange vej op til Rosentfelt gods , vejret var med os .
billed 2:
Så nåede jeg fren til godset , det er stort og flot , vik gik ikke ind på gårdspladsen , for der var bryllups selskab
Billed 3:
auuuu her faldt jeg , og min dejlige stav knækkede
Da jeg havde sundet mig lidt gik turen videre til Knudskov , et sted med mange gravhøje, jættestuer og en dejlig strand , der er ca 7 kilometer der til ,
ha ha ha , vi kørte i Winnies og Steffens bil derud .
Det er godt nok er rart sted for trolde og menneskebørn , masser af plads til at lege på , men jeg var ikke i vandet ,
der var en jættestue som jeg ville ind i , men nej der var meget mørkt og fugtigt, så jeg blev uden for .
Næste tur går til Vordingborg by .
Billed 1:
Jeg sidder lige og kikker over på den skov godsejerfruen fik sit vand til morgenteen
billed 2:
her står jeg foran indgangen til jættestuen .
Billed 3:
udenfor jættestuen står der et skilt hvor der stod lidt om den tid .
Da jeg kom til Vordingborg østlige ende stod der en byport som blev bevogtet af nogle underlige folk ,
de var helt stive og kunne ikke tale , jeg ville jo bare spørge om vej til elverfolkets dal , men fik ingen svar .
Så kom jeg til Vordingborg slot , der var kun tårnet tilbage og der sad en gås på taget , nej var det tårn stort , de kalder det for gåsetårnet ,
der ville jeg gerne op i , trappen derop til var i træ og der var langt mellem trinene , da jeg endelig nåede derop , var døren låst øvvv .
Billed 1:
Det er godt nok nogle tunge porte de der og nogle mærkelige mennesker der passer på dem .
Billed 2:
Hvor er det stort det tårn , de siger at kong Valdemar boede her for mange år siden .
Billed 3:
puuu det er svært at komme op af de trapper , og så var døren låst øv øv øv .
Og nu skal jeg ud og prøve min nye stav , jeg håber den er god og stærk , men først skulle vi køre en tur i Steffens bil , det var sjovt .
Winnie var ikke med på denne tur , for der må kun sidde personer 2 i bilen .
Da vi nåede ud til skoven standsede vi og parkerede bilen , for vi måtte ikke køre ind i skoven , for det vil skræmme de
dyr som bor der , vejret var dejligt , selvom der kom et par regnbyer ind imellem .
Vi hoppede ud på en stor græsplæne , jeg vil kalde det for en park , og der lå nogle gamle bygninger i nærheden ,
Steffen fortalte,at det er et psykiatisk hospital , et sygehus for mennesker, der har en sygdom i hovedet .
Vi gik ind i skoven og holdte os på stierne , for hvis vi gik ind imellem træerne ville dyerne blive bange ,
hvis man var heldig, kunne man få øje på de dådyr, der er i skoven , der er 7 stykker , men vi så ikke nogen ,
hvor de kommer fra, er der ingen der ved , vi gik ganske stille gennem skoven , vi skulle jo lede efter
elverfolkets dal , vi gik meget langt uden at finde noget , men lige med et dukkede der et lille hus op i en lysning ,
der var skodder for vinduerne ,så man ikke kunne se ind .
Steffen fortalte,at det er et gammelt thehus , et sted hvor de psykiske syge gik hen for at drikke og spise
medbragt the og brød , i gamle dage altså de patienter der måtte gå ud , men de havde ledsager med af
plejere og sygeplejrske , for de skulle jo passe på patienterne,
i dag bliver det kun brugt meget lidt .
Vi fortsatte hen af stierne og kon til et sted, hvor det gik stejlt ned til vandet , her ligger dalen ,
og jeg var på vej med af skråningen , men nej det måtte jeg ikke ,
for jeg kunne jo falde og slå mig meget slemt , jeg måtte heller ikke kravle i træerne .
Dem der kravler op i træerne, kommer ikke ned igen af sig selv, de skal skæres fri, for de sidder som reglen
fast i et reb, der er bundet fast i træet og Steffen vil helst ikke skære mig fri .
Når man går rundt i sådan en skov og leder efter noget,bliver man meget tørstig og træt ,
har du noget med at drikke Steffen ,nej nis ,men lidt længer henne af stien er der en kilde ,
der kan du få noget at drikke , jeg løb så hurtigt jeg kunne hen af stien og fandt kilden , men nej ,
der kom ikke noget vand ud af den , det rør som kom ud af jorden var ødelagt , sådan noget møj ,
Steffen, jeg er træt og vil hjem nu , og så gik vi tilbage til bilen igen .
Jeg skal lige huske at sige, at der hvor vi er , er på en halvø der hedder Oringe , der ligger et psykiatisk sygehus med samme navn .
Billed 1:
Jeg fik lov til at køre Steffens bil , det var sjovt .
Billed 2:
Vi gik ganske forsigtigt på stierne, for ikke at skræmme dyerne .
billed 3:
Det er thehuset som næsten ikke bliver brugt mere .
Jenny
