Det varede ik' længe før Nis travede forbi en kæmpe sten, som han klatrede op på for at få sig et lille hvil. Mens han sad på den lune sten spejdede han efter Rosalinde og Elverfolkets dal, men hverken hun eller dalen var at se nogen steder.
Han nød virk'lig solens stråler i fulde drag, men pludselig kom han i tanke om en gammel fortælling, som den vise ugle, Nordli, havde fortalt ham om Elverfolkets dal. Det blev sagt, at Elverfolkets dal opstod på ny hver aften, og hver aften et nyt sted i landet. De eneste spor som man havde fundet fra dalen for mange mange hundrede år siden, var fe-støv og nogle enkelte hår fra de meget sjældne sete dansealfer, siden havde ingen set dalen.
Nis sad et kort stykke tid og funderede over den fortælling, lidt som i en trance, men kom så til sig selv og klatrede ned fra den kæmpe sten......
Gad vide om Nis finder den dal, og i så fald hvor ?? han må ik' i hvert fald være sulten, for normalt ka' nisser ik' lide at blive set af mennesker, og derfor holder de sig langt fra byområder i dagtiderne
Jenny
