For nogen tid siden havde DR Regionalen et emne op, hvad man skulle omtale "rengøringskoner "som.
Der kom mange forslag, men denne her syntes jeg at i alle skulle have mulighed for at læse.

Det er Poul Hoff der har indsendt brevet
____________

For en del år siden døde en kone,
plaget af gigt på sine sidste dage!

Sin mand havde hun mistet 25 år tidligere og med en børneflok,
hvor den mindste ikke nåede at lære sin fader at kende,
så tog hun sit livs kamp op for at holde sammen på hjemmet.

Det lykkedes trods hårde odds og megen afsavn
med et arbejde som rengøringskone på sukkerfabrikken!

Udtrykket rengøringskone betød intet for hende,
det var andre af livets værdier hun nød respekt for.

Øverst i hendes efterladte papirer lå en lille seddel med ordene

"Glæden ved livet er at glæde andre"

Denne lille seddel mente datteren,
at jeg skulle have
og den er nu et værdifuldt minde om et stort menneske!

Et menneske der var rengøringskone
og det skulle man kalde hende,
for det var hun!