Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 9 af 9

Emner: Historien om Jack O'Latern

  1. #1
    lillebi Gæst

    Historien om Jack O'Latern

    Historien om Jack O'Latern udspringer fra den Irske folke overtro og alt efter hvor i verden man befinder sig lyder den lidt forskellig, men fælles trækkene er at Jack var en udspekuleret rad,som troede at han besejrede djævlen.

    Min ynglings historie (og jeg har hørt en del ) er historien om Jack som er en tyv og slår en handel af med djævlen, efter at have snydt djævlen.
    Historien er en som jeg har fået fortalt af en ældre irsk dame,som jeg var så heldig at lære at kende.

    Jack var en flot mand men en udspekuleret,gemen tyv, der snød,stjal,løj og bedrog alle han kom i kontakt med.
    Hver by kunne fortælle,om hvordan han talte sig til at få fat i deres mest værdifulde ting og penge, og der hvor han ikke kunne tale sig til det ,stjal han det alligevel.
    Hver godsejer vidste hvornår Jack var på egnen, for så svandt det betydelig i deres roer, som var Jack's ynglings spise. Pigerne kunne fortælle om hvordan han flirtede og lovede dem at gifte sig med dem...blot for at forsvinde når han havde fået hvad han ville...det fortælles at der er mange efterkommere af Jack den dag idag.
    Jack levede livet, men på et tidspunt måtte det ske...rygtet om ham løb i forvejen.
    Jack var kommet til en lille landsby,hvor borgerne var på vagt overfor ham, de havde nemlig hørt om Jack fra en handelsrejsende, men det stoppede ikke Jack og han stjal fra de rigeste borgere og sølvkorset fra byens kirke.
    Byboerne opdagede hurtigt hvad der var sket og forfulgte Jack ud af byen.
    På sin flugt mødte Jack, djævlen som fortalte Jack at hans tid var kommet og at han,djævlen var kommet efter ham.
    Jack Skulle dø!
    Nu havde Jack ikke i sinde at give op så let og han lagde hurtigt en plan. Han vidste at djævlen kunne fristes og om derfor med et forslag:
    Djævlen skulle lade Jack's sjæl være hvis de to , Jack og djævlen, i fællesskab, kunne vende de kristne byboerer væk fra Gud.
    Djævlen skulle bare forvandle sig til en sølvmønt som Jack kunne bruge som betaling for de ting han havde stjålet fra byen. Når så tiden var inde, skulle djævlen igen forvandle sig og når mønten så var væk ,og det blev opdaget ville byboerne beskylde hinanden for at have stjålet den og deres grådighed ville skinne igennem og djævlen kunne så nemt få adgang til deres sjæl.
    Djævlen syntes at det var en fin plan og forvandlede sig til en mønt og hoppede op i Jack's pung...kun for at opdage at han befandt sig ved siden af sølvkorset som Jack havde stjålet...Jack havde snydt ham!!
    Djævlen var rasende ,men kunne intet gøre,da korset band hans kræfter og evner.
    Jack lukkede pungen tæt sammen og forslog djævlen endnu en aftale:
    Djævlen ville slippe fri,mod aldrig at gøre krav på Jack's sjæl!
    Djævlen havde ikke meget valg og gik modvilligt med til det og Jack slap ham løs.
    Men Jack havde glemt hvad djævlen havde fortalt da de mødtes...Jack's tid var nær, og mens han havde tinget med djævlen havde byboerne indhentet ham og de fangede ham hurtigt og Jack blev hængt på byens galgebakke.
    Jack's liv havde været meget syndfuldt så han kunne ikke komme i himlen og da djævlen havde lovet aldrig at gøre krav på hans sjæl,kunne han heller ikke komme i helvede, så Jack havde ingen steder at tage hen.
    Jack bønfaldte djævlen om at lukke ham ind i helvede, men djævlen afviste ham hånligt og kastede nogle gløder fra helveds ilden efter Jack.
    Disse gløder siges aldrig at gå ud og Jack samlede dem op for at have lidt lys. Men for at han ikke konstant skulle blive forbrændt, var han nødt til at have noget at bære dem i og han rodede lidt rundt i sine lommer.
    Jack fandt en roe, hans ynglingsspise som han nu forevigt var afskåret fra at spise..Jack skar roen til en lygte og puttede gløderne der i og begyndte nu sin endeløse vandring på jorden.
    Det siges at Jack stadig vandre og på nogle nætter kan hans lys stadig ses skinne over heder,sumpe og moser i hans evige vandring for at finde et sted at være.


