Jeg kom hjem efter spindetræf for 10 dage siden i Odsherred, med blod på tanden, idéer i hovedet og ikke mindst uld i baggagen...
Jeg vidste ikke, hvad det skulle sidstnævnte skulle blive til, men var faldet pladask for det havefruefarvede og den vel nærmest petrolfarvede, hvor sidstnævnte havde været en yndlingsfarve for (gyyys) 25 år siden. De kaldte på mig og jeg måtte købe dem Gemalen undrede sig godt nok lidt over, at jeg var lidt beklemt, når nu jeg havde en del uld liggende i forvejen derhjemme. Han kunne ikke lige se, hvor det uld derhjemme egentlig var. Og han blev ikke klogere, da jeg sagde, at uld jo isolerer. Hvor meget isoleringseffekten så egentlig er, når det står stuvet sammen bag en dør midt i huset, det skal vi vist ikke komme nærmere ind på
Men jeg var "tændt" af havet, som har spillet en rolle på mange måder denne sommer for mig. Man kan godt sige, at det rullede og ruller rundt i hovedet på mig - og alt andet lige, så er "min" lille ø omgivet af hav hele vejen rundt.
Så uden mål og med kastede jeg mig over at spinde den nye uld, knapt indenfor døren og kun lige akkurat færdig med træfgarnet. Jeg spandt og jeg spandt og jeg spandt (og fik ondt i foden ja - men det blev der lavet om på). Jeg har allerede vist den første spole og det vaskede garn i træftråden. Så billederne af det må beses der.
Men her er ihvertfald ulden, som det igangværende projekt handler om. Processen kommer jeg til i flere indlæg, hvor jeg vil prøve at sætte ord og billeder på min måde at tænke mig igennem sådan en barnesweater og håber andre kan have glæde af det.
Sikken en lækker farve - isoleringseffekt eller ej - det ville jeg heller ikke kunnet modstå, hvis det dukkede op..
Spændende at se, hvad der kommer ud af dette uld.
Strikke Marie
...Og da garnet blev hængt til tørre var spinderokken igang med en anden opgave. Sådan er det nemlig med mig; gribe idéerne, når de kommer - også når det er på tværs, medmindre jeg har en tidsfrist. Samtidig med tørringen kom min svigerinde på besøg og vi snakkede bl.a. om min lille frækkert af en nevø, som fylder 3 år og skal starte i børnehave i januar. Jeg var så ikke sen til at love, at jeg ville strikke sådan en ulden sweater, som er god at have i børnehaven til dage, hvor det er køligere end forventet...
Og så fik jeg ellers maveinfluenza, som satte en stopper for langt det meste. Det tog kun en nat. Men kadavret var hårdt mærket og da jeg endelig orkede at holde mig vågen, måtte jeg sidde det meste af tiden. Så jeg fik strikket min havhue i løbet af en dag. Men hvad så? Rask var jeg så langtfra. Men sidde og glo eller strikke karklud, gad jeg bare ikke!!
Og så slog lynet ned og hukommelsen til. Det nye garn var jo tørt og hang og ventede på at blive til noget - og så var der den fødselsdagsgave... Jeg kan jo godt lide at være i god tid. Hmmm kigge i drops gratis opskrifter efter inspiration. Jeg har vel ½ ton håndarbejdsblade liggende. Men nettet er nemmere, når kræfterne ikke er der.
Og jeg fandt en! Nu har jeg det sådan med opskrifter, at hvis ikke jeg kan lave dem om, så frister de mig ikke synderligt. Sidde og prøve at gennemskue en andens tankegang uden mulighed for at spørge vedkommende - det minder mest af alt om pligt mere end lyst for mig. Men denne opskrift var ganske enkel, hvor jeg kunne bruge forskellige mål og vejledning i raglanindtagninger og så på rundpind og ikke alle de sammensyninger Den er sådan en rummelig løs ting, som jeg synes, egner sig til en rask og rørig dreng.
