Så nåede jeg lidt længere:
Billede0452.jpg
Fæstn garnet i toppen af tasken og hækl en omgang - stadig med hæklenål 4 mm.
(Jeg skiftede derefter til en 3 mm nål, men det er jo op til én selv - jeg gjorde det for at omkredsen blev lidt mindre, uden jeg behøvede at lave indtagninger o.lign.)
Derefter hæklede jeg ca. 9 runder mere. Men det er igen op til en selv hvor bred man vil have den øverste kant.
Billede0455.jpg
Til stropperne hæklede jeg 61 lm med limegrøn (men igen er det op til dig selv hvor lang du vil have hanken skal være)
Så hæklede jeg 60 fm tilbage. Skiftede til pink og hæklede 2 rækker. Skiftede tilbage til limegrøn og hæklede 2 rækker. (Du skal selvfølgelig huske at vende hver række med 1 lm)
Billede0457.jpg
Så foldede jeg strimlen og hæklede den sammen. Jeg hæklede i bagerste maskeled på den forreste maske og igennem forreste maskeled på den bagerste maske for at få en "pyntekant". Du kan selvfølgelig også sy strimlen sammen. Gør hvad du har lyst til.
Billede0461.jpg
For at lave enden på stroppen, hæklede jeg enderne sammen med 3 fm. Og hæklede en række tilbage også med 3 fm - husk at vende med 1 lm.
Billede0463.jpg
Så lavede jeg 3 lm (tæller som 1 stgm), 1 stgm i samme maske, og derefter 2 stgm i hver maske i de sidste masker.
Billede0465.jpg
Så gentog jeg sidste række igen, dvs. 3 lm, 1 stgm i samme maske og derefter 2 stgm i hver maske i de sidste masker. Nu skulle den gerne have fået den ønskede vifteform. Luk af. Men lad være med at klippe for meget af garnet, for det kan bruges til at sy stroppen fast til tasken med.