    Denne historie er som skrevet blot en af mange,men ikke mindre uhyggelig når den bliver fortalt rundt om et bål på en mørk aftenog den er fast inventar til vores Halloween,hvor ungerne elsker at få et godt gys.
    Og den er også optakten til vores konkurrence (se anden tråd) om udskårne græskar og ikke mindst roer,som jeg måske syntes er mere relevant når det nu er det som denne historie handler om.
    Jeg glæder mig til at se jeres kreationer

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Uha så var det måske hans lys vi så i nat oppe på toppen af flagstangen Image013.jpg
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  3. #3
    lillebi Gæst
    Citat Oprindeligt indsendt af hundeuld Se meddelelser
    Uha så var det måske hans lys vi så i nat oppe på toppen af flagstangen Image013.jpg
    syntes han mistænkeligt ligner en ugle

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    07 Jan 2007
    Geografisk sted
    6400 Sønderborg
    Indlæg
    1.210
    Super god historie - TAK
    supersine669

    carpe diem

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    09 Jan 2007
    Geografisk sted
    3730 - Bornholm
    Indlæg
    3.515
    Uh jeg gad godt sidde ved et bål en i en flok og høre denne gyselige historie fortalt netop nu! Men måske er det lettere at falde i søvn, når jeg "nøjes" med din skønne skrevne version
    og Julemor

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Her kommer jeg haltende bagefter, det her skulle være skrevet igår, men bedre sent end aldrig.



    Da jeg var barn uha er jeg blevet så gammel at jeg skriver det J

    Der var der ikke noget der hed Hallowen, vi anede ikke det fandtes; men vi lavede lys roer om vinteren, det forgik på den måde at far fandt nogle store roer til os på en mark, de blev skrubbet godt og grundig med den stive kost ude ved bryggersvasken – hvorfor de blev skrubbet kommer senere, så skar far hoved af dem = toppen for det var farligt med den skarpe kniv over fra værkstedet.

    Så var det os unger der gik i gang med hver sin ske , vi udhulede dem , det var faktisk et hårdt arbejde, det vi tog ud, skulle over i en skål, det skulle mor have til at lave mad af, nøjsomme tider dengang, det kunne godt tage en hel eftermiddag at lave dem, der blev skåret huller til øjnene og lavet en mund næsten altid med 1 tand. Så kom tusmørket og NU skulle der ske noget, mor havde gemt lys stumper de blev sat ned i roen ved at dryppe noget stearin ned i bunden og så hurtig ned med stumpen, så kom det allermest spændende når ”hatten” skulle sættes på for gik lyset ud, så måtte vi i gang igen med en ske og få mere af roe indmaden ud.

    Når den var færdig gik vi til naboer og venner og bankede på ruden og når de så kom til ruden stak vi roen op til vinduet og benede så ellers af sted for de skulle ikke vide hvem vi var.

    Hvornår og om det var på en fast tid om året kan jeg ikke huske desværre men jeg kan huske vi altid fik den formaning af mor og far, ikke noget med at gå til de huse der havde stråtag, og dem var der mange af på Fanø.. om vi over holdte det… se det er en anden sag.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  7. #7
    MetteO Gæst
    sikke en god historie. Halloween hygge er altid godt :) Det var en fed oplevelse at fejre det i USA.

  8. #8
    Tilmeldingsdato
    09 Jan 2007
    Geografisk sted
    3730 - Bornholm
    Indlæg
    3.515
    Hiver en god historie frem
    og Julemor

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Nu er det snart Halloween igen, her er lidt læsestof.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •