Nej vist er julen ikke en erindring endnu. Men det bliver den. Tro mig! Om ganske få uger, ser du tilbage og tænker, at nu er der igen et helt år til. Men hvornår begyndte den da og hvad er i grunden jul? Hvem tryller den frem? Det må vi have styr på, inden året er omme. Og jeg starter min beretning, mens der sker sære til på klippeøen...

Allerede i januar var Julemor i julehumør. Ingen tvivl derom. Nænsomt og systematisk blev pynten pakket i kasser. Sorteret forinden med det elektriske og andre ting, som naturligt skal hives frem først, når 1. søndag i Advent PLUDSELIG dukker op ud af det bare ingenting. Det er dog forunderligt, som denne vigtige dag kommer bag på en år efter år, uanset hvor mange gange, man har forvisset sig om datoen.

Dernæst blev en ordentlig kasse pakket med alskens pynt og pjank til at dekorere med. Ja i virkeligheden burde det jo være den kasse, der tages først frem, for der skal jo laves adventskrans FØR den 1. søndag i Advent. Ikke sandt?! Den blev godt og vel fyldt. Og faktisk dukkede der stadig ting op i foråret, som burde have været deri. Ja sågar i sensommeren... Men da var den så fyldt, at de måtte være andetsteds!

Men faktisk var det kassen med pynt til træet, der blev pakket allerførst. Oh jammer og klage, for Julemor tåler dårligt gran. Så træet måtte allerede inden nytår bæres ud, så at hun kunne trække vejret ordentligt igen. Tanken om et træ af mindre grøn karakter havde strejfet hende et par gange. Men nej. Det var næsten for tung en skæbne. Så hellere nøjes med at nyde det få dage hvert år. Og det var dog ikke spildt, for dårligt var det kommet ud, før dets grene blev klippet i stykker og stukket ned om planterne for at mildne de kolde, tørre vinde, som vinteren kan bringe med sig.

Fortsættes sikkert imorgen...