Nej vist er julen ikke en erindring endnu. Men det bliver den. Tro mig! Om ganske få uger, ser du tilbage og tænker, at nu er der igen et helt år til. Men hvornår begyndte den da og hvad er i grunden jul? Hvem tryller den frem? Det må vi have styr på, inden året er omme. Og jeg starter min beretning, mens der sker sære til på klippeøen...
Allerede i januar var Julemor i julehumør. Ingen tvivl derom. Nænsomt og systematisk blev pynten pakket i kasser. Sorteret forinden med det elektriske og andre ting, som naturligt skal hives frem først, når 1. søndag i Advent PLUDSELIG dukker op ud af det bare ingenting. Det er dog forunderligt, som denne vigtige dag kommer bag på en år efter år, uanset hvor mange gange, man har forvisset sig om datoen.
Dernæst blev en ordentlig kasse pakket med alskens pynt og pjank til at dekorere med. Ja i virkeligheden burde det jo være den kasse, der tages først frem, for der skal jo laves adventskrans FØR den 1. søndag i Advent. Ikke sandt?! Den blev godt og vel fyldt. Og faktisk dukkede der stadig ting op i foråret, som burde have været deri. Ja sågar i sensommeren... Men da var den så fyldt, at de måtte være andetsteds!
Men faktisk var det kassen med pynt til træet, der blev pakket allerførst. Oh jammer og klage, for Julemor tåler dårligt gran. Så træet måtte allerede inden nytår bæres ud, så at hun kunne trække vejret ordentligt igen. Tanken om et træ af mindre grøn karakter havde strejfet hende et par gange. Men nej. Det var næsten for tung en skæbne. Så hellere nøjes med at nyde det få dage hvert år. Og det var dog ikke spildt, for dårligt var det kommet ud, før dets grene blev klippet i stykker og stukket ned om planterne for at mildne de kolde, tørre vinde, som vinteren kan bringe med sig.
Mens pynten endnu var fremme og strålede, gned og vred Julemor sine hænder, næsten i fortvivlelse. Til de flestes store overraskelse var der kommet sne og kulde inden jul! Efter adskillige år med lunere og lunere og langt mere snefattige vintre, end man kunne mindes, så var Kong Vinter pludselig tilbage. Efteråret havde været ufatteligt travlt med festligheder og rejse. Og derved var der ikke strikket en eneste sok!
Så i mellemjulen, hvor roen endelig faldt på, begyndte strømpepindene at gløde, når der ikke var gæstebud eller forberedelser til årets sidste dag og aften. Og pindene blev ligesom sne og kulde ved ind i januar og februar. Ja tilmed i marts, hvor de allerførste sokker til den kommende jul blev strikket! Men se da havde Julemor også 30 par sokker i alverdens størrelser og farver bag sig! Og albuen ville ikke strikke så meget som et eneste par mere.
Dén slags glemmer en Julemor ikke lige med det samme! Ganske vist fik strikkepindene lov til at hvile sommeren igennem. Men selvom efteråret endnu engang tegnede travlt, så var strømpepindene ikke langt væk - og knitrede ved enhver lejlighed. Forleden i en af de sidste dage i november, blev "det perfekte par" afleveret. Ja det er ikke et navn, man sådan bare lige får ud af den blå luft. Men aldrig er et par sokker fra Julemors pinde blevet rost højere end netop dette. De sad som støbt! Og tilmed blev den glade modtager næsten sat i julestemning af dem! Ja det kan nok også hænde, at vinterens meget tidlige indtog i år kan have sin del af æren. Sokkerne er nemlig allerede nu, inden julemåneden begyndt af finde ejere. Ikke dem alle, men en del er tænkt som "opvarmning" til jul, istedet for ekstra gaver efter nytår...
Ja så er det pludselig den 1. december! Hvis du undrer dig over det bratte spring i historien, så er det slet og ret fordi, det er måden Julemor og sikkert også andre oplever julens komme... Knapt er den ene overstået, før den næste begynder Ja det klager Julemor naturligvis slet ikke over, for NU begynder alle andre også at tage julens varme til sig
Alligevel sad Julemor med røde øren tidligere idag. Hvad er det, som altid bør være klar på den første decemberdag? Hvad er det, som Julemor vist aldrig har glemt tidligere? Hvad er det, som hendes yngste nissepige i den grad skældte ud over til aften?
KALENDERLYSET
Den kvikke læser vil nok nu tænke, at det da er forståeligt med det vejr, som lige nu hersker på solskinsøen. Siden mandag har den kun været åben for trafik i temmelig få timer. Hele to skolesnefri dage samt en halv idag har ikke levnet megen tid til at huske alle indkøb. Og ja lad os bare indrømme, at øen ruster sig til snestorm i det kommende døgn, så tanken om at råde bod på skaden imorgen er ganske utænkelig.
