Til Hundeuld: Jeg fletter lidt hele tiden, men her på det sidste har jeg haft travlt med at sortere høsten, så det er ikke blevet til så meget. Sorteringen er snart afsluttet og så skal jeg i gang med det sjove igen og så vil jeg prøve at huske at tage et billede i ny og næ.
Til Dytbåt: Håndelaget betyder meget for, hvor hårdt det er for armene. Man skal lære at flette med fingrene og slappe mest muligt af i arme og skuldre, men det er bestemt lettere sagt end gjort i starten. Man skal også sidde eller stå godt for det og det kan godt betyde at man flytter rundt undervejs i arbejdet. Det, der er en god arbejdsstilling, når kurven er 10 cm høj er ikke nødvendigvis rart, når man når op til kanten og hanken. Jeg har et par borde i forskellig højde og forskellige ting jeg kan stable i forskellige højder - så er der noget at vælge imellem - noget er det rart at sidde til og andet kan man fint stå til. Sjovt nok gør det ikke ondt mens man fletter - og er optaget af det - det kommer først senere, så det betaler sig at bevæge sig rundt. Det kan anbefales at begynde at flette med fine pil - dem skal man ikke slås med og kan så tænke på teknik og arbejdsstilling i stedet for.
Det er hårdt for huden på hænderne at flette, men det kan klares ved at smøre dem ind lidt oftere end man ellers ville gøre.
Urtepotterne er fyldt 3/4 op med sand og stagerne er stukket i langs yderkanten. Når fletteriet er færdigt, hælder man en slat småsten ned gennem hullet og jævner ud, så fyrfadslyset kan stå sikkert.
Det kan varmt anbefales at flette pil - men pas på, man kan blive bidt af det, så alt andet bliver glemt.
........ men det er en herlig hobby, som jeg ikke ville undvære. Samtidig med at jeg øver mig på at blive god til at flette, øver jeg også på at vælge, hvad jeg så ikke får gjort i den tid - jeg er blevet ret god til begge dele
I dag fik jeg plantet disse to - de har været flettet og stået i vand i et stykke tid. Nu skal de vandes flittigt og så er jeg spændt på om alle pilene vil gro.
For de nysgerrige så er teknik og ideer stjålet fra bogen 'Levende pileflet i krukker' af Sine Jakobsen