Så igang det gik. Jeg havde besluttet mig for, at det nederste skulle være et ubrudt stykke i samme garn - det nye. Derudover skal der variationer ind dels som strikmønstre, andre garner og til sidst pynt. Sweateren fik sågar et navn i mit hoved fra en start; "Havgut".
Og har man sagt hav, så må der også noget, der leder tanken hen på sand. Så da jeg havde strikket "langt nok" stod jeg på hovedet i bunken af hengemte spundne garner. Jeg fandt noget af det "firkantede" frem, som lige var sagen. Det blev vidst spundet engang sidste år som lidt af en udfordring, som klasus vist fik bragt på banen, hvis ikke jeg husker forkert. Det var jo så noget kraftigere end det andet, som egner sig til pind 4.
Det firkantede var vel nærmest pind 6, så det ville give en gevaldig bule ud på maven og virke forkert. Men så fandt jeg på at bruge metoden, som jeg ikke lige husker navnet på, men som jeg brugte til sokker i vinters. Det kan ses på fotoet herunder, hvor jeg mangler 4 cm. inden ærmerne.
Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg ikke har lavet strikkeprøver, men har nøjedes med min intuition. Den duer ikke til fabriksgarn. Men mit eget garn ligger på en eller anden måde allerede i hovedet. Spørg mig ikke hvordan. På den opskrift, jeg støtter mig til, er der en måltegning - og den holder næsten til punkt og prikke i mit strikketøj
Altså hvor bliver det en lækker bluse du får lavet der
Dejligt med mange muligheder når man bare hænger lidt med næbet og ikke gider det man allerede er igang med ja så kommer der fluks en ny ide når man bare sidder og keder sig lidt
Det er ellers en rigtig lækker farve dit garn har fået sig den er jeg altså vil med.
Ja rekreationen begynder så småt at gå på hæld - jeg kan drikke kaffe igen Så i de kommende dage må ulden nok hvile lidt, mens jeg får indhentet dennes uges meget forsømte.
Men idag fik jeg gang i og er godt 2/3 igennem det første ærme. Jeg er startet med en bredriflet kantrib ved håndleddet, fordi den er nemmere at bukke om, hvis ærmet er lidt langt i starten. De løse tråde i siden er mærketråde for udtagninger og altså ikke en del af dekorationen. Men det er striben med det sandfarvede. Jeg er gået fra glat til retstrikning over 7 pinde for at lave et match til det på maven. Atså skiftevis vrangpind og retpind. Jeg strikker ikke på ærmepinde, men har istedet valgt at bruge en rundpind og strikke med magic loop.
Mange tak for kommentarerne - de giver rigtig meget til det videre arbejde! Jeg er lidt imponeret af, at du har fanget effekten med tykt/tyndt i strikket Inka56. Den er jeg selv ret bidt af, fordi den ligesom gøre sweateren lidt mere "rå". Og det er nok ikke det værste til en sej lille gut... Garnet og jeg egner os ikke til at strikke "billedbog" Strikkelene. Men der vil blive tilføjet noget dekoration af sweateren til sidst. Jeg har allerede noget i tankerne.
Gemalen undrede sig godt nok lidt over, at jeg var lidt beklemt, når nu jeg havde en del uld liggende i forvejen derhjemme. Han kunne ikke lige se, hvor det uld derhjemme egentlig var. Og han blev ikke klogere, da jeg sagde, at uld jo isolerer. Hvor meget isoleringseffekten så egentlig er, når det står stuvet sammen bag en dør midt i huset, det skal vi vist ikke komme nærmere ind på
og Julemor 
Besvar med citat
Sikken en lækker farve - isoleringseffekt eller ej - det ville jeg heller ikke kunnet modstå, hvis det dukkede op.
Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige! 
Hvor er du bare dygtig - den kombination af den tynde og tykke uld det ser vildt godt ud. Glæder mig til at se den færdige trøje 
Mange Rokkeknuz