Men det er ingenlunde tilfældet. Faktisk har det i en måned været muligt at indkøbe kalenderlys, da dagligvarebutikkerne allerede i starten af november pyntede op med gran og nisser og overlæssede hylder med alt, hvad købehjertet kan begære af pynt! Men noget holdt Julemor fra hylderne. Ikke det mindste interesseret har hun været. Og det er i grunden lidt mærkeligt. Jovist er hun ikke den, der ikke kan modstå købte fristelser. Hun er jo mest til det, der kommer fra hjertet og kreativiteten. Men hun plejer dog at gøre visse indkøb...
Næh fejlen ligger et helt andet sted! Dekorationskassen er ikke pakket ud endnu. Og se dét må der rådes bod på! Straks imorgen bliver den endevendt og SÅ må kreativiteten på arbejde... Som "plaster på såret" og i anledning af denne første dag i julemåneden blev der istedet kogt lidt jordbærmarmelade af sommerens bær fra fryseren og stegt æbleskiver.
Hvor i alverden blev sommeren forresten lige af?! Fortsættes, når stormen raser
Findes der nisser i år tyveti? Ja det ved den søde grød, der gør! Knapt var sommeren forbi, før Lurendrejeren flyttede ind hos Julemor. Når du ser billedet, så tænker du nok, at NU rabler det da for Zep. Enhver kan da se, at det er en betonfigur eller sådan noget. Men se, man kunne slet ikke have lavet denne figur, hvis ikke der var en nisse, som viste sig for kunstneren og stod model... Sådan er det med de nisser, der ligner for alvor. Og det helt særlige ved dem og altså Lurendrejeren her er, at selve nissen flytter med ind. Det har I sikkert hørt før, at "Nissen flytter med" - ikke sandt. Og tror I mig ikke, så har Naturhistorisk museum faktisk udgivet en lille bog/hæfte om nissernes naturhistorie! Husker ikke helt titlen... Den ligger vist nok på mit natbord. Eller er det købmandsdisken. Måske har jeg taget den ned på hylden med mine andre naturbøger og havebøger. Hmmm, sig til, hvis jeg skal hitte den og finde titlen. Skal vi ikke sige det?!
Sidste år troede min nissepiger ikke længere på kalender- og adventsnissen! Det kom de vist til at fortryde, for så var der ikke hverken kalender- eller adventsgaver hele december! Forleden kom de så og spurgte, om de fik det i år. Julemor svarede, at det regnede hun ikke med, da de jo ikke længere troede på nisserne. Som ved et trylleslag og meget indignerede bedyrede begge, at de skam troede på nisser!! Ja det kom så langt som, at den yngste nu troede Julemor, når hun mente, at nissen måske boede nede i klaveret... Og sørme om ikke der var sat et par gaver til dem i søndag
Jeg tror bestemt, at vi kommer til at høre meget mere til Lurendrejeren her i december. Man skal ikke lade sig narre af, at han ser ud til at sove!
Måske ville han drille, ham Lurendrejeren, her i formiddag, fordi jeg afslørede ham... Ihvertfald fandt jeg digitalcameraet nedsænket i en kande vand - eller rettere, så hørte jeg et plask i køkkenet, hvor ikke en levende mors sjæl var og gik så ud og fandt det druknede fotoapparat Det står nu på den buldrende radiator og der er vist kun tilbage at håbe...
Når julen eller kulden indfinder sig, hvad der så ellers kommer først, begynder Julemor at fodre fuglene ude. De har sommeren igennem arbejdet i haven med at fjerne skadedyr, så kemiske stoffer har været unødvendige. Den mest trofaste, lader sig ikke sådan lige fotografere i fugleboldkurven. Ham ser jeg ellers adskillige gange om dagen; Den lille Rødhals. Red Robin, som han hedder på engelsk er så krigerisk og teritorial, at han ikke tillader andre af sin slags at spise med eller opholde sig i nærheden! Dog har han sine kvaler med Solsorten indimellem. Solsorten mener nemlig bestemt, at den ejer AL mad og den bette bliver jaget derfra fra udbredte og truende vinger.
Bare rolig; Sådan ser gården slet ikke ud nu. Den er nu næsten forsvundet i sne. Himmel og jord har flere gange idag stået i et og efterhånden kan man slet ikke se ud af de tilfygede ruder i Lillebo. Men Julemor åbner halvdøren fra køkkenet og ud og kaster frø på trappen, så Fasaner, Spurve og en masse andre fugle kan få lidt at spise, selvom vejret raser.
Forleden var der fornemt besøg! Ja hele to dage i træk, lod spætten sig både se og høre tæt på køkkendøren. Dét sker kun meget sjældent.
og Julemor 
Besvar med citat
Ja det klager Julemor naturligvis slet ikke over, for NU begynder alle andre også at tage julens varme til sig 
Det står nu på den buldrende radiator og der er vist kun tilbage at håbe...